Tanken om dyr som sansende væsener passer dårligt ind i vores opfattelse af virkeligheden

Vidste du, at elefanter og mange andre dyr sørger over tab af artsfæller, og at empatiske hvaler ind imellem redder andre arter? Foto: Colourbox

Mange af de produkter, vi bruger dagligt, stammer fra andre levende væsener. Det gælder både mad, mascara og sko. Men idéen om dyr som sansende, empatiske, følende væsner passer dårligt ind i vores virkelighedsbillede. Derfor gemmes virkeligheden i forsøgslaboratorier og konventionelle produktionsstalde grundigt væk.


Af Julie Luna Bayer
cand.mag. og mediemedarbejder hos Wildwood Trust, UK

DYR – De fleste har haft husgerning i skolen og ved, at produkter som læder, kød og æg kommer direkte fra vores firbenede bekendte, fx kvæg, får og flere andre typer pattedyr, og vi indtager med velvære knogler, muskler, sener, æg, sekreter, hud, fedt og organer.

Læder og uld bruges fx til produkter som tasker, sko og tøj, men også til møbler, interiør, bilsæder osv.

Animalske alternativer til læder og uld er skind fra blandt andet slanger og alligatorer og pels fra fx minkfarme i både Danmark og udlandet, som fortsat producerer i stor stil.

Så langt så godt, men herfra begynder den almene husgerning måske nok at måtte stå af.

Vidste du, at:

  • Gelatine (udtræk fra knogler og fiskeskæl) bruges som stivelse i f.eks. vingummi og lakrids, som filter til vin og øl og som lim i sko.
  • Grisehår bruges i børster og tandbørster.
  • Adrenalin fra binyrerne hos bl.a. får og køer bruges i medicin.
  • Urinsyre fra køer bruges i cremer, shampoo og lotions.
  • Collagen, som ofte nævnes i reklamer for skønhedsprodukter, er et protein fra dyrehud.
  • Animalsk glycerin findes i masser af  hverdagsprodukter, fx tandpasta.
  • Knuste dyreknogler bruges ofte i tandpasta.
  • Arachidonsyre (fedt, fra flere typer dyr) bruges i ansigtscremer til bl.a. at pleje udslæt.
  • Den lignende caprylsyre (endnu en afart af fedt fra dyr) bruges ofte i parfumer.
  • Rødt pigment i adskillige kosmetiske produkter og madfarver kommer fra knusningen af røde skoldlus. Omtrent 70.000 går der til per 500 gram.
  • Chitosan fra rejeskaller bruges som fedt i bl.a. deodoranter.
  • Oksetalg bruges i læbestift og andet make-up, sæbe, maling m.m.
  • Ambra fra hvaltarme bruges som smagsingrediens i en række fødevarer.
  • Skyllemiddel indeholder talg dimethyl ammonium klorid (endnu et fancy udtryk for fedt fra heste, får og køer).

Listen er meget lang. Bemærk at der findes ikke-animalske alternativer til alt dette.

Dyreforsøg før Leonardo da Vinci

Dyreforsøg er en gammel traver, der går tilbage til længe før, Leonardo da Vinci skar både døde mennesker og dyr i stykker for at blive klogere på deres indre. Senere blev også levende dyr brugt aktivt, når det gjaldt om at blive klogere på anatomien.

Franskmanden Claude Bernard var med til at starte den moderne fysiologi med sit værk »En introduktion til studier i eksperimentel medicin«, som aktivt dækker dyreforsøg. Omtrent på samme tid – i slutningen af 1800-tallet – voksede en modbevægelse frem, som kritiserede blandt andet Bernard voldsomt og i stedet gik ind for mere humane metoder i forbindelse med dyr og dyreforsøg

Den mere medicinske og kosmetiske brug af dyreforsøg, altså til test og forsøg med lægemidler og forbrugsprodukter, benyttes i stigende grad op igennem 1900-tallet og blev blandt andet lovbaseret i USA i 1938, således at det blev obligatorisk at teste medicin og kosmetik på dyr inden kommerciel produktion og salg.

Fra slutningen af 1900-tallet og frem benyttes dyreforsøg oftere i en mere bioteknologisk kontekst, hvor dyr klones eller genmodificeresfor at få indsigt i sygdomme.

Dyreforsøg har uden tvivl ført til store medicinske gennembrud, men i dag vil mange mene, at tiden er løbet fra dem. Både fordi vores syn på dyr har ændret sig, men også fordi andre metoder er på vej frem. Den rivende udvikling bl.a. Inden for begreber som bioinformatik, epigenetik og computertoksokologi, betyder fx at forsøg i langt højere grad kan udføres i reagensglas, eller som computersimulationer[1].

Men som med så meget andet, er der penge og industri i dyreforsøg og for mange virksomheder er det fortsat en forsikringspolice mod evt. sagsanlæg.

I 2013 førte massivt pres fra dyrevelfærdsorganisationer til, at EU indførte et totalforbud mod at teste og sælge kosmetiske produkter som fx sminke ved hjælp af dyreforsøg. Der er dog ifølge blandt andet PETA stadig masser af firmaer der tester på dyr[2].

Skønsmæssigt anvendes der på verdensplan mellem 100 mio. og 200 mio. dyr til forsøg om året. I Danmark har tallet fra slutningen af 1900-t. lagt på ca. 300.000 dyr årligt[3]

I vores danske encyklopædi er der ikke lagt skjul på dyreforsøgenes iboende lidelse:

»Dyreforsøg; efter dansk lovgivning indgreb, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varige men for dyrene. I bredere forstand omfatter dyreforsøg enhver anvendelse af levende dyr som redskab til at opnå viden inden for de biologiske videnskaber.«

Dyrs følelser taler vi ikke om

Udover dyreforsøgene er der også noget klinisk, fabriksagtigt, og næsten scifi-lignende over den såkaldte konventionelle dyreproduktion i dag. Fra fastspænding og inseminering til produktions-staldene, hvor søerne (moder-grisene) fastholdes på meget lidt plads fast i ugevis, i en konstruktion der tvinger dem til at ligge fikseret på siden, så smågrisene kan komme til patterne.

Argumentationen forlyder, at hun ellers kan mase de små, men sandheden er snarere, at konventionelle grise er avlet til at producere så mange smågrise, at de små naturligt er mere sårbare. I dag har mange konventionelle søer ikke engang patter nok til hvert af de tre-fire årlige kuld, de gennemsnitligt skal igennem.

Men som med så meget andet handler dyreforsøg, såvel som landbrugsmetoder, om normer og kultur. Det hænger sammen med den nytteværdi, som mennesket igennem et par tusind år har tillagt dyr (de første mange tusind år af vor eksistens havde vi en mere naturlig og ligeværdig tilgang til dyr og anskuede verden lidt mere som en stor helhed).

Antikkens verdensopfattelse

I Antikken opstår den antroposentriske (mennesket i centrum) tilgang, som kommer til at dominere store dele af verden. Ting blev nu betragtet som et modsætningsforhold mellem to enheder, f.eks. Natur versus kultur, menneske versus dyr, følelser versus fornuft, sjæl versus legeme.

Mennesket hører ifølge dette syn til i kultursfæren, fordi det har formået – via kultur – at frigøre sig fra den mere primitive natur. Mennesket må derfor betragtes som et overlegent og højerestående væsen.

Fra et sådant syn er der selvfølgelig ikke langt til et syn på dyr, som værende noget som mennesket har ret ret til at gøre som det lyster med.

Vores tilgang til dyr i dette verdensbillede er derfor også bundet til en slags utilitarisme, eller nytteteori. Det betyder, at den (moralsk) rigtige handling er den, der fører mest godt med sig for flest muligt (mennesker). Således kan det retfærdiggøres fx at spise kød (det er vigtigt med protein → dyret kan skabe nytte for mennesket → dyret er i sig selv til for at skabe værdi for mennesket…)

Det er måske ud fra samme overbevisning, at kødet i køledisken, wrappet i film, kommer til at synes uendeligt langt fra den levende kø, gris eller kylling. Det er ikke længere noget levende, men et stykke utilitaristisk nytte, som er vores ret.

Elefanter sørger over tab af artsfæller

Derfor passer ideen om dyr som sansende, empatiske, følende væsner dårligt ind i menneskets virkelighedsbillede. Derfor gemmes virkeligheden i forsøgslaboratorier, konventionelle produktionsstalde, dyre-turisme m.m. grundigt væk. Vi er jo ikke onde(!) Mange af os ville blive påvirkede af virkeligheden, og det er bestemt ikke i industriens interesse.

Men med illusionen bevaret intakt ånder alt idyl. Og at påstå at dyr har følelser vil indirekte være at krænke dit – fra fødsel berettigede – selvbillede som menneske. Der er dog som bekendt mange der ikke deler dette selvbillede. Også forskere, hvoraf mange hele tiden lærer nyt, om kompleksiteten i dyrs empatiske landskaber.

Fx kan fisk føle smerte, elefanter (og mange andre dyr) sørger over tab af artsfæller, aber kan være jaloux, empatiske hvaler redder ind imellem andre arter. Også denne liste fortsætter. Det interessante spørgsmål bliver, hvor længe nytteværdien kan holdes hævet over spejlingen af mennesket i dyret?

Det kan lade sig gøre for alle at nyde de tidligere omtalte produkter enten dyre-frit, med højere dyrevelfærd eller simpelthen i mindre portioner.

En kylling til 20 kroner

Fødevarer ville formentlig smage endnu bedre, hvis der var mindre til rådighed. At man i dag kan købe en hel kylling (konventionel, født, opvokset og slagtet indenfor 30 dage) til 20 kroner, vil formentlig have været fuldstændigt ubegribeligt for blot 50 år siden.

Nøjsomhed betyder også at bruge alt fra dyret. I ‘gamle dage’ spiste vi gerne indmad, rent fedt, blod og langt flere udskæringer, end de 10-15 stykker vi typisk ser i supermarkedet i dag. Og flere typer dyr blev spist.

Det ville være mere klimavenligt end at slagte og aflive tusindvis af tyrekalve og smågrise og millioner af hanekyllinger, kværne levende kyllinger for at bruge dem til minkfoder (så vi kan gå i pels), eller sende hele heste på limfabrikken, fordi det ikke er normen at spise hestekød.

Dertil kommer de mange fordele ved nedsætte produktionen af kød (med CO2- reduktion til følge), så de marker, der i dag anvendes til at dyrke soja til svinefoder, eller til afgræsning med kødkvæg, i stedet kunne benyttes til at dyrke mere grønt og korn til mennesker.

Vores forfædre har nydt teknologiens og velfærdens frembrusen. De fortjente det, for livet var langt hårdere engang og animalske produkter var i højere grad en luksus. Men i dag er mange mennesker, i al fald i Vesten, langt forbi et balanceret og sundt forhold til fødevarer.

Fedme og usund livsstil stormer frem og fødevarerelaterede kræft- og andre sygdomstilfælde stiger og stiger.

En balance er påkrævet, er livsnødvendig. Og den balance hænger sammen med vores syn på animalske produkter i vores hverdag. Tiden har aldrig været mere relevant til at adoptere et andet syn på de milliarder af levende væsner, vi deler denne skæbnesvangre klode med.

Vel at mærke ikke et humant (!), men et almen-væsentligt syn. Hvis vi ikke kan klare det, så kommer omstillingen til at slå fejl. For den handler om empati, tillid og respekt på tværs af landegrænser og arter.

Artiklen har tidligere været bragt på Jordbrug.dk.


[1] https://www.information.dk/debat/2007/12/dyreforsoeg-daarlig-videnskab

[2] https://www.peta.org/living/personal-care-fashion/beauty-brands-that-you-thought-were-cruelty-free-but-arent/

[3] http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Almen_zoologi/dyrefors%C3%B8g