Gevinsten ved vegetarisk mad kan være højere, end nye tal viser

Et britisk studie viser, at en vegetarisk kost, sammenlignet med at følge de officielle kostråd, øger den sundhedsøkonomiske gevinst med 32 procent, mens en vegansk kost øger gevinsten med 45 procent. I Danmark ville det svare til, at gevinsten stiger fra 20 til henholdsvis 26 og 29 milliarder kroner årligt. Foto: Dansk Vegetarisk Forening

Mad – Vegetarisk kost øger sundhedsgevinsten for samfundet med 32 pct., mens en vegansk kost øger sundhedsgevinsten med hele 45 pct., viser britisk undersøgelse.

Danmark kan opnå årlige besparelser og sundhedsgevinster på 20 mia. kr., hvis vores menu følger de nye kostråd, som anbefaler, at vi spiser markant mindre kød og flere bælgplanter og grøntsager, konkluderer en ny rapport fra Københavns Universitet.

Men ifølge Dansk Vegetarisk Forening kan samfundsgevinsten være endnu større. Foreningen har sammenholdt de nye danske beregninger af sundhedsgevinsterne ved at spise plantebaseret kost med et internationalt studie fra Oxford University fra 2016.

Dette studie viser, at en vegetarisk kost, sammenlignet med at følge de officielle kostråd, øger den sundhedsøkonomiske gevinst med 32 procent, mens en vegansk kost øger gevinsten med 45 procent.

I Danmark ville det svare til, at gevinsten stiger fra 20 til henholdsvis 26 og 29 milliarder kroner årligt. Og Dansk Vegetarisk Forening efterlyser derfor en ny beregning.

»Vi er glade for, at beregningen denne gang er grundigere end den foregående. Men det er væsentligt at vide, hvad fordelene er ved at spise endnu mere plantebaseret. Der bør regnes også på vegetarisk og vegansk kost, så vi får et officielt dansk tal for dette,« siger Rune Christoffer Dragsdahl, som står i spidsen for Dansk Vegetarisk Forening.

Overvægt og fedme ikke med i beregningerne

Ifølge ham er udgifterne til overvægt og fedme heller ikke medregnet. Endvidere er der miljø- og klimaøkonomiske gevinster, som ikke er medregnet.

Til gengæld har beregningen fra Københavns Universitet også set på den samfundsøkonomiske værdi af tabt livskvalitet som følge af sygdom. Denne udgør 18 milliarder kroner om året, og derfor omtaler f.eks. Politiken tallet 38 milliarder kroner.

»Vi mener imidlertid, at fokus bør være på de 20 milliarder kroner, som er det relevante for samfundsøkonomien. Og livskvalitet bør være et mål i sig selv, ikke udregnes i kroner«, mener Rune-Christoffer Dragsdahl.

Bør indgå i Finansministeriets regnemodeller

Finansministeriet bør fremover bør indregne effekterne af mere plantebaseret kost i beregninger af politiske tiltag, som fremmer plantebaseret kost og omlægning af landbruget, mener Vegetarisk Forening. For det er ikke kun godt for klima, miljø og folkesundhed, men også på den økonomiske bundlinje en fantastisk investering.

»Regeringen og Folketinget kunne eksempelvis investere massivt i efteruddannelse af køkkenpersonalet i offentlige køkkener og sænke priserne på frugt og grønt. Forskning i og udvikling af dyrkning af planteproteiner i Danmark er også både oplagt og vigtigt, så landbruget kommer i gang med omstillingen«, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Han henviser desuden til udspillet Fra Foder til Føde, som en række grønne organisationer udgav for nylig som optakt til landbrugsforhandlingerne, hvor der er 18 konkrete forslag samt en opfordring til at lave en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer.