Vi støtter kulindustrien, der underminerer klima og miljø

Spanien har lukket en række kulkraftværker, og det er godt nyt for klimaet. Foto: Colourbox

Prisen på strøm fra kulkraftværker er kunstig lav, og modarbejder den grønne omstilling i Europa i dag og på sigt. Kulkraftindustrien har fra 2010 til 2017 modtaget mindst dobbelt så meget i tilskud som vindenergi, viser ny analyse.

GRØN OMSTILLING – Skal Danmark og Europa i mål med klimamålene for 2030 og 2050, skal prisen på forurening i vejret i form af højere priser på CO2. Uden en højere pris på CO2-udledning vil prisen på strøm fra fossile kilder som kul og gas fortsat være kunstigt lav, og det vil forsinke hastigheden hvormed vedvarende energiteknologier vil kunne vriste sig helt fri af tilskud.

Det viser en ny analyse fra Wind Denmark, der for første gang opgør hvor stor betydning den lave CO2-pris har for konkurrencen mellem forskellige teknologier på det europæiske elmarked, hvor vind og sol hurtigst muligt skal erstatte kul, hvis vi skal nå klimamålene.

Stærkt konkurrenceforvridende
»Det er paradoksalt, at man politisk har stort fokus på at sikre en markedsdrevet grøn omstilling, men samtidig forsømmer at gribe ind over for, at elmarkedet er stærkt konkurrenceforvridende over for vind og sol og derfor modarbejder den tilskudsfri fremtid som alle ønsker«, siger Martin Risum Bøndergaard, Politisk chef i Wind Denmark.

Den nye analyse fra Wind Denmark viser, at prisen på CO2-kvoter hverken er den korrekte for at betale for de klimaskader som forureningen medfører, og ej heller tilstrækkeligt høj til at man kan indfri de politiske klimamålsætninger i Parisaftalen. Derfor ønsker Wind Denmark, at der politisk skal tages fat, så priserne på forurening øges og bringes på niveau med internationale anbefalinger om en CO2-kvotepris på 45-55 € pr. ton, hvilket er op til dobbelt så meget som det nuværende prisniveau.

Kulkraftværkerne slipper for klimaregningen
»Det er helt sort, at vi i Europa har en så lav CO2-pris, at vi i virkeligheden lader kulkraftværkerne slippe for at betale klimaregningen. Reelt betyder det, at vi i et årti har givet højere støtte til elproduktion fra kul end vi har givet til danske vindmøller på land. Og det ser ud til at fortsætte, hvis ikke man griber ind politisk. Det er en nyhed som vil komme bag på de fleste«, siger Martin Risum Bøndergaard og peger samtidig på en løsning:

»Ideelt set skal den uholdbare situation rettes på europæisk plan ved at EU-medlemslandene og Europa-Parlamentet vedtager at stramme EU’s kvotehandelssystem og alternativt – hvis man ikke kan opnå flertal herfor i hele EU – må det ske via et regionalt samarbejde med Danmarks nabolande om at sætte en minimumspris på CO2-udledning.«