OPDYRKNING AF BRAK – Danmark kan brødføde op mod 80 mio. mennesker ved at omstille til plantebaseret mad. Korn fra EUs brakmarker ender i maven på landbrugets millioner af køer og svin. Derfor er det ren symbolpolitik at opdyrke brakmarker, mener grønne organisationer.
Danmark stemte som det eneste land imod, da EU mandag gav grønt lys til atter at opdyrke marker, der har ligget brak i flere år. Frygten er, at Europa løber tør for korn, fordi russerne nu i en hel måned har sønderbombet Ukraine, som er et af Europas største kornkamre med vidtstrakte hvedemarker.
Samtidig må vi vinke farvel til korn fra Rusland, som Vesten har pålagt en række hårde sanktioner, som formentlig vil betyde et stop for import af korn fra Rusland.
Tilsammen tegner Ukraine og Rusland sig for næsten en fjerdedel af verdens produktion af byg og hvede, og Ukraine alene er verdens femte største hvede-eksporterende land.
Stærkt pres for opdyrkning af brak
Presset fra Europas landbrugsorganisationer og lobbyister har været stærkt, og det fik EUs landbrugsministre til at give grønt lys til at opdyrke millioner af hektar. Kun Danmark stemte imod, mens Tyskland og Italien undlod at stemme.
»Fødevarekrise og grøn omstilling går hånd i hånd. Det er min konklusion efter møde med 10 grønne organisationer. Vi tager krisen dybt alvorligt, og vil se på mulighederne for at tænke nyt og innovativt. Vi har brug for mere grøn omstilling – ikke mindre«, skriver fødevareminister Rasmus Prehn på twitter.
Ifølge Altinget mener Prehn, at EU-ministrene i stedet burde satse langt mere på græs- og planteprotein, og at hans ministerkollegaer har »misset en chance« for at kickstarte den grønne omstilling.
Forældede lappeløsninger
»Hvis vi skal løse fødevarekrisen, er der ikke behov for forældede lappeløsninger som dyrkning af brakarealer, som en aftale i EU i denne uge gav grønt lys til. Derimod er der behov for, at vi i Danmark og resten af Europa producerer flere fødevarer til mennesker frem for at bruge dyrebar landbrugsjord på at dyrke foder til husdyr«, siger Rasmus Prehn til Altinget.
Fødevareministerens holdning har vakt glæde hos grønne organisationer som Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, tænketanken Concito og Danmarks Naturfredningsforening, som mener, det er totalt forfejlet at begynde at opdyrke brakmarker.
Til gengæld kalder landmandsorganisationen Bæredygtigt Landbrug det for direkte »uanstændigt at bremse fødevareproduktion« ved at stemme imod opdyrkning af brakmarker.
»Det er i sig selv en tragedie, at politikerne herhjemme i årtier har reduceret fødevareproduktionen i Danmark via braklægning plus udtagning af jord til urbanisering og påståede biodiversitets-behov, og at de har lagt kvoter på næringsstoffer og krævet omlægning til økologi, der betyder tabt produktion«, siger Peter Bohsen Jensen i Juelsminde, der er er medlem af bestyrelsen.
»Nu, hvor flertallet af europæiske lande indser katastrofen, kalder Rasmus Prehn forslaget om en øget fødevareproduktion for symbolpolitik. Jeg vil kalde det uanstændigheds-politik at lade være«, siger han.
Ren symbolpolitik
Dansk Vegetarisk Forening kalder det »ren symbolpolitik«, når EU-landene får lov til at dyrke brakarealer for at løse fødevarekrisen.
»Dyrkning af brakarealer vil have en forsvindende lille effekt på udbuddet af fødevarer til mennesker, men have en stor negativ effekt på miljøet og klimamålene, både i Danmark og i resten af EU, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, der står i spidsen for foreningen.
Han mener, vi kan brødføde 100 gange flere mennesker, hvis vi skærer ned på kødproduktion.
»Det giver absolut ingen mening at slække på de grønne ambitioner, tværtimod er det sund fornuft at sætte fart på omlægningen af produktionen i en mere plantebaseret retning. På den måde kan vi mætte langt flere munde«, siger han.
Det samlede brakareal, som Danmark med EU-aftalen har fået lov til at opdyrke, er blot 31.500 hektar, et areal på størrelse med Als. I Danmark råder landbruget over 2,6 mio. hektar landbrugsjord. Men 80 procent af afgrøderne ender som foder til svin, kyllinger og køer. Kun 11 procent af arealet bruges direkte til menneskeføde.
Vi kan brødføde op mod 80 millioner mennersker
En stor del af afgrødernes energi- og proteinindhold går tabt ved at sende korn og andre afgrøder igennem dyrene for at få kød og mælk på middagsbordet.
»Med det nuværende landbrugssystem, hvor vi fodrer produktionsdyr med langt størstedelen af afgrøderne, kan vi »kødføde« et sted mellem 10 og 15 millioner mennesker. Men hvis vi i stedet satsede på vegetabilsk menneskeføde ville dansk landbrug kunne brødføde op mod 80 millioner mennesker, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, der henviser til beregninger fra professor Kristian Thorup-Kristensen, Københavns Universitet, der er offentliggjort i artiklen Kunsten at brødføde verdens befolkning i tidsskriftet Naturvidenskab.
»Spørgsmålet er, om vi virkelig skal fortsætte med at spilde dyrebart foder ved at sende det igennem vores landbrugsdyr? Jeg mener, at svaret er indlysende. Vi må og skal reducere den animalske produktion, som lægger beslag på enorme fødevareressourcer i en tid, hvor priserne er på himmelflugt. På samme måde som vi skal skrue op for omstillingen til vedvarende energi, skal vi også skrue op for omstillingen til plantebaserede fødevarer. Regnestykket er såre simpelt«, mener Rune-Kristoffer Dragsdahl.
Dansk Vegetarisk Forening har sammen med ni andre organisationer appelleret til fødevareminister Rasmus Prehn om at bruge fødevarekrisen som afsæt til at omstille landbruget i en mere plantebaseret retning.
Det ville øge fødevaresikkerheden, afbøde konsekvenserne af kommende fødevarekriser og samtidig gøre os mere uafhængige af at importere korn og gødning fra Rusland, mener Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Dyrenes Beskyttelse, DOF BirdLife, World Animal Protection Danmark og Verdens Skove.
Et lignende budskab udgik forleden fra 400 europæiske forskere. I en fælles erklæring opfordrede de til en omlægning af hele fødevaresystemet i en mere bæredygtig retning med langt færre animalske produkter.
