Vi kan hente store CO2-besparelser ved at sænke hastigheden på vejene

Der er betydelige besparelser at hente ved at lette foden på speederen. Foto: Colourbox

En hastighed på 130 km resulterer i højt udslip af CO2, som falder dramatisk, hvis man sænker farten til 110 eller mindre. En besparelse på 625.000 tons CO2 pr. år er dog en slat, skriver Knud Anker Iversen.


KOMMENTAR
Af Knud Anker Iversen, miljøkonsulent, tidligere leder af Miljø- og Energicentret i Høje Taastrup

Transportsektoren holder nu for som et område, hvor der for alvor skal hentes CO2-besparelser. Det kan godt koste sværdslag, og der vil blive argumenteret hårdt imod et hvilket som helst forslag, der gør det dyrere at benytte fossilbilen.

Her kommer et forslag, der ikke gør det dyrere at bruge fossilbil, og som vil være nærmest gratis at gennemføre. Et forslag om at sænke hastighedsgrænserne på motorvejene vil naturligvis blive mødt med modstand fra bilister, der nyder glæden ved hurtigt at kunne komme frem – når de altså ikke sidder i kø.

Der er dog overraskende mange positive effekter ved det, som bør måles op imod det begrænsede tab af komfort.

Ifølge et svar fra daværende trafikminister Jacob Buksti er der ved en hastighed på 130 km et CO2-udslip på 237 g/km. Det falder til 170 g, når vi kører med 110 km/t og til 149 g, når hastigheden er på 100 km.  625.000 tons CO2 pr. år. Det er dog en slat.

Der vil være tale om en reduktion i CO2-udledninger på mellem 7-15%. Ganske meget, især i betragtning af den meget begrænsede investering.

Derudover er der ved hastighedsreduktion tale om positive effekter i forhold til de hårdt støjplagede naboer til motorvejene og i forhold til antallet af trafikdræbte, der nu igen stiger. Det er kendt stof, men hidtil har vi som samfund valgt at ignorere de mange støjplagede mennesker og de trafikdræbte – som en nødvendig samfundsmæssig omkostning.

Også død og støj

Måske skal vi tage også disse aspekter mere alvorligt? Skal vi virkelig – som det skete for de støjplagede borgere på Vestegnen – affinde os med at Vejdirektoratet »nedlagde veto« mod – blot en begrænset – hastighedssænkning? Det er vel politikerne, der bestemmer!

Vejdirektoratet var bekymret for at en lavere hastighed vil øge tabet af tid på vejene.  Ifølge en vurdering fra tænketanken Concito er det dog ikke nødvendigvis sådan:

»En generel sænkning af farten især i hovedstadsområdet vil dog også nogle steder kunne give en mere glidende trafik. Har man fx 40 km til arbejde, og kan køre de 30 på motorvej med 130 km/t, vil en sænkning fra 130 til 100 km/t betyde en ekstra kørselstid på 3,5 minutter hver vej. Kører man i dag den samme strækning på motorvej med 110 km/t, vil tidstabet være under et minut hver vej.«

Vi skal altså holde et begrænset øget tidsforbrug op imod de positive effekter, som en hastighedssænkning vil give.

Fordel for elbilen

I øvrigt vil en generel hastighedssænkning give fremtidens individuelle transportmiddel – elbilen – en konkurrencefordel, idet den vil opnå en markant længere rækkevidde, hvis den kan nøjes med en gennemsnitshastighed på 100 km og ikke 110 eller 130 km.

Hvis vi som samfund for alvor ønsker at styrke alternativerne til fossilbilerne vil en generel hastighedssænkning også give en konkurrencefordel til tog, som – med de nyere tog og skinner – vil kunne komme op i højere fart.

Jeg er godt klar over, at en politisk beslutning om generel sænkning af hastigheden på motorvejene vil blive mødt af et ramaskrig, og mange vil ytre, at det ikke vil blive overholdt. Folk vil da stadig køre stærkt.

Hertil vil jeg kun sige, at lov er lov, og lov skal holdes, og det er politiets opgave at holde øje med, at det sker – uanset hvor tåbeligt vi end måtte mene, det er. På samme måde som politiet har måtte holde øje med, at »tåbelige« corona-restriktioner bliver overholdt.

Vi er i disse klimatider nød til at vove noget – og en hastighedssænkning er vel egentlig et lempeligt sted at vove.