At landbruget gennem mange år har anvendt PFAS-holdige sprøjtemidler er tilsyneladende gået under radaren. I stedet er der fokus på, at PFAS kommer fra brandslukningsmidler, pizzabakker, regntøj og imprægnering af læderfodtøj.
Af Søren Wium-Andersen, biolog
At landbruget gennem mange år har anvendt PFAS holdige sprøjtemidler er tilsyneladende gået under radaren. I stedet nævnes det, at PFAS kommer fra brandslukningsmidler, pizzabakker, regntøj og imprægnering af læderfodtøj.
At det er lykkedes landbruget ikke at blive inddraget i diskussionerne er forbløffende. For mange af de pesticider, der har været anvendt i landbruget gennem årtier, indeholder PFAS. Et af dem er Fluazinam, der anvendes mod skimmel i kartofler. Midlet anbefales anvendt tre gange i slutningen af kartoflens vækst sæson. Det blev taget i brug i 1998, og er nu blevet forbudt fra den 1.06. 2024. Men da vil der også være spredt mere end 130 tons af stoffet ud over de danske kartoffelmarker. Heraf alene 120 tons i perioden 1998- 2008.
Et andet pesticid, der er blevet anvendt siden 1998 er Diflufenican, der blandt andet under handelsnavnet Pistol er blevet anvendt som ukrudtsmiddel også i mængder på over 100 tons. Nedbrydningsprodukterne af dette og mange andre PFAS holdige pesticider er nu på vej ned i grundvandet og er allerede dukket op i de første grundvandsprøver. Uden tvivl vil mængden af PFAS nedbrydningsprodukter stige i den kommende tid, når der analyseres for disse stoffer.
Det kan undre mig, at Miljøstyrelsen har godkendt disse produkter, for risici ved PFAS stofferne har været kendt længe. Er det lobbygrupper og politikere, der gennem mange år har ladet landbruget anvende disse miljøskadelige stoffer, som nu dukker op stort set alle de steder, hvor der søges efter dem?
De ansvarlige ministre skylder os en forklaring herpå og de må få beskyttet vores grundvand. Det bør blandt andet ske ved at udstede et generelt forbud mod PFAS holdige sprøjtemidler, også de nye midler, der nu ligger i kø for at få en officiel godkendelse.
