I slutningen af 1980’erne boede arbejderklassen i høj grad i lokalområder omkring de store byer. Godt 30 år senere er arbejderne fortrængt fra storbyerne og bor nu i høj grad på landet. Det afslører en ny bog om klasseforskelle i Danmark.
RIGE BØRN LEGER BEDST – Klasseskellene vokser i Danmark. Det gælder både økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt. De øverste klasser – det meningsdannende og beslutningstagende lag – stikker af fra de over 60 procent i de nederste trin på klassestigen, fremgår det af en ny bog med journalistiske reportager og baggrundsdata.
To kort over Danmarks sogne afslører, at der i løbet af tre årtier er sket et stort ryk i, hvor arbejderklassen bor.
I 1987 var der en stor repræsentation af arbejdere i lokalområderne omkring store byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg. I 2019 er arbejderne rykket mod vest og bor i høj grad i Vest- og Sydsjælland og i Jylland længere fra de store byer.
Fire ud af ti danskere i den arbejdsdygtige alder er i arbejderklassen, som består af faglærte og ufaglærte lønmodtagere.
Det viser ny opgørelse af, hvor i Danmark arbejderklassen bor. Opgørelsen er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Befolkningen inddelt i fem socialklasser
»Ved at inddele befolkningen i fem socialklasser har vi kortlagt en udvikling, der har gjort Danmark mere geografisk opdelt på tværs af sociale skel. Det er helt tydeligt, at arbejderklassen er blevet fortrængt fra områderne omkring de store byer, der i højere og højere grad bliver for eliten«, siger analytiker Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han er en af forfatterne til den nye bog »Rige børn leger bedst«, der undersøger klasseforskelle i Danmark.
For eksempel udgjorde arbejderfamilierne 60 procent af indbyggerne i Sundkirkens Sogn på Amager i 1987. I 2019 var kun 20 procent af indbyggerne arbejdere. Til gengæld er der længere mod vest sket en stigning i andelen af arbejdere i Holmstrup Sogn i Vestsjælland, der er gået fra en arbejderandel på 43 procent i 1987 til 48 procent i 2019, og Vallensved Sogn nær Næstved, hvor arbejderklassen er gået fra 45 procent til 48 procent.
Lignende bevægelser mellem land og by er sket i hele landet.
FAKTA: Definitionen af fem socialklasser
- Overklassen: Selvstændige, topledere og højtlønnede specialister, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2019 er det 1,2 millioner kroner). Eksempler: fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. 1,7 procent af danskerne er i overklassen. Det svarer til cirka 43.000 personer.
- Den højere middelklasse: Selvstændige, ledere og specialister, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2019 mellem 800.000 kroner og 1,2 millioner kroner). Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. Eksempler: skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge.
- Middelklassen: Selvstændig og lønmodtagere med ledelsesansvar, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2019 under 800.000 kroner). Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Eksempler: murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske.
- Arbejderklassen: Lønmodtagere med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Eksempler: industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent.
- Klassen uden for arbejdsmarkedet: Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Eksempler: førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager.
- Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen.
Rige børn leger bedst udkommer på Gyldendal 20. april 2021.
Bogens forfattere: journalist Lars Olsen, analytiker Sune Caspersen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), professor Jørgen Goul Andersen (Aalborg Universitet), direktør Lars Andersen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) og direktør Niels Ploug (Danmarks Statistik).
