Manglende enighed om kompensationens størrelse og lang sagsbehandlingstid i Taksationskommissionen gør det vanskeligt for kommuner og landmænd at indgå frivillige aftaler, som miljøminister Lea Wermelin opfordrer til.
SPRØJTEGIFT – Hvor meget skal en landmand have i kompensation for ikke at anvende sprøjtegifte på jord, der ligger oven på sårbare grundvandsressourcer? Det er et spørgsmål, der er uenighed om mange steder i landet.
Miljøminister Lea Wermelin har opfordret kommunerne til at indgå frivillige aftaler med landmænd inden for boringsnære beskyttelsesområder for at beskytte de værdifulde grundvandsressourcer.
Men i Skanderborg Kommune oplever både landmænd og kommune, at usikkerhed og uenighed om kompensationens størrelse er så voldsom en barriere, at det er vanskeligt at indgå alle frivillige aftaler inden udgangen af 2022, der er den deadline, ministeriet har sat.
Skanderborg Kommune har erfaret, at frivillighed tager tid, hvis man ikke er enige om præmisserne. I Skanderborg har processen har været i gang siden 2013, og den første aftale er ikke indgået endnu. Det skyldes blandt andet, landbruget ikke vil acceptere det erstatningsniveau, som kommunen og vandværket tilbyder, siger der er formand for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg.
I en fastlåst situation
Sagsbehandlingstiden hos Taksationskommissionen – som er den myndighed, der skal afgøre uenigheder mellem parterne – er meget lang, og det er også en udfordring for processen, fortæller Claus Leick.
– Vi gør vores yderste, men vi står i en ret fastlåst situation. Det er vigtigt, at ministeren tager dette med i sine overvejelser, når kommunernes arbejde skal evalueres, siger han.
Skanderborg Kommune har nu sammen med Landboforeningen Odder-Skanderborg og Foreningen Skanderborg Vandsamarbejde skrevet et fælles brev til miljøminister Lea Wermelin for at gøre opmærksom på problemet.
