Vandmangel truer i Det Vilde Vesten

Paul Sater har 25 gigantiske vandingsmaskiner, der indtil for tre år siden konstant kravlede over markerne som kæmpe græshopper sommeren igennem, men nu står mange af dem stille. Foto: Ulla Skovsbøl

Whisky er noget man drikker, vand er noget man slås om i Colorado, USA. Klimaforandringer og befolkningstilvækst betyder kamp om vandet i det amerikanske vesten, hvor syv stater er afhængige af snefaldet i Rocky Mountains.


Af Ulla Skovsbøl, journalist

Rocky Mountains sneklædte tinder hæver sig højt over det flade landbrugsland omkring Denver, hovedstaden i staten Colorado i det vestlige USA.

Selv midt om sommeren er der sne i bjergene, og det er ikke kun, når arbejdet får sveden frem på panden, at landmændene på sletten kigger længselsfuldt op mod de kølige bjergtoppe i det fjerne. Sne i bjergene betyder vand i floderne, vand til afgrøderne og penge på bankkontoen.

Men bjergtoppene er ikke længere så hvide, som de har været. Sidste år opsummerede en rapport fra fra Rocky Mountain Climate Organization (RMCO) og Natural Resources Defense Council den forskning, der findes om klimaudviklingen i den Vestlige del af USA.

Konklusionen er ikke til at tage fejl af: Klimaforandringerne påvirker de vestlige stater mere end nogen anden del af landet og ændringerne er allerede i fuld gang.

– Klimaforandringerne er virkelig dårligt nyt for regionen her, siger Douglas Kenney, som forsker i vand- og ressourceudnyttelse ved Universitetet i Boulder, Colorado.

– Vores klima er i forvejen meget varmt og tørt, og i fremtiden får vi endnu mindre nedbør, og samtidig vil temperaturerne stige.Hvis vi ikke er forsigtige, eller hvis vi er bare lidt mere uheldige, så kommer vi virkelig til at opleve vandmangel fremtiden, forudser han.

Snefaldet afgørende
Ifølge klimaprognoserne vil snedækket i bjergene skrumpe ind, der vil falde mindre sne, og den vil smelte tidligere på året. Det kan blive fatalt, for snefaldet i Rocky Mountains er afgørende for både grundvand og overfladevand i syv stater med til sammen 30 millioner indbyggere: Colorado, Utah, Wyoming, New Mexico, Arizona, Nevada og Californien.

70 pct. af det vand, som bliver brugt i de syv stater, stammer fra sneen, og derfor er der stor opmærksomhed om, hvordan vandet bliver fordelt.

Forskrifterne for det er fastlagt i en aftale fra 1922, men virkeligheden ser helt anderledes ud i dag end dengang.

Den før så vandrige flod, som udspringer i Colorado, løber nu helt bogstaveligt ud i sandet i Californiens ørken, før den når havet, og der er mange flere indbyggere i de syv stater nu end dengang, og derfor er der allerede nu optræk til konflikter staterne imellem.

Værste tørke nogensinde
I 2002 oplevede hele regionen den værste tørke nogensinde.

Vandværkerne indførte rationering, og haveejerne måtte se deres græsplæner gulne. Pludselig blev de lidt luftige diskussioner om vandmangel og vandkrise meget konkrete og skræmmende.

– Sådan en tørke, havde vi aldrig oplevet før, og meget af diskussionen om vandmangel i dag, udspringer af den tørke, siger Douglas Kenney.

Hvis 2002-situationen bliver hverdag, kræver det både en ny livsstil af borgerne, nye måder at drive landbrug på, og nye måder at styre vandforbruget på inden for industri og råstofudvinding.

Farmer fik lukket for vandet
Paul Sater er en af de farmere der spejder længselsfuldt og bekymret mod Rocky Mountains hvide toppe.

Sater bor i Weld County nordvest for Denver. Der driver han en ejendom på 1.600 hektar sammen med sin søn. De dyrker først og fremmest kvægfoder – majs, lucerne, byg og sukkerroer.

Men uden vand går det ikke. Paul Sater har 25 gigantiske vandingsmaskiner, der indtil for tre år siden konstant kravlede over markerne som kæmpe græshopper sommeren igennem, men nu står mange af dem stille.

– Fra det ene år til det andet blev vores vandingsret skåret ned til 15 pct – pludselig kunne vi kun bruge 15 vand for hver 100, vi havde pumpet op året før, fortæller Paul Sater.

– Jeg er faktisk stadig i chok over det, siger han og skubber sin hat væk fra øjnene.

Uden vand er jorden værdiløs
Det glimter vådt i øjenkrogene, når den milde, runde mand skal tale om de tørre marker og vandet, der er væk..

– Jeg har købt jorden her med det vand. Staten har beskattet mig af det. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, de bare kunne tage det fra mig. Men det kunne de.

Selv om Paul Sater nu har lov til at pumpe lidt mere end de 15 pct., er det stadig for lidt, og hans økonomi fuldstændig undermineret.

– Jeg ved virkelig ikke hvor det her ender, siger han opgivende.

Paul Saters tillid til politikere af enhver observans kan ligge på et meget lille sted nu. Han føler både sin retssikkerhed og det, han forstår ved amerikanske værdier, undermineret: Respekten for håndens arbejde og den lille mand, der klarer sig selv og ikke ligger nogen til last.

Nogle af hans naboer har allerede taget en drastisk konsekvens af vandmanglen. De har forladt deres jord og er flyttet til Alaska uden så meget som at forsøge på at sælge deres ejendom. Uden vand er den værdiløs. Bygningerne forfalder, og ukrudtet generobrer jorden.

Komplicerede vandlove
Når staten Colorado uden videre kan inddrage Paul Sater og andre farmernes vandingsret, hænger det sammen med den statslige vandlovgivning. Hver stat har sine egne vandlove, og i Colorado gælder det simple princip »first in time – first in right«: Den, der kommer først og udnytter en vandressource, har også ejendomsretten til det pågældende vand.

Imidlertid er det mere kompliceret end som så. Dels skal man registreres som bruger for at få retten, dels kan man komme til at forbryde sig mod andres førsteret ved at udnytte sit eget vand, eller det man anser for sit eget.

Sådan er det i Paul Saters tilfælde. Når han pumper af »sit« grundvand, påvirker han byen Boulders vandrettigheder, og derfor er han blevet pålagt restriktioner.

Andre steder i staten ser vandkonflikten anderledes ud.

Forsyningsselskaberne i de hastigt voksende byer har i mange tilfælde opkøbt vandrettigheder af farmere i oplandet. De bliver betalt for at lægge jorden brak og ikke vande den. For den enkelte farmer kan det være en god forretning og en måde at sikre pensionen på. Men for lokalsamfundet kan det være katastrofalt.

Små bysamfund syd for vækstbyen Aurora er bogstaveligt talt tørret ud, fordi landmænd har solgt deres vandrettigheder til byen. Når først vandet er væk og landbrugene lukket, forsvinder de handlende også og de unge, som ikke allerede er flyttet, gør det hurtigt.

Der er der ikke længere noget at blive boende for, og de gamle og midaldrende kan sidde tilbage med samme følelse som den 55-årige Paul Sater, der bittert siger:

– Vi farmere er dinosaurer. Der er ikke længere plads til os i Amerika.

Eksplosiv byvækst
Dick Hinson ser mod Rocky Mountains med andre følelser end Paul Sater. De sneskinnende bjergtoppe minder ham om den allerførste gang, han trådte ud af flyet i Denver Airport og så bjergene langt borte.

Han blev overvældet af det smukke sceneri, indåndede den rene klare luft og følte, at her måtte han blive. Det er 25 år siden nu, og han er der stadig.

Dick Hinson kom til Colorado som skiturist, men har siden bygget sig en solid erhvervskarriere op, og nu er han formand for Handelskammeret i Denver-forstaden Aurora.

Ligesom Hinson har mange andre tilflyttere slået sig ned i Colorado. Siden han flyttede hertil er statens befolkningen vokset fra tre til fem millioner – og væksten fortsætter. Alene i Aurora vil befolkningen ifølge prognoserne vokse fra 350.000 til en halv million inden 2035.

– Men det er en sund vækst, siger Hinson, for folk kommer for at arbejde. Der bliver skabt mange gode jobs, der tiltrækker kvalificeret arbejdskraft fra hele USA og fra udlandet.

Vand er noget, man slås om
For 25 år siden var Colorado en olieøkonomi med alt, hvad det indebærer af
svingninger. Nu er det især inden for bioteknologi og i medicinalindustrien, jobbene bliver skabt. En nedlagt militærbase er ved at blive omdannet til et hospitals- og biotekcenter, hvor der i løbet af de kommende femten år vil blive skabt 60.000 nye offentlige og private arbejdspladser, hvis alt går efter planen.

Den økonomiske krise kan spænde ben for drømmen om mere vækst og velstand i Colorado, men det er der også en anden faktor, der kan, erkender Hinson:

– Her i Vesten er vand altid et kritisk emne. Hvis vi ikke har vand nok, kan vi ikke få flere folk hertil. Vi har en talemåde som siger, at whisky er noget, man drikker, vand er noget, man slås om. Så jo, der kan blive problemer med at have vand nok til væksten, erkender han.

I øjeblikket tegner det vandingskrævende landbrug sig for 90 pct. af vandforbruget i Colorado, men i fremtiden vil byerne få brug for en større del af kagen. Det skyldes ikke, at de nye arbejdspladser er meget vandkrævende. Årsagen er i højere grad de mange tilflytteres middelklasse drøm om det gode liv.

Golf og grønne plæner
Dick Hinson er en ivrig golfspiller. De tætte grønne greens, hvor han tilbringer meget af sin fritid, kræver massive mængder af vand. Det samme gør villakvarterernes grønne græsplæner, og i forstæderne kører sprinkleranlæggene på overtid sommeren igennem. Middelklassens version af den Amerikanske Drøm skal vandes for at gro.

Forsyningsselskaberne anlægger demonstrationshaver og prøver at overbevise folk om, at en forhave med bark og sten og tørketålende planter også kan være flot, men ideen slår ikke rigtigt igennem i Denvers forstæder.

– Hvis man bor på en vej hvor alle de andre har frodige grønne plæner, og man selv beslutter sig for at nedlægge sin i vandbesparelsens navn, ja, så har man altså et problem, siger vandforskeren Douglas Kenney fra Boulder University.

– Det er ikke kun af økonomiske grunde, de grønne plæner er så populære. Det har også dybe kulturelle årsager. Eget hus med en perfekt plæne står højt på ønskelisten. Det ligger dybt i den amerikanske sjæl, at ekspansion er godt, og indskrænkning er negativt. Hvis man skærer ned på sit vandforbrug, så er det nærmest et nederlag.

Modstand mod dæmning
Vandforsyningsselskaberne i Colorado tror stadig mere på ekspansion end på indskrænkning. Nord for Denver har selskabet Northern Water fået opbakning fra en række mindre kommuner til at forberede et nyt stort dæmningsbyggeri, The Northern Intergrated Supply Project.

Der er forvejen mange dæmninger og reservoirer i regionen, men denne gang er de Poudre Rivers vand, som skal dæmmes op. Det har hidtil fået lov til at strømme frit, og naturelskere i byen Fort Collins er oprørte ved tanken om at tæmme floden, selv om et nyt reservoir kan øge vandmængderne og dermed stilne kampen mellem land og by om den sparsomme ressource.

– Vi benægter ikke, at andre bysamfund har brug for vand til deres vækst, siger Gina Jannet fra aktionsgruppen Save the Poudre. Men helt ærligt, så mener vi, der er mange andre måder at skaffe vand på, end ved at ødelægge vores flod.

Dæmningsprojektet har mødt så stor modstand, at det det måske må skrinlægges, selv om Northern Water allerede er kommet langt med planlægningen.

Fjern alle subsidier på vand
Gina Janett og hendes medaktivister mener, at man hellere skal spare sig ud af vandmanglen, og selv om han erkender, at synspunktet kan virke u-amerikansk, deler vandforskeren Douglas Kenney i store træk den opfattelse.

– Det bliver mere og mere urealistisk at satse på kun at øge forsyningen. Vi bliver nødt til at interessere os for at mindske forbruget, uanset om det har konsekvenser, folk ikke bryder sig om, siger han.

De konsekvenser, Kenney tænker på, er ikke, at nogen vil dø af tørst. Det er snarere, at landmænd som Paul Sater skal se sig om efter afgrøder, der kræver mindre vand. Dick Hinson og hans venner kan blive nødt til at finde en anden hobby end golf, og forstædernes villaejere skulle måske overveje, om ikke sten og bark og tørre planter trods alt også kan være pænt.

– At spare på vandet har mange fordele frem for at øge forsyningen. Det er billigere, det er nemmere og det har ingen negative miljøkonsekvenser sammenlignet med store ingeniørprojekter med dæmninger, siger Kenney.

Hans bud på, hvordan det skal kunne lade sig gøre, er lige så enkelt, som det er kontroversielt: Fjern alle subsidier på vand og lad udbud og efterspørgsel regulere prisen. Så skal folk nok slukke for sprinkleren. Det er uigennemskueligt, hvor meget vandprisen bliver subsidieret, men under alle omstændigheder mener Kenney, det er for meget.

– Ideelt set burde det jo være sådan, at man bliver belønnet både økonomisk og socialt for at spare vand, men sådan er det altså ikke – endnu, siger han.

Trods modstanden mod spareløsningen håber han på en fremtid, hvor der er så meget vand i floderne, at selv Colorado River vil nå havet. Der er plads til både byvækst og landbrug – men ikke uden en ændret livsstil, mener han.

– Men i min fremtidsversion har folk lært at passe på vandet og leve på en måde, som ikke udelukker at vores børn og børnebørn også kan bo her i Vesten.