Det politiske flertal har valgt at sikre landbrugets økonomi frem for dit grundvand

Landbruget kan fortsætte sin mere end 30 årige praksis med at anvende PFAS-holdige sprøjtemidler. Foto: Colourbox

Det er på tide at stoppe for særbehandlingen af landbrugsindustrien og med at lade skøn tilgodese landbrugets indtjening samtidigt med, at det samme skøn er til skade for menneskets sundhed og naturen.

Af Søren Wium-Andersen, biolog

Ved at hævde at PFAS nedbrydningsproduktet TFA i grundvandet er et industrikemikalium, sikrer regeringen, at der først om mange år kan komme et indgreb overfor landbrugsindustriens forbrug af PFAS-holdige pesticider.

Landbruget kan fortsætte sin mere end 30 årige praksis med at anvende PFAS-holdige midler på landbrugsarealet, der dækker 60% af Danmark areal, og hvorfra store dele af grundvandet dannes.

Det er for mig uforståeligt, at regeringen ikke anlægger et forsigtighedsprincip for anvendelsen af PFAS-holdige pesticider. Herved kan vi undgå en risiko for at vores drikkevand bliver uanvendeligt. For PFAS midlerne bindes i pløjelaget, hvorfra stofferne og deres nedbrydningsprodukter på sigt udvaskes til grundvandet.

Heunicke afviser forbud mod PFAS

Altinget kunne forleden oplyse, at Heunicke afviser forbud mod PFAS i pesticider. Sprøjtemidler er reguleret af EU-lovgivning, og derfor skal Danmark ikke have et forbud mod PFAS i pesticider.

Det har jeg svært ved at forstå. For landbruget har alene indtil i 2019 udsprøjtet ikke mindre end 2.488 tons PFAS holdige pesticider ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS). Pesticiderne kan alle potentielt være moderstoffer til PFAS forbindelsen TFA i grundvandet.

Det kan undre, at ministeren indtager dette standpunkt, da GEUS i sin undersøgelse påviste, at der i 86% af 247 grundvandsprøver blev funder så meget af PFAS stoffet TFA, at grænseværdien på 0,1μg/liter for pesticider i grundvandet var overskredet.

Skal ikke reguleres som pesticid

Ved ikke at gennemføre et straks påbud mod landbrugsindustriens brug af PFAS pesticider læner ministeren sig op ad en vurdering fra Miljøstyrelsen. Styrelsen skønnede nemlig, at TFA ikke kommer fra pesticidanvendelsen. Konsekvensen er, at TFA ikke skal reguleres som et pesticid, men som et industrikemikalium, der kommer fra punktkilder.

For denne type kemikalier er kvalitetskravet i drikkevand ikke på 0,1μg/liter, som det er for pesticider, men en 90 gange højere grænseværdi på 9μg/liter. Så ved hjælp af dette skøn er landbruget indtil videre blevet fritaget for indgreb, der kan reducere TFA forureningen.

Det politiske flertal ønsker ikke at anfægte miljøstyrelsens skøn og dermed sikre grundvandet. Derfor kan landbrugsindustrien fortsætte med at anvende nu ikke mindre end 14 PFAS-holdige sprøjtemidler, som miljøstyrelsen samtidigt oplyser alle kan være moderstoffer til TFA.

Midlerne har alle den egenskab, at de kun ganske langsomt nedbrydes, og derfor vil ophobes i dyrkningslaget, hvorfra de langsomt udvaskes til grundvandet.

Kobber og zink fra svinegylle

Samme problematik gælder for øvrigt for kobber og zink fra svinegyllen, der også ophobes i pløjelaget og langsomt udvaskes. For udkørsel af gylle er ikke reguleret efter de regler, der ellers er gældende for udkørsel af slam på agerjord, med efter den mere lempelige jordforureningslov, hvilket kontorchef Maria Sommer Holtze fra miljøstyrelsen oplyste på Altinget i en kommentar til et læserbrev.

Så også på dette områder har landbrugsindustrien fået lempet reglerne til skade for jordens langsigtede dyrkningssikkerhed og for vort fælles grundvand.

Det er på tide at stoppe for særbehandlingen af landbrugsindustrien og med at lade skøn tilgodese landbrugets indtjening samtidigt med, at det samme skøn er til skade for menneskets sundhed og naturen.