2.500 ud af landets 5.800 landmænd vil blive omfattet af Socialdemokratiets formueskat, som ellers kun rammer omkring 22.000 danskere – under en halv procent af den voksne befolkning.
***
KOMMENTAR
Af Zenia Stampe
Folketingsmedlem for Radikale Venstre
Det hænger simpelthen ikke sammen…
På den ene side siger landbruget, at der ikke kan ændres det mindste. Medarbejderne MÅ være lavtlønnede udlændinge. Dyrene MÅ leve på minimal plads og presses til det yderste. Markerne MÅ oversmøres med gylle og sprøjtes med gift.
For hvis vi bare stiller de mindste krav — bedre dyrevelfærd, ordentlige arbejdsvilkår, mindre sprøjtning, mindre gylle — så bryder hele systemet sammen, og landmændene må gå fra hus og hjem.
Men samtidig ser vi nu, at 2.500 ud af landets 5.800 landmænd — altså næsten halvdelen — vil blive omfattet af Socialdemokratiets formueskat, som ellers kun rammer omkring 22.000 danskere, dvs. under en halv procent af den voksne befolkning.
Så næsten halvdelen af de danske landmænd hører altså til blandt de absolut rigeste i vores land.
Det siger en del.
Kapitalfonde
Landbruget elsker ellers at iscenesætte sig med gummistøvler og fortællingen om den lille, hårdtarbejdende bonde. Og ja — de findes også. Små landbrug, der forsørger en familie, producerer lokale fødevarer og skaber liv i landdistrikterne.
Men en stor del af det moderne landbrug ligner i dag noget helt andet.
Det er blevet til store kapitalkoncentrationer med enorme formuer bundet i jord, stalde og maskiner. Industrivirksomheder, der driver produktion med billig udenlandsk arbejdskraft, store offentlige subsidier — og massive regninger sendt videre til natur, miljø og os andre.
Flere af dem fungerer faktisk efterhånden som de udenlandske kapitalfonde, vi plejer at advare mod. De investerer i ejendomme, medicinalvirksomhed og østeuropæiske landbrug — som de samtidig bruger som argument mod regulering »for så flytter produktionen bare til Polen«.
En del af dansk landbrug ligner i dag en mærkelig blanding af industrikoncern, kapitalfond og gammeldags godsejervælde.
Men de er snedige nok til at holde hensynet til de små landmænd op som et skjold mod forandring – samtidig med at de selv æder dem op indefra for at udvide deres egne landbrugsimperier.
Den udvikling må vi stoppe. Det er også en del af svinevalget.
Jeg håber, at vi får et stærkt mandat til en stor omlægning af dansk landbrug — ikke bare med færre svin – men også med mere kvalitet, flere lokale fødevarer, flere danske arbejdspladser og mere liv i vores landdistrikter
