Hvorfor sprøjter du ikke bare?

Jeg glæder jeg mig over, at der i det mindste ikke bliver sprøjtet på mine 1,5 hektar. Insekter er velkommen. Jeg høster hver aften store bunker af mælkebøtter til vores kaniner og er dybt taknemmelig for dette spisekammer, skriver Julie Albeck. Foto: Pixabay

»Hvorfor sprøjter du ikke bare?«, spurgte en af de forbipasserende en dag, da jeg lå i ukomfortabel luge-stilling på fortovet. Men jeg kan faktisk meget godt lide ideen om, at naturen overvinder civilisationen.

Af Julie Albeck, psykolog og haveejer

NATUR – Jeg er meget stolt af min græsplæne. Sådan som den ser ud lige nu. Hestene har græsset den ned, jævnt og fint, der er ingen kanter og ingen bunker af afklippet græs, der skal rives sammen. Det eneste, man kan savne, er duften af nyslået græs, som jeg alligevel ikke kan tåle.

Og der har ikke været hverken motorlarm og benzindampe i min have i anledning af det kortklippede græs. Ingen rygsmerter. Takket være tre ihærdige shetlandsponyer.

Gårdspladsen og fortovet er tilnærmelsesvist og med lidt god vilje »luget« ved håndkraft og med lidt assistance af et føl, der ikke kunne nøjes med græsplænen.

Udskamning i lokalbladet

Men lugningen har jeg det ambivalent med. Jeg kan faktisk meget godt lide ideen om, at naturen overvinder civilisationen og menneskets gøren og laden. Der er noget symbolsk over mælkebøtterne, der overvinder fliserne.

Hver eneste lille spire er et eksempel, på at livet opstår – og livet vil leves overalt på denne enestående planet. Det skærer mig faktisk lidt i hjertet at hive de små livstykker op.  Der er lidt »skoven i Tjernobyl« over den tilgroede gårdsplads. Desuden omdanner planterne Co2, det gør brostenen ikke.

Men jeg luger, for ellers vanker der udskamning i lokalbladet, og hvem tør udsætte sig for den, og så luger jeg, fordi jeg er lejer og har et vist ansvar for »udvendig vedligeholdelse«.

Vi må have kontrol over livet

»Hvorfor sprøjter du ikke bare?«, spurgte en af de forbipasserende en dag, da jeg lå i ukomfortabel luge-stilling på fortovet.

Det var aldrig faldet mig ind, at man kunne gøre det. For hende var det det eneste indlysende.

Vi må have kontrol over livet, og ikke mindst ukrudtet.

Mens verden er af lave derude, og naturen ødelægges stort set overalt, hvor der er mennesker, glæder jeg mig over, at der i det mindste ikke bliver sprøjtet på mine 1,5 hektar. Insekter er velkommen.  Jeg høster hver aften store bunker af mælkebøtter til vores kaniner og er dybt taknemmelig for dette spisekammer. Og så må der gerne være lidt Tjernobyl-skoven over min baghave.

Jeg vælger at kalde det en naturgrund. Og jeg vælger at ignorere naboernes ihærdige kamp mod naturen med diverse motorer. Ville bare ønske han kunne skrue lidt ned, så han ikke forstyrrede »mine« svaleunger, der er ved at lære at flyve hen over den spirende næste generation af »livsstykker«, der truer det midlertidige indtryk af orden på min gårdsplads.