På vej mod den store madtransformation

Produktionen af kød og mælk er skyld i et eksorbitant ressourcetab. Den lægger beslag på 83% af klodens dyrkbare arealer, men bidrager kun med 18% til det humane konsum og er hovedårsagen til afskovning, biodiversitetstab, drivhusgasudledning og havforurening. Foto: Pixabay

Menneskeheden har taget fejl mange gange i historien. For 70-80 år siden troede vi, at intensiv produktion af dyr var den helt rigtige vej at gå. Erfaringen har vist, at vi tog fejl, produktionsformen er en dødssejler.

Af Jette Rosenkvist, selvstændig

I forbindelse med de nyligt opstartede landbrugsforhandlinger er det kommet frem, at køer og svin udleder mere drivhusgas end hidtil antaget. Torsdag 2. september i P1-Morgen blev fødevareminister Rasmus Prehn og professor i agroøkologi, Jørgen E. Olesen interviewet derom i P1 Morgen.

Begge var rørende enige om, at mere forskning i teknologiske løsninger må være svaret, og Rasmus Prehn kunne supplere med oplysningen, at forskning har vist, at fedt i kvægets foder reducerer metandannelsen.

Hvorfor dette så ikke for længst er blevet implementeret i dyrenes foder kan undre, når en Google-søgning afslører, at dette er en gammel nyhed, som beskrives i forskningsrapporten »Kvæg og klima« fra Århus Universitet allerede i 2011.

Faktisk var indslaget rystende at lægge øre til i lyset af de mange alarmerende, internationale, videnskabelige rapporter som påpeger, at intensiv husdyrproduktion ikke er hverken klima-, miljø-, ernæringsmæsssigt eller (dyre-)etisk holdbart.

Siden FN’s rapport Livestock’s Long Shadow udkom i 2006, er der opnået stigende erkendelse af, at menneskers, dyrs og jordens sundhed er uløseligt forbundet.  Klodens mere end 70 milliarder husdyr sammenstuves primært i store fabriksanlæg, hvor de tildeles størstedelen af verdens antibiotika, og således udgør perfekte rugekasser for kommende epidemier forårsaget af muterende bakterier og vira.  

Produktionen af kød og mælk er skyld i et eksorbitant ressourcetab, idet den lægger beslag på 83% af klodens dyrkbare arealer, men bidrager med blot 18% til det humane konsum og er hovedårsagen til afskovning, biodiversitetstab, drivhusgasudledning og havforurening. Derfor hersker nu global konsensus om, at menneskers ernæring skal transformeres til at være overvejende plantebaseret.

I kapløb med tiden

Kina har således en målsætning om at halvere landets kødforbrug inden 2030, i USA er salget af komælk halveret på fem år, og ifølge tidsskriftet The Economist betegner hver fjerde amerikaner mellem 25 og 34 år sig selv som vegetar eller veganer. Lignende tal ses i mange andre vestlige lande. Holland har allerede startet reduktion i sin husdyrpopulation og Tyskland overvejer seriøst det samme.

Set i lyset af det rasende kapløb med tiden vi er ude i for at undgå diverse miljøkatastrofer, er det ubegribeligt, at visse forskere og politikere hellere vil bruge kostbar tid og knappe, offentlige ressourcer på at manipulere med køers fysiologi, så de måske/måske ikke bøvser mindre metan om x antal år, fremfor at gribe fat om nældens rod: dyrebestandens størrelse.

Det er et bredt anerkendt synspunkt i Danmark, at lokaltproducerede fødevarer er mest bæredygtige og dermed bedst.

For at tankegangen skal have konsistens og mening, skal dette naturligvis også gælde globalt. Derfor må Danmark også indstille sig på, at eksport af diverse animalske produkter ligesom husdyrproduktionen er en anakronisme.

Da den gennemsnitlige verdensborger ifølge videnskaben skal reducere sit oksekødsforbrug med 75%, svinekød med 90% og æg med 50%, er der rig mulighed for, at langt de fleste nationer kan forsyne sig selv med animalske fødevarer fra små, økologiske landbrug.

Vi tog fejl for 70-80 år siden

Menneskeheden har taget fejl mange gange i historien. For 70-80 år siden troede vi, at intensiv produktion af dyr var den helt rigtige vej at gå. Erfaringen har vist, at vi tog fejl, produktionsformen er en dødssejler. Ligesom ansvarlige politikere aldrig ville tillade et landbrug, som fremstillede euforisende hamp og kokain i Danmark, selvom det garanteret ville skabe såvel vækst som arbejdspladser, så fravælges produktionen, fordi den er skadelig.

Politikere må have modet til at træffe det ansvarlige valg: udfasning af intensiv dyreproduktion. Den gode nyhed er, at fremtidens fødevarer allerede er her i form af frugt og grønt, plantebaserede kød- og mælkealternativer samt laboratoriefremstillet kød.

Transformationen af det humane konsum kunne fint accelereres ved miljøafgifter på klimabelastende fødevarer, penge som kunne anvendes til lempelse af momsen på klimavenlige fødevarer og gøre laboratoriefremstillet kød hurtigere tilgængeligt for menigmand.