Økologien udsultes i regeringens udspil til ny finanslov

Lugevogn, som kører på solceller, i økologisk salatmark. Foto: Morten Priesholm

For blot et år siden var der ingen ende på de gyldne løfter. Dengang ville regeringen sammen med SF, de radikale og Enhedslisten fordoble økologien. Men regeringens finanslovsudspil vil resultere i alt andet end et gennembrud for økologien og et grønnere landbrug.

FINANSLOV – Hvis økologien skal fordobles, er der brug for at tænke langsigtet og se det hele som en helhed. Markedet skal dyrkes, så der er balance mellem udbud og efterspørgsel, forbrugere, køkkener og landmænd skal have hjælp til omlægning, og der skal investeres i faglig udvikling, så økologien i endnu højere grad kan levere på natur, klima og dyrevelfærd.

Men det bliver der ikke meget af med regeringens udspil til FL2021, der fortsætter udfasningen af midler til økologi og rammer nulpunktet i 2022, lyder det fra Økologisk Landsforening.

Regeringen og støttepartierne har ellers i det såkaldte »forståelsespapir« bundet sig til et mål om at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030. Og under valgkampen i 2019 udgav Socialdemokratiet sit økologiudspil med en klar ambition om at ville fastholde Danmark som verdens førende økologination og tage lederskab for økologien.

»Man kan spørge sig selv, hvor de ambitiøse tanker er blevet af. Økologi er en helt nødvendig del af en grøn omstilling i landbruget, hvor vi både leverer på klima, natur, dyrevelfærd, miljø, rent drikkevand, rene fødevarer og liv på landet«, siger Helle Borup Friberg, der er direktør i Økologisk Landsforening.

Fordoblingen sker ikke af sig selv

Fordoblingen sker ikke af sig selv. Det var Socialdemokratiet helt klar over, da partiet sidste år udkom med et økologiudspil, pointerer økologerne.

Vejen til mere økologi skulle banes ved at sikre flere midler til eksportfremme og markedsudvikling, afsætte permanente midler til innovation og forskning, samarbejde med detailhandlen om billigere og mere tilgængelig økologi, oprette en pulje til uddannelse af køkkenpersonale, så der kommer mere økologi og mindre madspild i køkkenerne og endelig arbejde for indretning af EU’s landbrugspolitik, så den understøtter mere økologi i hele Europa.

»Det er kendte virkemidler, som har sikret Danmark sin økologiske førerposition med et marked på godt 13%, og som har indkasseret Danmark en FN-pris for politik, der fremmer overgangen til en bæredygtig fødevare- og landbrugsproduktion, hvordan kan vi vende dem ryggen nu, hvor der mere end nogensinde er enighed om behovet for at investere grønt?« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening.

Danmark halter bagefter

Regeringen vil have, at Danmark skal være verdens førende økologination, men det kræver investering. EU-Kommissionen lancerede tidligere på året et mål om, at de økologiske marker skulle bredes sig på 25 procent af landbrugsarealet i EU i 2030, når vi når frem til 2030. Med regeringens FL-udspil halter Danmark både efter sin egen målsætning om en fordobling af økologien og EU-Kommissionens politiske målsætning for økologien i hele EU, understreger Per Kølster, der er formand i i Økologisk Landsforening.

»Økologien er på vej til at være et hovedspor i det europæiske landbrug, som markant bidrager til at skabe den forandring af hele vores landbrugssystem, der er nødvendig for at drage omsorg for naturens ressourcer og for samtidig at understøtte en meget stor verdensbefolkning bæredygtigt. Det er simpelthen ikke bæredygtigt, hvis vores egen regering ikke går den vej«, siger Per Kølster.