Svineinfluenza bliver formentlig den næste voldsomme pandemi

Niels Peter Baadsgaard har lagt sin forskerkarriere og jobbet som forskningschef ved Videnscenter for Svin i Skejby bag sig. I dag er han bedriftsdyrlæge for Danmarks største økologiske svineproduktion, Hestbjerg økologi med 1500 søer på friland. Foto: Marianne Hestbjerg

Med den grisetæthed vi har i Danmark, er det overvejende sandsynligt, at vi ikke vil kunne isolere humanpatogene stammer fra grisene. De vil sprede sig massivt og måske endnu mere voldsomt end hos minkene. Den intensive danske svineproduktion byder på ideelle betingelser, skriver dyrlæge, p.hd. Niels Peter Baadsgaard.

Af Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, ph.d.

Midt i vores udfordringer med mangel på vacciner, langvarige lock downs, mutationer og coronatræthed er det næsten ikke til at rumme, at risikoen for nye pandemier med andre vira ikke har ændret sig. Virusforskere har længe haft øjnene rettet mod svineinfluenzaen.

I Dansk Veterinær Tidsskrift nummer 12021 advarer professor i veterinær virologi ved DTU Lars E. Larsen om, at vi sandsynligvis snart vil få en ny pandemi med influenzavirus fra grise.

Influenzavirus fra mennesker har for længst spredt sig til grisene, og her har virus blandet sig med grisenes oprindelige influenzavirus. Den genetiske drift i disse vira er massiv, og der findes nu minimum 22 nye subtyper, rekombinationer eller mutationer akkurat, som vi har set hos COVID-19, når der er massiv opformering af virus.

Der findes vacciner mod nogle af disse stammer, men vaccinerne kan kun begrænse de kliniske symptomer. Vaccinerne har samlet set kun en meget lille effekt på opformeringen og spredningen af virus. Hvad er sammenhængen mellem intensiv svineproduktion og risikoen for en ny pandemi med svineinfluenza?

Stigende besætningsstørrelse

En oplagt faktor er den stigende besætningsstørrelse. Store populationer giver ideelle betingelser for opformering og for mutationer, som vi tidligere har set det hos minkene.

Der er dog et andet forhold, som specielt fremhæves af Lars E. Larsen, og det er den manglende sektionering og de mange flytninger af grisene internt i systemet.

Sektionering er et gammelt princip, som kort fortalt går ud på, at grisene opdeles i batches/grupper, som følges ad fra fødsel til slagtning.

Det er veldokumenteret, at dette princip reducerer sygdomsforekomsten hos grisene. Hvis grisene ikke blandes med andre, opnår man en ensartet immunitet, og man reducerer den fysiologiske stress hos dyrene.

Mængden af sygdomsspredning falder, og gruppen bliver robust over for smitte. Produktiviteten stiger.

I dansk svineavl har man som mål, at soen skal føde flere grise. En so føder i dag totalt 20 grise i gennemsnit. Mange føder flere. Hun har ’kun’ patter til 12-14 grise, så der skal hele tiden flyttes pattegrise og søer rundt i systemet for at skaffe mælk til disse ekstra dyr.

De mange flytninger betyder, at sektioneringen ikke kan opretholdes, fordi søer fra andre hold skal agere ammetanter for de ekstra grise.

Internt i gruppen flyttes søer og pattegrise også, så grisene møder hele tiden nye stifæller. I en besætning på 1.000 søer vil fremgangen i antallet af levendefødte grise med de nuværende avlsmål betyde, at der hvert tredje år skal findes plads til mere er end 2.000 ekstra grise. Det er en gigantisk udfordring, fordi hverken søerne eller produktionssystemet er dimensioneret til denne fremgang.

Ideelle betingelser for virus

Et yderligere aspekt, som er kritisk i forhold til spredning af smitte, er den faldende fødselsvægt.

Soens livmoder har naturligt en begrænset kapacitet, og med det stigende antal fostre falder fødselsvægten. Det betyder, at mange pattegrise i dag fødes med en vægt helt ned til 600-700 gram, hvilket er mindre end halvdelen af den normale fødselsvægt.

De små grise vil ikke kunne følge med gruppen, og de skal derfor flyttes bagud i systemet. Endnu mere kritisk er det, at den lave fødselsvægt øger grisenes modtagelighed for infektioner, da immunsystemet ikke vil være færdigudviklet ved fødslen.

Alt dette giver virus ideelle betingelser for opformering og for at danne nye mutationer, og i dag cirkulerer svineinfluenzaen i en stor del af de danske svinebesætninger.

Pattegrisdødeligheden var på 23,2 procent i 2019. Hos søerne stiger dødeligheden også, og den er nu oppe på skræmmende 15 procent.

Indfør ’One-Health’-konceptet

Jeg har tidligere kritiseret den offentlige veterinære forskning og Dyrlægeforeningen for at være fuldstændigt tavse omkring svineavlens negative effekter på grisenes sundhed og velfærd, men med erfaringerne med COVID-19 og vores viden om svineinfluenza er vi i en helt anden og langt mere alvorlig situation.

Efter minkene står to ting klart: ingen havde forudset spredning af Corona til minkene, og efter spredningen kunne smitten ikke isoleres.

Med den grisetæthed vi har i Danmark er det overvejende sandsynligt, at vi ikke vil kunne isolere humanpatogene stammer fra grisene. De vil sprede sig massivt og måske endnu mere voldsomt end hos minkene.

Den afgørende forskel til minkene er imidlertid, at der nu er advaret om risikoen hos grisene, og det er op til os at handle derefter.

Dyrlægeforeningen fremhæver ofte ’One-Health’-konceptet som et overordnet princip for dyrlægernes arbejde.

Konceptet indebærer, at alle led i produktionskæden fra fødsel til bord skal foregå uden eller med minimal risiko for sygdom hos dyr og mennesker.

Mere end noget andet sted, og lige nu, er der brug for dette princip i svineproduktionen.