Dyrevelfærd tilsidesættes i naturnationalparkerne

Dyrenes Beskyttelse bakker ikke op om lovforslaget om naturnationalparkerne med den nuværende ordlyd. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Lovforslaget om naturnationalparker forringer dyrevelfærden i de kommende naturnationalparker, mener Dyrenes Beskyttelse efter, at Folketinget i går førstebehandlede lovforslaget.

Lovforslaget om naturnationalparker blev sent i går førstebehandlet i Folketinget. Efter en langvarig udveksling af synspunkter blev forslaget sendt videre til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget med mange uafklarede spørgsmål, ikke mindst om velfærden for de udsatte dyr.

Ifølge Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, klinger det mere end hult, når miljøminister Lea Wermelin melder ud, at dyrevelfærden ikke må forringes, men alligevel fastholder undtagelserne fra dyrevelfærdsloven.

Dyrenes Beskyttelse har fra første færd sat højrøde spærrebånd op omkring den dyrevelfærdslov, som blev vedtaget i 2020. Loven og dens udmøntning indebærer en beskyttelse ved eksempelvis dagligt tilsyn med heste og kalve under et halvt år samt jævnligt tilsyn med andre dyr, som er sat ud under hegn af mennesker. Det er blandt andet den beskyttelse, som det fremsatte lovforslag dispenserer fra.

Bebudet fiasko for dyrevelfærden

»Vi ved, at det vil blive en fortsat kilde til problemer med dyrevelfærden, hvis staten giver fast dispensation til sig selv som dyreejere. Vi har allerede set alt for mange grelle eksempler på, at det går galt, hvis der ikke er det fornødne omsorgsfulde opsyn med dyrene derude, og alle dyrs trivsel tæller her. Så bliver det almindelige mennesker på søndagsudflugt, som færdes derude og opdager, at et dyr f.eks. er kommet til skade, og ingen ved, hvornår dyrets ejer næste gang tilser dyret og opdager det«, siger Britta Riis.

»Vi kan ganske enkelt ikke bakke op om lovforslaget om naturnationalparkerne med den nuværende ordlyd. Det er en kraftig forringelse af dyrevelfærden i parkerne, og vi kan på ingen måde stå model til, at det politiske flertal på den måde bruger salamimetoden på dyrevelfærdsloven. Egentlig er det uforståeligt, at nogle politikere vil stå faddere til at lovfæste undtagelser for dyrevelfærd. Det åbner jo også ballet for andre undtagelser fra dyrevelfærdsloven efter forgodtbefindende og ud fra andre prioriteringer som f.eks. økonomiske, praktiske eller erhvervsmæssige formål.«

Dyrene kommer i klemme

Dyrenes Beskyttelse forudser, at strømmen af henvendelser fra bekymrede danskere vil fortsætte, både fordi der uvægerligt vil være nødstedte dyr, som får hjælp for sent, og fordi forbipasserende ikke ved, om der bliver ført tilstrækkeligt tilsyn med dyrene.

»Det har politikerne muligheden for at forebygge nu. Det er langt sværere at erkende problemerne på bagkant. Beskyttelsen skulle jo snarere skærpes, frem for at svækkes, til en start. Vi må som minimum forvente, at vores politiske ledelse lever op til dyrevelfærdsloven, som de selv lige har vedtaget. Så tag nu og lyt«, opfordrer Britta Riis.