Årets høst af økologiske kikærter fra danske marker overrasker positivt

Økologiske kikærter er stadig en eksotisk afgrøde i Danmark, men spås en stor fremtid, fordi de proteinrige kikærter indgår som en central del i mange plantebaserede retter. På billedet høstes der for første gang kikærter på Kragerup Gods i 2019. Foto: Kragerup Gods

2020 var et godt år at dyrke kikærter i, men ærter og hestebønner er stadig det sikre valg, hvis man vil dyrke bælgsæd til konsum.


Af Karen Munk Nielsen
Kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening

Kikærter er rige på protein (ca 20 pct.), mineraler og kostfiber og har en nøddeagtig smag. Kikærter kan anvendes i gryderetter, salater, supper, postejer, hummus og falafel. Foto: Kragerup Gods

Årets dyrkningsforsøg med bælgsæd til konsum er gjort op, og resultaterne er positive, ja ligefrem overraskende positive, når det gælder de mere eksotiske bælgsædsarter, som i år fandt vej til forsøg og demonstrationsparceller. Kikærter gav i enkeltforsøg op til 33 hkg per hektar, men spredningen var særdeles stor.

Konsulent og projektleder Jesper Fog-Petersen, Økologisk Landsforening, forventer, at det vil være muligt at afsætte ærter og hestebønner til konsum i 2021 samt linser, kikærter, bønner og lupin i mindre omfang.

»Og bliver markedet mættet med ært, hestebønne og lupin, vil man altid kunne sælge det til foder, som vi også ser stigende efterspørgsel på i øjeblikket. Kaster man sig derimod ud i mere vovede afgrøder som linser og kikærter, bør man have en god kontrakt, der tager højde for, at man kun høster 33-50 pct. af udbyttet i hestebønner«, anbefaler Jesper Fog-Petersen, der har ledet landbrugsdelen af projektet ‘Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring’.

LÆS OGSÅ: Kragerup Gods i front med økologiske kikærter

Ærter og hestebønner til konsum kan for ærternes vedkommende være af sorten Ingrid og for hestebønnernes vedkommende fx Fuego. Varen skal være af knaldgod kvalitet, så det er en forudsætning at råde over tørre- og lagerfaciliteter, påpeger Jesper Fog-Petersen:
Bælgsæd

»Er man vant til at lave brødkorn eller maltbyg, ved man, hvad det handler om: en sund afgrøde, rettidig – dvs. tidlig høst og gode faciliteter til opbevaring, så man kan levere varen, når køber ønsker det.«

Hvid lupin har i årets landsforsøg givet udbytter mellem 32 og 55 hkg per hektar på lerjord.

»Den kan helt sikkert noget, men høsten ligger omkring 20 dage senere end smalbladet lupin. Det kan være svært at få stoppet forgreningen, men blomstringen kan afkortes og modningen fremskyndes med bibestøvning«, forklarer Jesper Fog-Petersen.

Skal have nok sol og varme

Linser, kikærter og hvid lupin bør kun dyrkes, hvor der er sol og varme nok, dvs. kystnært, på øerne og sydlige lokaliteter. Kikærter og lupin skal i øvrigt podes for at give tilfredsstillende udbytte. Det samme gælder linser, hvis det er længe siden, der sidst har været dyrket ærter i marken. Podemidlet til kikærter var ikke til at skaffe til Danmark i år, men der arbejdes på sagen til 2021. Som nødløsning kan man gøde med 50 kg N per hektar i husdyrgødning eller Øgro.

Linser er en lav afgrøde uden stor ukrudtskonkurrence og kan med fordel samdyrkes med havre.

Ærter og hestebønner er nedbørskrævende og tåler ikke forårstørke, og her er vest- og nordjyske lokaliteter egnede, medmindre man kan vande.

Man bør også tjekke jorden for svovl, bor og kobolt, da mange økologer har generelt for lave svovl-, bor- og kobolttal, på peger Jesper Fog-Petersen.

»Det er skidt for bælgplanterne, når de skal fiksere mest muligt kvælstof, give højt udbytte og proteinniveau, god smag og kvalitet. Tjek derfor svolv-, bor- og kobolttal via jordprøverne, inden du går i gang, især hvis resultat og kvaliteten skal være i top«, anbefaler han.

Kobolt kan gives som stenmel.

Nyt projekt tester sorter

Projektet udløber til nytår, men takket være støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug kan arbejdet med at finde egnede sorter fortsætte i 2021 i et nyt projekt – ‘SORT it out’ – oplyser Jesper Fog-Petersen.

»Vi skal teste nye sorter med hensyn til dyrkning og smag, så vi får de bedste produkter frem til forbrugerne«, siger han og tilføjer:

»Det har været givende at have kokke og køkkenfolk med i projektet i år og opleve, at det, vi i landbruget tænker, er kedelige tørvarer, kan blive til så forskellige retter og smage, når blot man ved, hvordan man skal behandle dem. Gul ært kan smage som majs med smør, hestebønner med salt er en lækker snack, og i en gulerodskage smager de som valnødder. Der er så mange muligheder.«