Behov for at det nye Biodiversitetsråd kommer på banen

NATUR – Har Biodiversitetsrådet rådgivet miljøministeren om den seneste jagttidsbekendtgørelse?

Af Søren Wium-Andersen, biolog

Der er behov for, at det nye Biodiversitetsråd kommer på banen for at beskytte de marine Fuglebeskyttelsesområ­der ved at fremlægge en helhedsplan til beskyttelse af de millioner af trækfugle, der hvert år kan ses i de danske farvande. For selv om den vigende bestand af edderfugle nu er blevet fredet i 17 marine fuglebeskyttelsesområder, hvilket fremgår af den nye jagttidsbekendtgørelse, så synes det at være et forsøg på at redde jægernes skadelige havjagt fra motorbåde.

For havjagten fra motorbåde vil fortsætte på de fortsat jagtbare arter, hvilket vil bortjage også de fredede arter fra områderne, mens jagten pågår. Den nye bekendtgørelse tager heller ikke de forventede hensyn hverken til den af EU fremlagte Biodiversitetsstrategi 2030, den fremlagte EU Naturgenopretningslov, FNs Ver­densmål eller AEWA (Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds), som Danmark tiltrådte i 1998.

Det undrer mig, at det nye Biodiversitetsråd tilsyneladende ikke har været på banen i denne sag. For i rådet findes den ekspertise, det er vigtigt at trække på, når der skal behandles sager, der omhandler internationale forpligtelser. For de danske havområder ligger på trækfuglenes hovedvej. Hvert år overvintrer og passerer millioner af træk­fugle de danske havområder, som derfor er kritiske for deres overlevelse. Såvel i FNs Verdensmål som fra EU er der fremsat ønsker om, at trækkende og overvintrende fugle beskyttes bedre, hvilket også er AEWAs formål.

Det er naturligvis positivt, at jagten på edderfugl indstilles i de 17 fuglebeskyttelsesområder i en to årig periode, men det stopper ikke de jagtlige forstyrrelser fra de ca. 2.000 danske hobbyjægere, der fra motorbåde skød ca. 22.000 edderfugle fra den 1. september til den 31. januar i jagtsæsonen 2020/21. For jægerne vil fortsætte deres motorbådsjagt på de øvrige arter i Fuglebeskyttelsesområderne. Et så kraftigt jagttryk resulterer naturligvis i, at forholdene for alle arter forringes i meget betydelig grad.

Så set fra fuglenes- og et biodiversitetssynspunkt er de udlagte danske Fuglebeskyttelsesområder derfor fortsat blot skra­veringer på et kort. De sikrer på ingen måde, at forholdene for bestandene forbedres og at antallet af fugle øges, hvilket var baggrunden for at udlægge mere end 22.600 km² havområder som fuglebeskyttelsesområder. Danmark indberettede i 2019 til EU, at for 20 arter af overvintrende vandfugle er påvirkningen fra jagt på bestandsstørrelsen høj eller middel, mens 13 arter er negativt påvirket af fiskeri. For edderfuglens vedkommende nævnes det direkte, at arten har været i til­bagegang siden 1980.

Ensidig rådgivning

Tilsyneladende har ministeren kun fået en rådgivning fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, der er befolket af interesse­organisationer uden det store detaljerede kendskab til de internationale konventioner på området. Jægerforbundet er positive overfor VFRs indstilling i håbet om, at de med en toårig jagtfredning sikrer »edderfuglenes kerneområder«. Det undrer mig, at andre kerneområder for edderfuglene, som Jammerlandsbugten, tilsyneladende ikke er blevet inddraget i diskussionerne. For bugten har rummet mere end 27% af de nordeuropæiske vinterbestan­de af edderfugle og burde derfor allerede have være udpeget som et fuglebeskyttelsesområde.

Ingen har taget disse forhold op i de høringssvar, der er indkommet til bekendtgørelsen. Heller ikke Danmarks Naturfredningsforening, DN, eller Dansk Ornitologisk Forening, DOF, der begge sidder i VFR. Måske ikke uven­tet, fordi disse organisationer har været langsomme i optrækket, når der har været tale om at beskytte jagtbare ar­ter, der er i tilbagegang.

Men hvad, jeg finder mest ejendommeligt, er, at det nye biodiversitetsråd ikke har fremlagt deres uafhængige be­dømmelse af forslaget til jagttidsbekendtgørelsen. Biodiversitetsrådet bør oplyse, hvilke råd de har givet til mini­steren i denne sag. For i rådets kommissorium kan man læse »Biodiversitetsrådets arbejde skal ske under fuld hen­syntagen til internationale juridiske og politiske forpligtelser i EU, FN og regionale konventioner, på natur- og bi­odiversitetsområdet.«

For den nye jagttidsbekendtgørelse passer hverken ind i FNs Verdensmål eller i EU’s for­slag til Biodiversitetsstrategi 2030. Det er svært at forstå, at DN og DOF ikke bedre taler naturens sag i VFR. Men netop derfor havde jeg en klar forventning om, at Biodiversitetsrådet effektivt og fagligt ville forbedre den nærmest helt fraværende overordnede naturbeskyttelse i de mere end 22.600 km² udlagte marine danske EU- Fuglebeskyttelsesområder.

Hvorfor har Biodiversitetsrådet tilsyneladende været tavs i denne sag?