Landbrugspolitik skal fastlægges på Christiansborg – ikke på Axelborg

Zenia Stampe, medlem af Folketinget for Radikale Venstre.

At Søren Søndergaard og landbrugstoppen føler sig berettiget til at give os politikere en offentlig skideballe for at diskutere landbrugspolitik midt i en valgkamp, siger mest om jeres egen selvforståelse, skriver Zenia Stampe i et åbent brev til Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

***

KOMMENTAR
Af Zenia Stampe
Folketingsmedlem for Radikale Venstre

Kære Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

Du har netop lagt en lang video op, hvor du anklager os politikere for at gøre landbruget til skydeskive og afslutter med noget, der næsten lyder som en advarsel:

»Så til jer ansvarlige partier, ministre og politikere. I har et kæmpe ansvar for at reparere både tilliden og relationerne, når valgkampen er slut. For politisk ser vejen frem lige nu umådelig svær ud.«

For det første: Vi lever i et demokrati. Og i et demokrati må selv landbruget kunne tåle at være til debat – især når I optager mere end halvdelen af vores land og forurener vores luft, drikkevand og fjorde.

At I føler jer berettiget til at give os politikere en offentlig skideballe for overhovedet at diskutere det i en valgkamp, siger mest om jeres egen selvforståelse.

Årtiers frivillige aftaler

Jeg er med på, at I støtter mange politikere og derfor føler, at de skylder jer noget. Men jeg skylder jer ikke noget, og I har derfor ingen ret til at skælde mig ud. De eneste, jeg skylder noget, er mine vælgere. Og jeg har lovet dem at kæmpe for god dyrevelfærd, rent drikkevand og levende fjorde.

For det andet taler du om tillid og relationer. Men tilliden er jo blevet nedbrudt gennem årtiers frivillige aftaler, hvor landbruget igen og igen har lovet at levere – uden at der er sket noget som helst.

Frivillige aftaler om kvælstof. Om sprøjtegifte. Om sojaimport. Om halekupering. Om pattegrisdødelighed.

Hver gang har der siddet en minister og troet, at nu blev alt anderledes. Samtidig har jeg hørt stemmer fra landbruget beskrive strategien med ord som: »Nu har vi igen købt os ti år.« Eller: »Nu har vi købt økologerne til at levere for os.«

Det er den slags, der undergraver tilliden.

Men det betyder ikke, at landbruget skal straffes eller behandles dårligere end andre erhverv. Særstillingen skal bare ophøre, og I skal behandles som alle andre: reguleres og beskattes gennem demokratisk vedtaget lovgivning – i stedet for frivillige og uforpligtende aftaler.

For det tredje siger du, at den politiske vej frem lige nu ser svær ud. Men den politiske vej går altså ikke gennem jer. Den går gennem Christiansborg.

Landbrugspolitikken skal fastlægges på Christiansborg

Jeg ved godt, at mange år med frivillige aftaler har vænnet jer til, at landbrugspolitik i praksis bliver forhandlet med Axelborg. Men den hører hjemme på Christiansborg – og det er på tide, at vi tager den hjem.

Derfor er det også forkert, når du fremstiller treparten som en udstrakt hånd fra jeres side.

Den er jo bare seneste eksempel på, at I blev inviteret med til bordet og fik lov til at forhandle jeres egen regulering og afgifter. Og selvfølgelig skete det, der plejer at ske: Aftalen var, at I skulle tage de mest sårbare og forurenende jorde ud af drift, så resten kunne dyrkes med færre restriktioner. Men da aftalen skulle udmøntes, kæmpede I pludselig hårdt for, at det stadig skulle kunne betale sig at dyrke de mest forurenende jorde.

Når alt dette er sagt, mener jeg selvfølgelig, at det er vigtigt at fastholde dialogen.

Du og jeg stod så sent som i torsdags efter Debatten og talte om, hvor vigtigt det er, at vi kan tale sammen. Og det tror jeg også, vi kommer til at gøre – endnu mere efter valget.

Men efter at have hørt din opsang her til aften, bliver jeg nødt til at slå et par ting fast om grundlaget for den samtale:

At landbruget selvfølgelig må kunne diskuteres i et demokrati og op til et folketingsvalg.

At frivillige aftaler ikke kan erstatte regulering, når problemerne bliver ved.

Og at det er Christiansborg – ikke Axelborg – der fastlægger Danmarks landbrugspolitik.

Det er ikke et angreb på landbruget. Det er bare sådan et demokrati fungerer.

LINK TIL: Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarers opslag og video: https://www.facebook.com/share/v/183oVYKcMd/?mibextid=wwXIfr