Områder med mere kobber og selenium i jorden fører til højere fertilitet hos vilde moskusokser i Grønland, viser nyt studie fra Aarhus Universitet, Technical Sciences.
***
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide kvinder tager tilskud af folsyre, jern og D-vitamin. Derudover anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Men vilde dyr kan ikke gøre som vi mennesker. I stedet ser det ud til, at de søger mod områder, hvor nogle af de nødvendige mineraler er i jorden og derfor også i planterne.
Det viser et nyt stort studie af sammenhængen mellem moskusoksens fertilitet og de mineraler, som er i jorden, der hvor de græsser. I 25 år er moskusokserne i Grønland blevet fulgt af forskere for at blive klogere på, hvor de søger føde og hvor mange unger, de får.
Tallene i studiet viser, at når moskusokserne bevæger sig til områder med mere kobber og selenium i jorden, får de flere kalve. En af forskerne bag det nye studie, seniorforsker Floris M. van Beest fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, forklarer, hvorfor resultaterne er vigtig for vores forståelse af vilde dyr.
»Normalvis kigger forskerne på kvaliteten af de planter, som dyrene spiser. De måler på nogle af hovedbestanddelene i planterne såsom kvælstof. Men vi har gravet et spadestik dybere. Vi har kigget på små bestanddele i planterne såsom kobber og selenium – og også om de findes i jorden under planterne«, siger han.
Første studie af sin slags
Det er første gang, at et studie kobler den kemiske sammensætning i jorden med fertiliteten hos dyr.
Tidligere har teknologien simpelthen ikke været god nok til, at det var muligt, forklarer Sophia V. Hansson, der er seniorforsker på Centre National de la Recherche Scientifique i Toulouse i Frankrig. Hun er også en af forskerne bag det nye studie.
– Fra et geokemisk perspektiv er det interessant at undersøge de essentielle og ikke-essentielle mineraler sammen. Normalt har forskningen en tendens til at fokusere enten på forurenende stoffer eller på stoffer, der findes i store mængder såsom kulstof og kvælstof.
»Vi har i stedet undersøgt mineraler, der findes i meget små mængder – eksempelvis kobber og selenium. Takket være teknologiske fremskridt kan vi nu måle meget lave koncentrationer af de mineraler.«
Hun håber, at studiet her er det første i en lang række af lignende forskningsprojekter, som vil kortlægge den kemiske sammensætning i jorden og den effekt det har på dyrelivet.
»Det er et ægte interdisciplinært studie. Vi kombinerer kemi, geologi og økologi, og jeg håber, at tilgangen vil blive brugt andre steder. Vi har kun kortlagt 25 kvadratkilometer i Grønland, men man kunne sagtens kortlægge meget mere af det arktiske område på samme vis«, siger hun.
Farlige kemikalier på tundraen
Ikke alle områder på tundraen i det sydlige Grønland hvor moskusokserne søger føde er fyldt med gode kemikalier. Forskerne fandt også områder med forhøjede niveauer af forurenende stoffer som arsenik og bly.
Og det er ikke godt for moskusokserne, forklarer Floris M. van Beest.
»Vi ved, at arsenik og bly kan nedsætte fertiliteten hos moskusokser. Vi fandt dog ikke en kausal effekt her. Normalt vil de giftstoffer få oksernes kønsorganer til at kollapse, men da der stadig lever moskusokser i bedste velgående, har de fundet en måde at overleve på«, siger han.
Giftstoffer som bly og arsenik findes typisk i højere koncentrationer i lyngen længere oppe ad bjergsiderne. For det meste foretrækker moskusokserne at blive i dalene, hvor de spiser græs og dværgpil. Men ikke altid.
»Vi kan se, at fertiliteten er højere hos moskusokserne, når de bliver i dalene og spiser græs. Når de vandrer op i bjergene for at spise lyng, får de simpelthen færre kalve«, siger han.
Gælder også for andre dyr
Selvom resultaterne kun bygger på undersøgelser af moskusokser i Grønland, er Floris M. van Beest og Sophia V. Hansson ikke i tvivl om, at mange andre dyr også bliver påvirket af den kemiske sammensætning i jorden.
»Vi ved meget lidt om, hvordan det fungerer i naturen. Fra dyrlæger og zoologiske haver ved vi dog noget. De har givet dyr kosttilskud i årtier og kender nogle af effekterne. Men det er selvfølgelig anderledes i de vilde dyr«, siger Sophia V. Hansson.
Næste skridt vil være at brede metoden ud og studere andre dyr og andre områder med en anderledes kemisk sammensætning i jorden.
»Ikke alle dyr har brug for de samme mængder mineraler. Men du kan bruge fremgangsmåden i andre områder. Nu ved vi en lille smule om, hvordan kobber og selenium spreder sig gennem økosystemet, og hvordan de påvirker moskusokserne. Næste skridt vil være at bruge samme metode til at kortlægge andre områder i Europe«, siger Floris M. Van Beest.
