USA skifter til mere grøn kurs under Joe Biden og Kamala Harris

Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris har på forhånd varslet et opgør med Donalds Trumps kulsorte klima- og miljøpolitik. Foto: Gage Skidmore

Joe Biden vil stoppe udbygningen af olierørledning mellem Canada og USA, Keystone XL.

USA – Joe Biden, som onsdag kan rykke ind i Det Hvide Hus som ny præsident i USA efter Donald Trump, vil som en af sine første embedshandlinger blokere videre udbygning af den omstridte olieledning Keystone XL mellem Canada og USA.

Det skriver den amerikanske avis The Washington Post. Ifølge avisen vil det måske ske allerede på den første dag. Den demokratiske præsident har planlagt en lang initiativer, som skal sende USA i en ny og mere klimavenlig retning.

Fremstillet af tjæresand

Olierørledningen har givet anledningen til skal føre olie, der fremstilles af tjæresand i den canadiske provins Alberta, til amerikanske raffinaderier i Texas. Olierørledningen skulle transportere 500.000 tønder olie i døgnet, men den er blevet voldsomt kritiseret af miljøaktivister.

Den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama, fik i den sidste del af sin embedsperiode, stoppet planerne om Keystone XL. Men Donald Trump har i løbet af sine fire år i Det Hvide Hus omstødt og svækket en lang række miljøreguleringer og har blandt andet givet tilladelser til nye olieboringer i fredede og sårbare naturområder.

Joe Biden har på forhånd meddelt, at han som noget af det første vil omgøre Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalen.