Vil du begraves eller brændes, når du dør? Og er det klimavenligt? Roskilde Stift har valgt at slå fem krematorier sammen for at gøre det mere klimavenligt. Personligt har jeg bestemt mig for, at jeg vil i jorden, når tiden er inde, skriver Jan Morell.
KOMMENTAR
Af Jan Morell, multikunstner og medlem af menighedsrådet ved Sct. Johannes Kirke i Aarhus.
Biskoppen over Roskilde Stift, Peter Fischer Møller har bidraget til 2030-målet ved at lægge fem krematorier sammen til et stort. Det udtaler han til Kristeligt Dagblad 18.januar. Kirken skal bakke op om FN’s mål, hedder det i et referat fra landets biskoppers landsmøde, men Fischer Møller mener ikke, at kirken kan bidrage til at nå FN’s verdensmål med en 70 procents reduktion af CO2-udslippet op mod 2030d.
Han henviser blandt andet til, at middelalderkirkerne ikke kan hulmursisoleres, og at man ikke kan placere solceller på kirkernes tage, da det vil skænde de smukke bygninger fra Middelalderen. Heri er jeg enig, men spørgsmålet er, om der ikke kunne blive plads til en hel del solfangere på blot et par hektar jord ud af de 11.000 hektar landbrugsjord og skov, som kirken/menighedsrådene ejer.
Tag en ekstra trøje på under gudstjenesten
Det er meget dyrt at varme Danmarks 1.700 landsbykirker op, men måske kunne man tage en ekstra trøje på under gudstjenesten om søndagen og på den måde – godt nok i beskedent omfang – bidrage til, at vi når 2030-målet.
Man kunne også med fordel installere varmepumper. De kan i højeste kvalitet købes for 14.900 kr. stykket. Altså knap 21,5 millioner kroner minus mængderabat. De største landsbykirker skal nok investere i et par stykker. Men kirken tjener mere end 39 millioner kroner om året på at forpagte jorden ud, så prisen burde ikke være et problem, og jeg er sikker på, at staten og private fonde ville se positivt på en ansøgning.
At man i Roskilde Stift har valgt at slå de fem krematorier i Roskilde Stift sammen, lyder måske umiddelbart fornuftigt, men der er den hage ved det, at en kremering udleder 70 kilo CO2 per lig. Det betyder, at et begravet lig udleder cirka 3,3 kilo metan i forrådnelsesprocessen, hvis det skal være en større forurener end de 70 kilo CO2-udslip, som et begravet lig udleder.
Personligt har jeg i skrivende stund bestemt mig for, at jeg vil i jorden, når tiden er inde.
