Danmark følger ikke EU-retten på jagtområdet. Men det er tilsyneladende ikke muligt at komme i kontakt med miljøminister Lea Wermelin om sagen. Derfor har Søren Wium-Andersen i stedet sendt et åbent brev til ministeren.
KOMMENTAR
Af Søren Wium-Andersen, biolog
Miljøministeren ser åbenbart ikke de kritiske breve, der skrives til hende. De opsnappes tilsyneladende behændigt af departementet og besvares med juridisk set tvivlsomme argumenter, hvorfor ministerens intentioner om at beskytte biodiversiteten ikke fremmes.
I den konkrete sag undlader departementet at leve op til EU-medlemslandenes forpligtelser til at sikre fredede fugle en fuldstændig jagtbeskyttelse som formuleret i en præjudiciel EU-dom. Departementet privatiserer ansvaret herfor til den enkelte jæger. Derfor forsøger jeg nu med følgende åbne brev til ministeren for at støtte ministeren i bestræbelse for at bevare biodiversiteten.
Danmark følger ikke EU-retten på jagtområdet
Kære Lea Wermelin.
I april 2020 sendte du en ny jagttidsbekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen indebar bl.a. en fredning af tre globalt truede arter af ænder, som Danmark har forpligtet sig til at frede, da regeringen for nogle år siden tilsluttede sig FNs Verdensmål. Et meget positiv skridt, der på sigt vil gavne biodiversiteten.
I et høringssvar påpegede jeg nødvendigheden af at frede yderligere fire arter, da der er nogle meget velbeskrevne forvekslingsmuligheder mellem to af de fredede arter og fire andre jagtbare arter. Efterfølgende bemærkede ministeriet i et høringsnotatet, at mit høringssvar ikke gav anledning til ændringer i bekendtgørelsen.
Dette lapidariske svar gav mig anledning til at skrive et brev direkte til dig, hvor jeg påpegede, at den danske jagtlovgivning ikke følger en præjudiciel dom fra EU, nemlig C-435/92. Departementets svar, forholder sig hverken til EU’s »Vejledning om jagt i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle« fra 2008, eller til de konsekvenser for medlemsstaternes jagtlovgivning, som en række EU-domme skal have og som nævnes i vejledningen. Her omtales specielt EU-rettens dom C-435/92 ikke mindre end 10 gange. Dommen omhandler bl.a. forvekslingsproblematikken mellem fredede og jagtbare arter.
Argumenterne holder ikke i byretten
Derfor sender jeg dig nu et åbent brev i håbet om, at du får det at se, da jeg ved, at du prioriterer biodiversitet.
I stedet for at diskutere substansen i EU-dommen og EU-vejledningen og dermed forvekslingsproblematikken afviste dit departementet min henvendelse med, at danske jægere på grund af en jagtprøve er så veluddannede, at de ikke skyder på fredede arter. Desuden argumenteres der for, at dykænder almindeligvis er aktive fra solopgang til og med solnedgang.
De argumenter holder ikke i byretten, da der henvises til en jagtprøve, der blev indført i 1969, hvorfor alle danske jægere ikke har gennemført denne teoretiske prøve, og da dykænder må jages 1½ time før og efter 1½ efter solnedgang. På denne bekvemme måde privatiserer dit ministerium ansvaret for overholdelsen af EUs direktiv til den enkelte jæger. Samtidigt undlader departementet at leve op til de forpligtelser, som EU-rettens dom C-435/92 har lagt over på medlemslandene. For af EU vejledningen fremgår det:
»Medlemsstaterne fastlægger jagtsæsonen, så den giver sikkerhed for en fuldstændig beskyttelse af de omhandlede arter«.
Ordlyden kan jeg ikke fortolke anderledes end, at det er medlemslandene, der skal udforme reglerne for jagten på en sådan måde, at jagten på forvekslingsarterne skal ophøre for at beskytte de globalt truede og nu fredede fløjls- og taffelænder. Departementet kan ikke privatisere et myndighedsansvar til den enkelte jæger i klar modstrid med en EU dom.
På den baggrund ser jeg frem til en fredning af forvekslingsarterne. Du kan nå det endnu, da jagten først går ind den 1.10.2020. En fredning vil ikke belaste statens finanser.
Med venlig hilsen
Søren Wium-Andersen
