Axelborg bag nyt skønmaleri af dansk landbrug i million-kampagne

Kjeld Hansen er journalist og forfatter til en lang række bøger om landbrug, natur og miljø. Foto: Gustav Bech

På offentlige pladser og i store helsides annoncer i de førende dagblade propaganderer Landbrug & Fødevarer for et usandt skønmaleri af forholdene i det danske industrilandbrug. Man skal helt tilbage til Morten Korch-perioden i 1950’erne for at finde en utroværdighed, der er magen til.


KOMMENTAR
Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter

Annonce indrykket af Landbrug & Fødevarer i Politiken 12. juli 2020: »Noget af det bedste i verden er at være et landbrugsland«, lyder overskriften – og med lidt mindre skrift: »Hele året er der dejlige danske fødevarer på hylderne, og selv mens det meste af landet var lukket ned, kørte produktionen videre. Danske landmænd er nemlig nogle af de bedste i verden til at tage ansvar for dyrene, miljøet og klimaet, og de arbejder hele tiden på at gøre det bedre sæson for sæson.« Grafik: Screenshot fra Politiken

Minkavler Martin Merrild fortsætter landbrugets milliondyre kampagne for at vinde danske forbrugeres tillid, men det foregår igen med en bekymrende foragt for fakta. Den seneste plakat (se ovenfor), der har været bragt som helsides annonce i de landsdækkende dagblade, er ingen undtagelse. Den forsynder sig helt bevidst mod sandheden på tre punkter.

FOR DET FØRSTE har Merrild og reklamebureauet valgt at anvende en yndig ko af jersey-racen som blikfang og symbol på den danske mælkeindustri. Imidlertid tilhører kun 9 procent af de danske køer denne race, så valget af model er bevidst vildledende. Over halvdelen af de 1,5 mio. danske malkekøer er de sortbrogede af racen Dansk Holsten. Det viser den seneste opgørelse fra det såkaldte videnscenter SEGES, der drives af Landbrug & Fødevarer selv.

FOR DET ANDET er der valgt et stærkt urealistisk billede, der viser køer på græs i en saftig natureng med vildtvoksende græsser og urter. Biotopen ligner til forveksling en af de såkaldte § 3-naturtyper, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, men som Martin Merrild og Landbrug & Fødevarer fører en aggressiv kampagne for at få ret til at giftsprøjte, gødske og oppløje.

Protestlandmændene i Bæredygtigt Landbrug er gået et skridt videre og har anlagt sag mod staten. En talsmand for BL udtalte 25. juni følgende:

»Et forbud mod at dyrke jord, der i hovedsagen er landbrugsjord og kun helt perifært er natur, er klokkeklar ulovlig ekspropriation. Vi tager denne kamp på vegne af alle danske landmænd – vi vil ikke acceptere, at staten tyvstjæler god landbrugsjord og slet ikke uden fuld erstatning.«

Plakatens hovedbudskab – at danske køer græsser udendørs i frodige omgivelser – er iøvrigt direkte usandt. Danske køer kommer kun undtagelsesvis på græs. Det viser tal fra SEGES. Hele 85 procent – altså næsten 9 ud af 10 konventionelle malkekøer – slipper aldrig ud af produktionshallerne. Kun de økologiske køer kommer på græs i sommerhalvåret, men de udgør en minimal andel af kvægbestanden. Blot 10 procent af de 1,5 millioner køer i Danmark er økologiske.

FOR DET TREDJE rummer teksten en påstand om, at »danske landmænd er nemlig nogle af de bedste i verden til at tage ansvar for dyrene«. Når man erkender det ekstreme produktionspres, de danske malkekøer udsættes for, kan det være svært at tage den påstand alvorligt. Er det virkelig »at tage ansvar for dyrene«, at den danske mælkeindustri på bare 40 år har presset dyrene til at fordoble den gennemsnitlige årsydelse fra 5000 kilo til 10.000 kilo pr. malkeko?

Indtil nu har sommerens kampagne bragt groft manipulerede billeder af sprøjtede kartofler og jordbær og nu af mælkeindustriens produktionsdyr. Spændingen er stigende blandt forbrugere og mediafolk, der ser frem til de næste udspil fra landbrugets hovedkvarter på Axelborg, som formodentlig vil have mink, kyllinger eller svin i. hovedrollen. Hvis kampagnens slogan også skal kunne dække den årlige produktion af 32 mio. levende og 9 mio. døde svin, skal virkeligheden jo udsættes for et voldsomt knæk.

Link: Artiklen kan også læses på gylle.dk, som Kjeld Hansen redigerer.