Et plantebaseret fødevaresystem kan bedre forebygge epidemier

Unge iværksættere har ambitioner om at overtage slagteriernes kødhakkere én for én. Pressefoto

Sådan forebygger vi fremtidige epidemier gennem et mere plantebaseret fødevaresystem var overskriften på en konference 20. september, arrangeret af Dansk Vegetarisk Forening. Jette Rosenkvist deltog og trækker i artiklen nogle hovedpunkter op.

Af Jette Rosenkvist, selvstændig

MAD – 20. september 2021 blev der afholdt en konference med ovennævnte titel på Christiansborg arrangeret af Dansk Vegetarisk Forening i regi af Netværk for Fremtidens Planteproteiner i Danmark.

Oplægsholderne var primært en række professorer fra ind- og udland startende med Professor of Wildlife Epidemiology, Zoological Society of London, Andrew Cunningham. Overskriften på oplægget var »Zoonoses and spillover from wildlife«, og et af hans hovedbudskaber var, at habitatdestruktion – menneskelig indtrængen på hidtil uberørte naturområder – spiller en nøglerolle, når det gælder overførsel af sygdomme fra dyr til mennesker.

Det globale landbrug er hovedårsagen til habitatdestruktionen, idet kød- og mælkeproduktion lægger beslag på 89% af klodens landbrugsarealer (mens det blot bidrager med 18% af kalorierne i det humane konsum). Det er ikke muligt at fortsætte denne praksis, konkluderede han.

Virus kan mutere og smitte fra dyr til menneske

Anden oplægsholder, professor i veterinær virologi, Københavns Universitet (KU), Lars Erik Larsen, redegjorde for forskellige smitteveje for zoonotiske vira, eksempelvis fugleinfluenza, som kan smitte fra vilde fugle over en såkaldt »bro-vært« såsom domesticerede høns til mennesker.

Et virus, som hidtil kun har smittet mellem dyr, kan mutere og dermed blive i stand til at smitte mennesker. Således var der i januar i 2021 et humant sygdomstilfælde med en potentiel pandemi-mutation af svineinfluenza, men den nåede ikke at brede sig grundet Corona-nedlukning og smitteforanstaltninger.

Indtil videre er der 22 kendte svineinfluenza-varianter i Danmark, 35 i Tyskland og over 120 kendte varianter i Kina. Larsens forslag til reduktion af epidemirisiko var primært af staldmæssig karakter såsom reduceret kuldstørrelse, øjeblikkelig aflivning af »skravl«-grise og produktion af samme antal grise med dobbelt antal søer.

Ja, vi får en ny pandemi

Næste i talerækken, professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos,  advarede om, at næste pandemi meget vel kan blive svineinfluenza udgående fra en svinefabrik: koncentrationen af tusindvis af unge, immunsvage individer på et meget lille område er en risikofaktor i forhold til kommende epidemier, og der findes virus-stammer med pandemipotentiale i europæiske svinebesætninger.

Danmark er verdens mest dyretætte land med mere end to svin pr. indbygger. Svin som næsten alle er bærere af MRSA, men som der ikke desto mindre eksporteres 10 millioner af årligt. Det kan umiddelbart synes, at antallet af MRSA-tilfælde hos befolkningen ikke længere stiger, men dette kan skyldes, forklarede Kolmos, at gensmittede ikke tælles med i statistikken. Kolmos’ overbevisning er, at det ikke er spørgsmålet om, vi får en ny pandemi, men hvornår.

Milliarder at spare ved at følge kostråd

»Hvad ved vi om sammenhængen mellem kost, immunforsvar og sundhed?«

Dette var overskriften for professor i sundhedsfremme og forebyggelse ved KU, Ulla Tofts bidrag i konferencen. Blandt andet ved vi, fortalte hun, at hvis alle danskere spiste som anbefalet i de nyeste kostråd, ville det danske samfund årligt kunne vinde ca. 143.000 tabte leveår og år med nedsat funktionalitet og spare omkring 12,5 milliarder kroner på sundhedsbudgettet.

Kostrådene lyder overordnet: Spis planterigt, varieret og ikke for meget. Usunde madvaner er – næstefter rygning – den risikofaktor, som på verdensplan kan tilskrives flest dødsfald og sygdomme.

Mindre risiko for Covid-19

Endvidere henviste Associate Professor ved Columbia College, Sara Sidelmann, i sit indslag om kost og COVID-19 til en videnskabelig undersøgelse, som viser, at personer på en overvejende plantebaseret kost har op til 73% mindre risiko for at blive hårdt ramt af COVID-19 end folk på en mere animalsk baseret diæt.

Den sidste i foredragsrækken var policy director i FAIRR, Helena Wright. FAIRR er verdens hurtigstvoksende investornetværk med fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici og muligheder i den globale fødevaresektor.  Af hendes oplæg fremgik, at tre ud af fire kommende infektionssygdomme vil være overført fra dyr.

Ydermere at sammenstuvning, dårlig sundhedstilstand og kronisk stress hos produktionsdyrene faciliterer mutation af sygdomsfremkaldende bakterier og vira, såkaldte patogener. Disse spredes til mennesker gennem eksempelvis affald, medarbejdere og dyretransporter. Desuden anvendes 80% af verdens antibiotika på produktionsdyr.

Store indtjeningsmuligheder på det plantebaserede marked

Hvad angår fremtiden er det ifølge Helena Wright evident, at planteproteiner er mere hensigtsmæssige end animalske: dyrkning af planteprotein er fleksibelt, det er nemt at ændre i produktionen i forhold til voksende eller faldende efterspørgsel, og der er ikke samme sygdomsrisici som ved animalsk produktion. Ligeledes er forsyningskæden mere stabil.

Der tegner sig store indtjeningsmuligheder på det plantebaserede marked, udtalte Helena Wright, blandt andet forventes det, at Kinas plantebaserede »kød«-marked fremover vil vokse med 20-25% årligt.

Afslutningsvist var der paneldebat mellem politikere fra SF, Alternativet og Radikale samt formanden for Økologisk Landsforening og en repræsentant fra Landbrug & Fødevarer.

Konferencen gav overordnet indtryk af overbevisning hos såvel forskere og politikere som internationalt erhvervsliv og investorer om, at et plantebaseret fødevaresystem er helt essentielt – og presserende – i forhold til epidemiforebyggelse.