Danske landmænd sprøjter med sprøjtegifte, der mistænkes for at kunne give hjerneskader, men undersøgelserne blev holdt hemmelige og blev aldrig lagt frem, da sprøjtemidlerne skulle godkendes i EU for mere end 20 år siden.
Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter
Danske landmænd sprøjter med giftstoffer, der mistænkes for at kunne give hjerneskader, men undersøgelserne blev aldrig lagt frem, da sprøjtemidlerne skulle godkendes i EU for mere end 20 år siden.
Hemmeligholdelsen har været kendt siden 1. juni i år. Alligevel har landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer ikke reageret på den alvorlige kritik af de godkendte sprøjtegifte, og Miljøstyrelsen melder også hus forbi. Den afventer som sædvanlig et EU-forbud. I mellemtiden sprøjter landmænd og gartnerier bare videre.
Sagen er alvorlig for kemiproducenterne, fordi hvis en sprøjtegift bliver påvist at kunne skade hjernens udvikling, kan den ikke sælges lovligt på EU-markedet. Men den er mindst lige så alvor for de landmænds gode ry og rygte, som bare blæser på advarslerne om hjerneskader.
Godkendt i Danmark
Blandt de ni giftstoffer, som kemiproducenterne Bayer, Syngenta og ISH har manipuleret med i årevis, indgår tre stoffer, der er godkendt i Danmark. Det drejer sig om insektgiftene abamectin og buprofezin samt svampegiften fluazinam. De findes tilsammen i mindst 11 godkendte sprøjteprodukter.
Fluazinam indgår i hele otte sprøjtegifte bl.a. Vendetta og Zignal 500 SC, der produceres af FMC (Cheminova) i Harboøre. Fluazinam er en PFAS-forbindelse, der tilhører gruppen af såkaldte »evighedskemikalier«, som nedbrydes meget langsomt i miljøet, hvilket præger hele egnen omkring kemikaliefabrikken ved Harboøre. Spildevandet fra FMC-fabrikken indeholder meget store koncentrationer af PFAS, men oprindelsen er tilsyneladende uklar.
Det er to forskere ved Institut for Miljøvidenskab ved Stockholms Universitet, der har undersøgt kemiproducenternes tests for en særlig type giftighed, kendt som udviklingsneurotoksicitet (DNT), dvs. hjerneskader under udviklingen af fosteret. Hjernen er i fosterstadiet langt mere sårbar over for giftpåvirkninger end den fuldt udviklede hjerne, fordi de enkelte udviklingsstadier skal afsluttes inden for snævre tidsintervaller.
Årtiers misinformation
Forskerne krydstjekkede, om de undersøgelser, der var indsendt i sin tid til U.S. Environmental Protection Agency (EPA) også var lagt åbent frem for EU-myndighederne, som lovgivningen kræver det. Forskerne konstaterede, at ud af 35 kvalificerede DNT-undersøgelser blev ni (26 procent) ikke delt med EU-myndighederne.
Denne konstatering vækker ifølge forskerne bekymring over for pålideligheden af EU’s godkendelser af sprøjtegifte. Hemmeligholdelsen underminerer tilliden til det system, der er designet til at beskytte europæiske forbrugere, landmænd og miljøet.
»Vi ved ikke, hvordan producenterne har ræsonneret i de her sager, men vi ved, at hvis et pesticid er kendt for at skade hjernens udvikling, kan det ikke være tilladt på EU-markedet«, har den ene af de to svenske forskere udtalt.
Denne afsløring af årtiers misinformation fra kemiproducenternes side burde få landbrugets aktører op på barrikaderne med krav om øjeblikkeligt forbud mod markedsføring af de mistænkelige stoffer, men det er ikke sket. Tværtimod sprøjter de danske landmænd bare videre, som har de hverken børn eller børnebørn, mens Landbrug & Fødevarer er tavse. Faktisk er det den mest alarmerende reaktion.
Men hvad så med alle os andre – skal vi bare finde os i denne grove hjerneforurening af fremtidens ufødte generationer?
