Afgifter er erfaringsmæssigt et af de mest effektive, adfærdsregulerende midler. Lad os nu få den CO2-afgift på animalske fødevarer. Start med kød.
***
Af Jette Rosenkvist, selvstændig
Mål om reduktion i kødforbrug er nærmest ikke eksisterende i de nationale klimahandlingsplaner for 2030, som indleveres til FN.
Derfor appellerer tre miljøministre fra henholdsvis Congo, Uganda og Nigeria, repræsenterende 1/3 af alle afrikanere, nu til en lang række OECD-lande inklusiv Danmark om tiltag med henblik på mindre animalsk konsum, eksempelvis en CO2-afgift.
For to år siden blev der også appelleret til diverse storforbrugende lande om klimaafgifter på animalske produkter. Dengang var det mere end 5000 virksomheder og NGO’er fra over 100 lande, som stod bag opfordringen.
FN og utallige, højtestimerede forskere har i snart to årtier påpeget nødvendigheden af et reduceret kødforbrug af klimahensyn.
Landbrugs-berøringsangste politikere trækker imidlertid igen og igen et argument af stalden, som i andre sammenhænge ville blive anset for useriøst: Kødforbrug er et privat anliggende, som vi ikke skal blande os i. Hvordan kan noget, der skader vort fælles livsgrundlag, være et privat anliggende?
Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbrug i verden, og en gennemsnitsdansker spiser dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger og også mere end gennemsnitseuropæeren. Det er naturligvis noget, ansvarlige politikere bør agere på.
Afgifter er erfaringsmæssigt et af de mest effektive, adfærdsregulerende midler. Lad os nu få den CO2-afgift på animalske fødevarer, start med kød.
