Naturbaserede løsninger være med til at bremse både klimaforandringer og tabet af biodiversitet, viser ny rapport.
NATUR / KLIMA – De rigtige naturbaserede løsninger kan gavne den truede biodiversitet og imødegå klimaforandringer på én og samme tid. Det viser en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, Bevarelse af biodiversitet og bekæmpelse af klimaændringer i nordiske moser og skove.
Rapporten præsenterer eksempler fra fem nordiske lande på sådanne løsninger i skove og moseområder og en generel syntese over naturbaserede løsninger i disse to naturtyper. Samtidig præsenteres 10 konkrete politiske og forvaltningmæssige handlemuligheder.
Rapporten er udarbejdet af de danske universiteters kontor for det internationale biodiversitetespanel, IPBES, og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, GLOBE Institute på Københavns Universitet.
»Ligesom nogle af årsagerne til de to kriser er forbundne, kan en del af løsningerne også være det,« siger Lars Dinesen fra det danske IPBES-kontor, der er hovedforfatter til rapporten.
Ifølge rapporten skyldes omkring 25 procent af den menneskeskabte udledning af CO2 udnyttelse og omlægning af naturområder til især landbrug, skovbrug og bebyggelse.
»Naturbaserede løsninger som fx bevarelse og genopretning af tørvemoser og gamle naturlige skove er helt afgørende for biodiversiteten, og det vil samtidig reducere udledningen af skadelige klimagasser og sikre den naturlige lagring af CO2 i økosystemerne,« forklarer Lars Dinesen.
To danske eksempler på naturgenopretning
I rapporten beskrives to danske eksempler. Det ene er Lille Vildmose i Himmerland, hvor naturen genoprettes i en af Nordvest Europas største højmoser.
Det andet er udlæg urørt af skov, hvor udpegningen af 13.000 ha statsskov alene i 2018, på sigt vil mere end fordoble arealet af naturlig opvækst af skov i Danmark.
Andre eksempler er naturgenopretning i 35 svenske moser og muligheden for genopretning af 20.000 km2 drænede moseområder i Finland, på arealer hvor skovdrift ikke længere er rentabel samt genetableringen af nationalt næsten udslettede skovtyper i Norge og Island.
Rapportens eksempler og generelle fokus flugter med EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030, som Danmark og de øvrige EU-lande tilsluttede sig i oktober 2020. Ifølge rapporten er 25 procent af EU-budgettet i forvejen afsat til klimaindsatsen, og i strategien forventes det, at en betydelig del heraf skal investeres i naturbaserede løsninger.
Tæt forbundne kriser
»For at vende tabet af biodiversitet er vi nødt til at være langt mere ambitiøse med hensyn til genopretning af naturen, end vi er i dag. Den erkendelse afspejles fuldt ud i EU’s biodiversitetsstrategi. I den forbindelse forventes retningslinier for, hvordan man sikrer plads til biodiversiteten, bl.a. med fokus på den synergi, der kan være mellem løsninger for natur og klima, navnlig i de mest kulstofrige naturtyper,« siger professor Carsten Rahbek, der er medforfatter til rapporten og formand for det danske IPBES-kontor.
Det er videnskabeligt anerkendt, at biodiversitetskrisen og klimakrisen er forbundet. Konsekvenserne af menneskets ødelæggelse af natur forstærkes af klimaforandringer mens naturtab og ikke bæredygtig udnyttelse af naturen er blandt de vigtigste årsager til klimaændringer næst efter afbrænding af fossilt brændstof.
Klimakrisen udgør sammen med biodiversitetskrisen en reel risiko for vores eget livsgrundlag, lyder konklusionen i en række forskningsbaserede konsensusrapporter fra IPBES og IPCC.
Således indebærer biodiversitetskrisen ikke blot, at mere end én million arter på verdensplan er truet af udryddelse, men også en generel ødelæggelse og forarmelse af naturen. Ifølge EU-Kommisionen er over halvdelen af det globale brutto-nationalprodukt direkte afhængig af naturen og de tjenester, den yder.
Også i World Economic Forum tages udfordringen meget alvorligt, når de i deres The Global Risks Report, 2020 konkluderer, at »tab af biodiversitet og økosystemers sammenbrud er en de største trusler, menneskeheden står over for i de næste ti år«.
»Den nødvendige genopretning af natur er påbegyndt rundt omkring, men vi skal voldsomt op i gear, hvis vi skal nå de politiske målsætninger,« siger specialkonsulent Anders Højgård Petersen, der er medforfatter på rapporten.
