Fra i dag skal dyr betragtes som sansende væsner

Fra i dag 1. januar 2021 skal dyr ifølge dyreværnsloven betragtes som sansende væsener. Men hvordan stemmer det overens med forholdene for produktionsdyrene i landbruget. Og hvordan vil ministeren håndhæve loven? Foto: Pixabay

Som det første land i verden anerkender dansk lov nu, at alle dyr er sansende væsner. Men hvordan skal loven håndhæves? Det vil vi gerne have svar på af den ansvarlige minister.


KOMMENTAR
Af Sanne Rosbøg, journalist
og Susse Wassmann, journalist

Fra i dag skal alle dyr betragtes som sansende væsner. Det er jo positivt, hurra for det.

Men hvad betyder det at sanse? Det betyder ‘at opfatte ved hjælp af en eller flere sanser, at være klar over, at fornemme’.

Nu er vi så enige om, dyrene i det såkaldte landbrug – altså de fabrikker, hvor dyr lever hele deres liv uden at se dagens lys, mast sammen på få kvadratmeter, og bliver behandlet som ting, der en dag kan spises – sanser det hele.

Grisene sanser, at de gasses ihjel på slagteriet. Pattegrisene sanser, at de stik mod deres natur holdes på spaltet tremmegulv uden aktivitet og med alt for mange artsfæller på alt for lidt plads (helt nøjagtigt 0,65 m2 pr gris). Søerne sanser, at de uge efter uge ligger fikseret ude af stand til at tage sig af deres alt for mange pattegrise, og at mange af dem derfor dør. De sanser smerten ved de liggesår, bylder og mavesår, som alt for mange af dem har.

Malkekøerne sanser de mange yverbetændelser og deres indholdsløse liv – og ikke mindst sanser de, hver eneste gang deres nyfødte kalv tages fra dem, og de aldrig ser den igen. Ja, faktisk brøler de deres sorg ud, når deres børn tages fra dem – helt ligesom os. Og kalvene sanser savnet til deres mor og angsten ved at være alene og hjælpeløs.

Hønsene sanser ubehaget og stressen ved at gå i haller med mange tusind andre stressede og syge kyllinger. Slagtekyllingerne sanser smerten, når deres ben bukker sammen under dem, fordi de er avlet til at vokse sig deforme på få uger. De æglæggende høner sanser, når de tvinges til at træde rundt i deres døde artsfæller og mærker smerten, når deres fødder svides hudløse af at gå rundt i egen og andres tis og lort.

Og vi kunne blive ved.

Så hvad betyder den nye lov egentlig? Betyder den, at deres forhold skal ændres, fordi vi nu ved, at de sanser dem? Eller betyder den, at vi nu godt er klar over, at de sanser det hele, men det vil vi sådan set skide på? Eller – og det er måske mere nærliggende at tro – gælder loven slet ikke for de millioner af produktionsdyr, der dagligt lider i ’landbruget’?

For hvis grisene, køerne, kyllingerne, kalkunerne og alle de andre produktionsdyr nu er så heldige, at det rent faktisk er det første forhold, der gør sig gældende, hvordan skal loven så håndhæves? Det vil vi gerne have svar på af den ansvarlige minister.