Gamle sprøjtegifte gør det svært for unge kvinder at blive gravide

Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitetet, der har fulgt to generationer af kvinder. Foto: Colourbox

De kemiske sprøjtegifte, som man brugte i landbrug og gartnerier for årtier tilbage, kan stadig gøre det svært for nutidens unge kvinder at blive gravide.

FARLIG KEMI – Tidligere tiders brug af sprøjtegifte kan gøre det svært for unge kvinder at blive gravide, fordi de kemiske stoffer nedbrydes meget langsomt.

Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitetet, der har fulgt to generationer af kvinder: En gruppe mødre og deres døtre.

Resultaterne tyder på, at de unge kvinder i dag kan få problemer med at blive gravide, fordi de i fostertilstanden blev udsat for skadelige kemiske stoffer. De kemiske stoffer bliver kun langsomt nedbrudt i kroppen og ses i prøver fra mennesker over hele verden – inklusiv i fostre.

Døtre af kvinder, som deltog i 1988-1990

Kvinderne, der deltog i undersøgelsen, er døtre af en gruppe aarhusianske kvinder, der under deres graviditet deltog i et forskningsprojekt i årene 1988-1990. Mødrene fik taget blodprøver under graviditeten og koncentrationen af de kemiske stoffer blev målt, oplyser Region Midtjylland.

– Når man i dag sammenligner disse tal med tal, der siger noget om døtrenes evne til at blive gravide (fertilitet), så tyder det på, at de kemiske stoffer kan have haft en skadelig effekt på døtrenes forventede fertilitet – målt på mængden af kønshormon i blodet og antallet af ægblærer i æggestokkene, siger læge Susanne Lund Kristensen, der har lavet forskningsprojektet som en del af sit ph.d.-projekt på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital.

Stofferne nedbrydes langsomt

De kemiske stoffer, det drejer sig om, er de såkaldte organochloriner, som man finder i sprøjtegifte. Ifølge Susanne Lund Kristensen er der tale om to typer sprøjtemidler, som man ganske vist ikke bruger længere, men som kun langsomt nedbrydes i kroppen.

Det ene stof stammer fra DDT, der er blevet anvendt over hele verden – dels som sprøjtemiddel for at beskytte afgrøder mod insekter, dels i bekæmpelsen af malaria.

DDT blev som en af de første kemiske sprøjtegifte forbudt i Danmark allerede i 1969, men anvendes stadig i mange udviklingslande mod malariamyg. DDT blev første gang fremstillet i 1874, og vandt stor udbredelse i landbruget verden over efter Anden Verdenskrig.

Det andet stof, HCB, har været anvendt i stor stil i landbruget mod svampesygdomme i afgrøder som korn og løg. Produktionen af HCB er i dag forbudt, men stoffet frigives stadig til miljøet, når man brænder affald.

Studiet er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, Center for Føtal Programmering ved Statens Serum Institut, Bispebjerg Hospital og det Nationale Institut for Sundhed og Velfærd i Finland.

Artiklen blev første gang bragt i magasinet Global Økologi 7. juni 2016.