Lær af corona: Nu må politikerne handle på klimakrisen

Covid-19-indgrebene har kostet. Der er smidt 400 milliarder kroner efter virksomheder, endda uden modkrav om grøn omstilling. Men der er penge at hente ved afgifter de rette steder og ved indgreb mod de sektorer, der alt for længe er blevet forkælet. Nu må politikerne handle.

K O M M E N T A R
Af Niels Boel, journalist og forfatter

KLIMA – Vi har i denne Corona-tid bekymret os for vores nære, skrøbelige familiemedlemmer og venner, og måske er vores tanker også gået til flygtningelejrene og til de mest sårbare lande i verden i Afrika og Asien, som ikke har sundhedssystemer, der kan klare pandemien.

Vi har dog også kunnet glæde os over, at pandemien en stund satte den miljøødelæggende væksttvang på standby. Herhjemme var vi en tid takket være Corona fritaget for den allermest ødelæggende form for kapitalisme i form af krydstogtsskibe, hvor hver enkelt dagligt kan forurene som 23.000 biler, storcentre, som smadrer den lille købmand, bilisme, der alene i København koster 1.700 menneskeliv hvert år på grund af forurening og flytrafik, der er en af de største udledere af CO2.

Først og fremmest viser pandemien, at politikere godt kan handle. Mette Frederiksen har efter klimavalget i juli siddet på hænderne i klimaspørgsmålet. Politikernes håndtering af Corona og befolkningens samarbejdsvilje viser, at der kan være handlekraft, når det gælder. Den enkelte vil godt gå på kompromis med friheder – endda bevægelsesfriheden – hvis det kan redde menneskeliv og have afgørende betydning for samfundet.

Langt større trussel mod menneskeheden

Vi ved alle, at klimaudfordringen er en langt større trussel mod menneskeheden end Corona. Allerede nu er en stor del af verdens arter forsvundne, skovene og koralrevene er svundet ind, gletsjerne smeltet ved polerne og i bjergkæderne.

Bevidstheden om dette gjorde, at folk stemte på klimavenlige partier i juni. Og vi er parate til at lide afsavn for klimaets skyld. Covid-19-krisen viser desuden, at indgreb nok så ofte kan have gavnlige effekter allerede på den korte bane. Politikerne har ingen grund til at italesætte klimaindgreb som noget negativt.

Med Covid-19-indgrebene blev solnedgangen over Blåvandshuk pludselig synlig uden spor af fly. Fiskene kom tilbage i Venedigs lagune. I storbyer verden over kunne folk atter trække vejret uden at indånde forurening.

En håndtering af klimaudfordringen med drastiske indgreb mod CO2-udslip vil – udover på sigt at medvirke til at redde planeten fra apokalypsen – have umiddelbare, positive effekter. De mest CO2-udledende sektorer er ofte også skadelige på andre måder. I årevis har Verdenssundhedsorganisationen gjort opmærksom på, at kød, særligt i bearbejdet form, er kræftfremkaldende.

Indskrænker vi landbrugsarealet, der går til produktion af animalsk foder – 80 procent af arealet i Danmark – kan vi få skov igen. Bilisme forårsager trafikofre foruden ofrene for luftforurening. Masseturisme indebærer ikke kun CO2-udslip fra fly men også ødelæggelse af natur og kulturer rundt i verden. I mange lande har spekulation i airbnb-udlejning været med til at gøre det økonomisk umuligt for almindelige mennesker at bo i kulturhovedstader.

400 milliarder uden modkrav

Covid-19-indgrebene har kostet. Der er smidt 400 milliarder kroner efter virksomheder, endda uden modkrav om grøn omstilling og om ikke at bruge EU-skattely som Holland og Irland og fortsat betale eksorbitante direktørlønninger.

Men der er penge at hente ved afgifter de rette steder og ved indgreb mod de sektorer, der alt for længe er blevet forkælet – med nedbringelse af selskabsskat, afskaffelse af formueskat – og i årevis har nydt godt af CO2-udslip, de store virksomheder, landbruget, aktionærerne.

Hvis regeringen omsider begynder at handle – også på klima – vil det kunne have en masse gavnlige effekter. Det vil kunne mindske ulighed og forbedre miljø og sundhed. Befolkningen har vist, at den er klar til at samarbejde om krisehåndtering. Nu må politikerne handle.