København bør satse på grøn energi og ikke træflis

Halm, træpiller og træflis har i stort omfang erstattet kul i el- og varmesektoren. I 2018 udgjorde træ 75 pct. af den faste biomasse, mens bionedbrydeligt affald og halm udgjorde hhv. 13 og 12 pct. Cirka halvdelen af den træbiomasse, der anvendes i Danmark, importeres, oplyser Dansk Fjernvarme. Foto: Dansk Fjernvarme / Niels Rosenvold

32 grønne organisationer fra USA og Europa opfordrer i et åbent brev københavnske politikere til at udfase træflis og i stedet satse på grøn energi fra varmepumper, solvarme og geotermi.

ENERGI – Det er på høje tid, at København påtager sig ansvaret for, at Danmarks hovedstad fremover bruger grøn energi.

»Derfor opfordrer vi politikerne i København til at lægge en plan for, at træbaseret biomasse i fremtiden i fremtiden ikke skal være kernen i Københavns energiforsyning.«

Det skriver Verdens Skove, Danmarks Naturfredningsforening København og 30 andre NGO’er fra ind- og udland i en indtrængende appel til københavnske politikere, hvor vi understreger, at det er på tide, at Danmarks hovedstad tager ansvar for, at byen fremover bruger reelt grøn energi.

Med Amagerværkets nylige omstilling fra kul til biomasse er en stor del af fjernvarmen i København nemlig nu baseret på energi fra træflis og træpiller. Med et forventet forbrug på én million tons træflis årligt vil Amagerværket alene sluge, hvad der svarer til halvdelen af Danmarks produktion af flis.

Træflis fra Amazonas

Træflisen vil dog i høj grad være importeret fra udlandet. Afsløringer på TV2 kunne tidligere i år vise, at en del af byens biomasse nu kommer fra Brasilien i afskovningstruede Amazonas.

»Amagerværket har en forventet levetid på knap 30 år, men så længe kan vi ikke vente på at få reelt grøn energi i København. Klimaudfordringen kræver, at vi får indfaset klimaneutrale energikilder nu«, siger Andreas Petersen fra Verdens Skove.

Han nævner selv varmepumper, solvarme og geotermi som eksempler på energikilder, der bør satses på.

Andreas Petersen gør opmærksom på, at Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) selv har oplyst, at de også importerer biomasse fra Letland og Estland.

Træflis fra de baltiske lande

En række grønne organisationer fra Baltikum står bag henvendelsen.

Martin Luiga fra den estiske NGO Estonian Forest Aid, stiller sig uforstående til at København brænder så meget importeret biomasse.

»En grøn by har et ansvar for, at dens egen udvikling ikke bidrager til at forværre miljøsituationen i regioner, der har problemer i forvejen«, siger han i en fælles pressemeddelelse.

»Det vil være bedst, hvis København undlader at importere biomasse fra Estland i fremtiden. Skovene i mit land er nogle af EU’s mest intensivt udnyttede. Fortsætter hugsten som nu kan skovene om et årti forvandles til en kilde til udledning af CO2«, siger Martin Luiga.

Miljøorganisationer fra syv lande står bag

Det åbne brev fra de 32 miljøorganisationer fra Danmark, Estland, Letland, Tyskland, USA, Belgien og Holland til Københavns Borgerrepræsentation kommer efter lang tids debat om dansk biomasseforbrug.

Der er bred enighed blandt grønne NGO’er i Danmark om, at forbruget af biomasse til energiformål bør sænkes markant.

»København bryster sig af at være en ‘verdensby med nationalt og globalt ansvar for de bæredygtige byløsninger’. Derfor virker det selvmodsigende, at København i så høj grad bidrager til et dansk biomasseforbrug, der globalt er langt fra bæredygtigt og lægger pres på skove i udlandet«, siger Andreas Petersen fra Verdens Skove.

FAKTA: Åben brev til Københavns Borerrepræsentation

Kære medlem af Københavns Borgerrepræsentation,

Ifølge Københavns ny Kommuneplan vedtaget i april 2020 har Københavns Kommune som mål at blive CO2-neutral i 2025.

Dermed har Borgerrepræsentationen sat et særdeles ambitiøst klimamål for Danmarks hovedstad. Byen var sidste år desuden vært for C40-netværkets topmøde om en bæredygtig fremtid for netværkets medlemmer.[1]

Vi vil derfor på det stærkeste opfordre til, at Borgerrepræsentationen omsætter de fine ord om en grøn fremtid til handling. Borgerrepræsentation bør sætte et mål for, hvornår København får en reelt grøn energiforsyning – uden biomasse som bærebjelke.

Kommuneplanen sætter som mål at fremme brug af alternativ energi som ‘geotermi, solceller, vindmøller, varmepumper og elpatroner.’

Vi hilser denne udmelding velkommen som del af en ambitiøs klima-dagsorden for København. Desværre er hovedstadens energiforsyning i dag alt andet end grøn.

I april 2020 blev Amagerværkets omstilling til et rent biomasseværk nemlig fuldført. [2]

Flere og større flisværker er på ingen måde vejen frem i dansk klimapolitik.

Det er en miljømæssig og energipolitisk blindgyde.

Træbaseret biomasse i det omfang, den bruges i Danmark i dag, er hverken klimaneutral eller bæredygtig. Biomassen udleder nemlig CO2, når den brændes, på samme måde som fossile brændsler. Skove er vigtige for at opsuge CO2 og lagre kulstof, og det er afgørende, at skovene ikke forringes gennem en intensiv udnyttelse  til biomasse.    

Afsløringer på TV2 har samtidig sat spørgsmål ved bæredygtigheden af den måde HOFOR bruger biomassen på i København med import af flis fra blandt andet Amazonas.[3]

Mens biomasse er blevet fremmet politisk som middel til at fortrænge fossile brændsler, er risikoen, at nye investeringer i biomasseværker faktisk står i vejen for vedvarende, forbrændingsfri eller alternative energikilder såsom varmepumper, geotermi eller udnyttelse af overskudsvarme.

Energistyrelsen påpeger i en ny analyse, at brug af biomasse kan bidrage mere ‘til klimaforandringer, end hvis man havde brugt kul’, hvis der anvendes større træer og ikke genplantes. [4]

Med HOFORS milliardstore investering i Amagerværket, med en forventet afskrivningstid over flere årtier, risikerer Københavns energiforsyning at blive fastlåst til biomasse til 2050.

Dermed bliver København ikke et eksempel til efterfølgelse, hverken nationalt og internationalt. Det sker på et tidspunkt, hvor klimapolitikken er øverst på den politiske dagsorden.

Københavns omstilling til biomasse foregår desværre på et tidspunkt, hvor der er stigende bekymring, nationalt og internationalt, over den eksplosive vækst i Danmarks forbrug af træbiomasse til energiformål.

I 2018 rettede 800 forskere og videnskabsfolk en appel til Europa-Parlamentet, hvor de anbefalede, at biomassen ikke regnes som vedvarende energi, da den ikke automatisk kan regnes som klimaneutral.[5]

I en offentlig henvendelse sidste år fra elleve internationale miljøorganisationer, der tæller NGO’er fra bl.a. Baltikum og USA, er klimaminister Dan Jørgensen i klare vendinger blevet bedt om at gribe ind overfor det danske biomasseforbrug.[6]

Afsløringer på TV2 i efteråret sidste år demonstrerede også, at der i Danmark afbrændes træ til energi, der kunne være udnyttet til andre formål, og den seneste Skovstatistik viser, at mængden af dødt ved i danske skove – en vigtig indikator for skovenes biodiversitet – fortsat ligger på et alt for lavt niveau.[7]  At erstatte importeret biomasse med forøget brug af dansk biomasse er derfor heller ikke ønskelig.

Der er nu bred enighed blandt grønne organisationer, forskere og nationale politikere om, at biomassen i dansk energiforsyning kun bør være en overgangsløsning.[8]

Kommuneplanen fastslår også, at biomasse ‘som overgangsteknologi bruges til at udfase brugen af fossile energikilder’.

En overgangsteknologi må i ordets sande forstand have en slutdato.

Vi opfordrer derfor Københavns Borgerrepræsentation til at sætte et mål for, hvornår biomassen er udfaset som hovedkilde i byens energiforsyning.

Københavns renomé som grøn ‘Verdensby med ansvar’ risikerer ellers at lide varig skade.

Med venlig hilsen

Verdens Skove

Danmarks Naturfredningsforening København

Dansk Ornitologisk Forening København

Det Fælles Bedste

350 Klimabevægelsen i Danmark

Klimastrejke – Fridays For Future Denmark

Omstilling Nu

Red Byens Træer

Rådet for Bæredygtig Trafik

Rådet for Grøn Omstilling

Sustain Daily

Amsterdam Fossielvrij (Holland)

BirdLife Latvia (Letland)

Bomenstichting Achterhoek (Holland)

Comite Schone Lucht (Holland)

Dogwood Alliance (USA)

EDSP ECO (Holland)

Eesti Keskkonnahariduse Ühing/Estonian Environmental Education Society (Estland)

Eesti Metsa Abiks/Estonian Forest Aid (Estland)

Estonian Green Movement – Friends of the Earth Estonia (Estland)

Estwatch (Estland)

Federatie tegen Biomassacentrales/The federation against biomass plants (Holland)

Fern (Belgien)

Forum Ökologie & Papier (Tyskland)

Grenzeloos Groen (Holland)

Leefmilieu (Holland)

Lohusalu Poolsaare Loodusselts (Estland)

Mobilisation for the environment (Holland)

Natural Resources Defense Council (USA)

Partnership for Policy Integrity – PFPI (USA)

Püsimetsaühistu (Estland)

Robin Wood (Tyskland)


[1] https://c40summit2019.org

[2] https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/amagervaerket/bio4-projektet/

[3] https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-02-23-koebenhavn-braender-trae-fra-amazonas-for-at-hjaelpe-klimaet

[4] https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseanalyse_final_ren.pdf, side. 43.

[5]  http://www.pfpi.net/wp-content/uploads/2018/04/UPDATE-800-signatures_Scientist-Letter-on-EU-Forest-Biomass.pdf

[6]  https://www.verdensskove.org/files/H%C3%B8ringssvar/Brev%20til%20Dan%20J%C3%B8rgensen.pdf

[7]  https://static-curis.ku.dk/portal/files/237702036/Skovstatistik_2018_2_udgave_web.pdf

[8] https://www.altinget.dk/energi/artikel/joergen-henningsen-klimaraadet-skal-tage-livtag-med-biomasse-spoergsmaalet