En klimaafgift på 750 per udledt ton CO2 fra landbruget vil være den mest effektive og billigste for skatteyderne. Den vil reducere produktionen af mælk og kød, reducere antallet af køer og svin og fremme landbrugets grønne omstilling. 500 gram hakket oksekød vil kun blive 4,50 kr. dyrere i butikkerne, og en liter mælk vil stige 60 ører.
***
Regeringen og de politiske partier har nu fået tre modeller for en kommende klimaafgift for landbruget, der kan reducere landbrugets udledninger af klimagasser med 70 procent, som er målet. Modellerne og mellemregningerne kan man studere nærmere i rapporten fra en nedsat ekspertgruppe, der i dag blev fremlagt.
Ifølge Ritzau opfordrer flere partier regeringen til at vælge den højest foreslåede klimaafgift for landbruget. Det vil betyde en afgift på 750 kr. per ton udledt CO2.
»Det er den eneste, der leverer den omstilling af landbruget, der er nødvendig, hvis vi skal nå klimamålene i 2030 og videre frem mod et klimaneutralt samfund, siger Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten.
Også SF peger på afgiften på 750 kroner. Den vil give en ensartet beskatning af forurening, så der ikke er enkelte sektorer, der slipper billigere, siger SF’s leder Pia Olsen Dyhr.
»Vi hælder mod model 1. Landbruget skal også levere på klimaudfordringen. Det skal vi alle, og hvis ikke, vi sørger for, at den er ligestillet, risikerer vi, at nogen får en økonomisk forlomme«, siger Pia Olsen Dyhr til Ritzau.
Også den borgerlige tænketank CEPOS foretrækker modellen med en klimaafgift på 750 kr.
»De klimamål, politikerne har valgt, stiller landbruget over for kæmpe økonomiske udfordringer. Men løsningen er ikke en lav afgift på landbrugets drivhusgasser. Det vil gøre den grønne omstilling dyrere«, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
»Derfor bør landbruget have en drivhusgaspris på 750 kr., svarende til den normale CO2-afgift. Hvis politikerne vil kompensere landbruget for det store indkomsttab, bør det ske på en måde, som ikke sænker incitamentet til at sænke drivhusgasudledningen. Det udelukker navnlig Svarer-gruppens model 3«, vurderer han.
Modellerne med tre niveauer
Model 1 tager udgangspunkt i en afgift på 750 kr. per udledt ton CO2 fra landbrugsproduktionen og vil ifølge eksperterne være den samfundsøkonomisk mest effektive og billigste og dermed den billigste for skatteyderne. 750 kr. pr. ton er den samme pris, som er gældende for industrien og vil dermed skabe en ensartet afgiftsstruktur, forklarede Michael Svarrer, der er formand for ekspertgruppen og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
Den vil koste den samlede landbrugssektor knap 6 milliarder kroner og reducere CO2-udledningen med 3,2 millioner ton i 2030. Den vil også betyde et fald i de tårnhøje jordpriser og skabe et overskud på de offentlige finanser på 1,2 mia. kr.
Model 2 tager udgangspunkt i en afgift på 375 kr. pr. ton CO2. Men den vil blive dyrere for statskassen og samtidig kun reducere udledningen med 2,8 mio. ton. For landmændene vil den belaste økonomien mindre, fordi en del af pengene føres tilbage til erhvervet via støtteordninger.
Model 3 fra ekspertgruppen tager udgangspunkt i en afgift på kun 125 kr. pr. ton CO2. Modellen af den billigste for landbruget, men er samtidig den mest usikre, fordi en del af effekten skal komme fra fodertilsætning og pyrolyse.
Rapporten anbefaler, at man fortsætter med udtagning af lavbundsjorde og markant øger tilskuddet til skovrejsning, så man når et mål om 250.000 hektar ny skov inden for de næste to årtier.
Klimaafgiften vil ikke betyde voldsomme prisstigninger for forbrugerne, vurderer eksperterne bag rapporten.
Ifølge deres beregninger vil 500 gram hakket oksekød bliver 4,50 dyrene i køledisken, og en liter mælk vil stige 60 ører.
Landbrugets reaktion
Landbruget har valgt en forholdsvis afdæmpet reaktion, selv om den såkaldte Agerskovgruppe, har truet med traktordemonstrationer, som vi har set i flere europæiske lande.
Formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, betegner rapporten som »grundig og saglig«.
»Men jeg tror, det er åbenlyst for de fleste, at en høj, ensartet afgift ikke er forenelig med regeringsgrundlaget. En sådan afgift, som pålægges selv de mest klimaeffektive landmænd, vil være i modstrid med ambitionen om at sikre arbejdspladser, konkurrenceevne og grøn omstilling af vores stærke danske fødevareproduktion«, siger Søren Søndergaard.
Søndergaard sætter sin lid til den politiske proces i regeringens grønne trepart, hvor Landbrug & Fødevarer er en af parterne. Treparten tæller også Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart.
