Udvidelse af svinefarm i Gørding ved Esbjerg forøger udledningen af ammoniak. Alligevel stiller byrådet ikke krav om luftrensning trods protester fra naboer og lokalråd.
Af Jørn Jespersen, indehaver af JJ Advice, som rådgiver om miljø- og klimapolitik, forh. direktør for Dansk Miljøteknologi, forh. MF for SF.
LANDBRUG – En udvidelse af en svinefarm ved Gørding i Esbjerg kommune har medført store protester fra lokalområdet og delt de politiske vande i byrådet.
Udvidelsen vil ifølge ansøgningen medføre stigning i lugtgener for naboer og omgivelser samt øge påvirkning af naturområder med ammoniak. Alligevel udstedte et snævert flertal i Esbjerg byråd i december 2019 en miljøgodkendelse, som tillader udvidelsen.
Den oprindelige tilladelse fra 2005 til det tidligere anlæg, som havde en betydeligt mindre produktion, medførte efter datidens regler og opgørelsesmetoder en for høj ammoniakpåvirkning af værdifulde og kvælstof-følsomme naturområder – derfor stillede amtet krav om installation af en luftrenser. Kravet om luftrensning blev videreført i miljøgodkendelsen fra 2010 og i tillæg til miljøgodkendelse fra 2013.
Inden for lovens nuværende grænser
I den nye ansøgning fra 2019, hvor produktionen er udvidet med nye og større stalde, er man imidlertid kommet frem til, at anlægget nu kan overholde kravene til ammoniakudledning – selv uden luftrensning.
Miljøgodkendelsen fra 2019 oplyser, at de beregninger, som ligger til grund for godkendelsen, viser, at ammoniakemissionen øges fra 2.385 kg pr. år til 6.879 kg i ansøgt drift – en stigning på 188 %. Men ammoniakemissionen ligger ifølge Esbjerg kommune inden for de grænser, som den nuværende husdyrlovgivning opstiller. Også uden luftrensning.
Kravet til ammoniakdeposition er ifølge godkendelsen »opfyldt dels ved de valgte staldsystemer og dels ved overdækning af de store gyllebeholdere«. Det oplyses i miljøgodkendelsen, at baggrundsbelastningen med kvælstof i Esbjerg kommune i gennemsnit er på 14,4 kg N/ha/år, mens den omkring anlægget er på 16,1 kg.
»Ikke væsentlig påvirkning«
Svinefarmen vil påvirke et Natura 2000 område, som ligger 1.050 meter fra anlægget.
Natura 2000 er et netværk af beskyttede naturområder i EU, som skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Myndighederne er forpligtede til at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som områderne er udpegede for, så naturtyper og levesteder ikke går tilbage. Områderne skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne.
Den udvidede svinefarm vil påvirke habitatområde nr. 79 – Sneum Å og Holsted ådal. Området vil modtage en totaldeposition på 0,3 kg N/ha/år fra anlægget. Dette inkluderer en merbelastning på 0,2 kg N/ ha/år i forbindelse med ansøgningen.
Alligevel afgør Teknik & Miljø i Esbjerg kommune, at »i den konkrete sag vurderer Esbjerg kommune samlet … at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000 områder eller de arter og naturtyper områderne er udpeget for at beskytte«.
Overdrev, mose og eng
Svinefarmen påvirker en lang række naturområder som overdrev, mose og eng. Også her ligger den beregnede totalbelastning fra det samlede anlæg af de enkelte områder ifølge ansøgeren og Teknik og Miljø i Esbjerg under det tilladte, hvorfor miljøgodkendelsen kan gives.
Der findes en lang række specifikke krav til belastningen af forskellige kategorier af naturområder fra husdyrbrug. Men ifølge husdyrlovgivningen skal der ikke tages stilling til, hvad tålegrænsen for de enkelte naturområder er, når der er fastsat faste grænser for belastningen i lovgivningen. De kan i princippet godt være belastet over deres tålegrænser allerede og dermed være i dårlig naturtilstand.
I den konkrete sag ligger husdyrbrugets påvirkning af naturområder som mose, eng, overdrev, følsom skov, sø og ellekrat under det tilladte, og miljøgodkendelsen gives uden yderligere krav.
Lugtregler er overholdt
Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af det beskyttelsesniveau for lugt, som er fastlagt i husdyrlovgivningen. »Hvis beskyttelsesniveauet for lugt er overholdt, vurderes husdyrbruget som udgangspunkt ikke at give anledning til væsentlige lugtgener,« hedder det i miljøgodkendelsen.
Der er i lovgivningen fastlagt såkaldte genekriterier:
- 5 lugtenheder for byområder,
- 7 lugtenheder for samlede bebyggelser og lokalplanlagte områder i landzone og
- 15 lugtenheder for nabobebyggelser.
Det forudsættes altså, at beboerne i landsbyer og naboejendomme kan tåle højere lugtniveau end byboer.
Grænserne er, i henhold til en beregningsmodel, overholdt for Gørding by, som ligger 645 meter eller mere fra anlægget, og for de fritliggende naboejendomme. Men det er kun lige med nød og næppe overholdt for et lokalplanlagt rekreativt område (Verdensskoven), hvor niveauet er beregnet til 6,9 lugtenheder, og det tilladte er 7,0.
På den baggrund vurderer Esbjerg kommune i miljøgodkendelsen, at »svineproduktionen … overholder husdyrlovens genekriterier for lugt. Det vurderes derfor, at staldanlæggene ikke vil medføre væsentlige lugtgener for de omkringboende. Lugt vil kunne registreres uden for geneafstanden, men i en grad, så man ikke vil karakterisere det som væsentligt generende«.
Lokalpolitiker: Stram loven
Medlem af Esbjerg kommunalbestyrelse og formand for Plan- og Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), ærgrer sig over tilladelsen:
»Vi har brugt megen energi og mange penge på at gøre lokalsamfundene attraktive, men sådan en stor svinefarm gør det helt sikkert mindre attraktivt at bosætte sig her – både på grund af lugt og på grund af den negative effekt på naturen af den store ammoniakudledning.«
»Vi stemte imod tilladelsen, fordi vi gerne have set, at der blev stillet krav om en luftrenser, men som lovgivningen fungerer i dag, er det svært at komme igennem med. Jeg kunne godt ønske mig en bedre miljølovgivning med strammere krav til ammoniakudledning, der også gjorde det nemmere at stille krav til brug af miljøteknologi, fx en luftrenser,« siger Karen Sandrini.
Drift uden påkrævet luftrenser i 5 år og ulovligt byggeri
Bedriften ved Gørding blev i 2005 omlagt fra kvæg til svin. Det daværende Ribe Amt stillede krav om et luftrensningsanlæg, som skulle fjerne 60-70 procent ammoniak fra staldafsnittene for at imødegå øget ammoniakpåvirkning af naturområder.
I 2010 gav Esbjerg kommune miljøgodkendelse til en fordobling af svineproduktionen, og i 2013 meddeles tillæg med en anden fordeling mellem søer, smågrise og slagtesvin. Der stilledes fortsat krav om luftrensning.
Ved miljøtilsyn i 2009 og 2012 er der ingen bemærkninger til luftrenseren eller til ventilationssystemet. Men ved miljøtilsyn i 2015 konstateres det, at »der ikke er luftrensning på staldene«.
Leverandøren er gået konkurs, og det er svært at skaffe reservedele. Det indskærpes, at der skal etableres luftrensning: Men indskærpelsen har ingen effekt – kravet efterleves ikke. I de kommende år indskærper kommunen kravet igen og igen. Men ingenting sker.
Får ny miljøgodkendelse trods ulovlige forhold i flere år
Ved tilsyn i august 2018 konstateres det desuden, at ventilationsafkastet ikke har den den højde, der er stillet vilkår om for at reducere lugtgener. I miljøgodkendelsen fra december 2019 hedder det da også, at »det ikke kan udelukkes, at beskyttelsesniveauet for lugt reelt ikke er overholdt i dag«.
Om den manglende luftrensning og efterlevelse af indskærpelser og rykkere, står der: »Teknik & Miljø erkender, at der gennem en for lang periode siden 2015 har været ulovlige forhold på husdyrbruget. Dette agter Teknik & Miljø at rette op på.«
På trods af alt dette får svinefarmen sin nye miljøgodkendelse i december 2019. Der gives tilladelse til en yderligere udvidelse af produktionen og en ekstra gyllebeholder. Men begge anlæg er allerede opførte på tidspunkt, hvor tilladelsen gives, så der er i virkeligheden ikke tale om en tilladelse, men om en lovliggørelse.
Sagen rejser et helt principielt spørgsmål: Hvorfor skulle nogen have tillid til, at miljøgodkendelser og vilkår stillet af Esbjerg kommune har nogen betydning i praksis? Man kan jo åbenbart altid bare få en ny miljøgodkendelse.
Og endnu vigtigere: er der tale om et enkeltstående eksempel på svag håndhævelse af miljøreglerne i forbindelse med husdyrbrug, eller er det et generelt billede, man kan finde mange steder?
FAKTA om ammoniak
- Ammoniak er årsag til ca. 20 % af partikelforureningen i de store byer.
- Det Økonomiske Råd opsummerede i 2017, at landbrugets ammoniakforurening hvert år koster Danmark 2,7 mia. kr. grundet sygdom og for tidligere dødsfald.
- Ammoniak er også kilde til udledning af den stærke klimagas metan.
- Ammoniak er en af de største trusler mod dansk natur. Halvdelen af de danske naturområder vurderes at være belastet med mere ammoniak, end de kan tåle.
Artiklen kan også læses i maj-nummeret af tidsskriftet Dansk Miljøteknologi.
