Dansk landbrugs klimaeffektivitet har en høj pris

Klimaaftrykket fra dansk svinekød ligger på linje med en række andre landes. Foto: Colourbox

Ny kampagne fra Danish Crown giver forbrugeren det indtryk, at man nærmest hjælper klimaet ved at spise Danish Crowns grise. Men intet kunne være mere forkert. Kød er en af de mest klimabelastende fødevarer.


KOMMENTAR
Af Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace

Dansk landbrug hører til blandt de mest klimaeffektive i verden. Sådan lyder det ofte fra landbruget. Lige nu kører Danish Crown en stor kampagne om, at deres grise er »klimakontrollerede« og »mere klimavenlige, end forbrugerne tror«.

Kampagnen giver forbrugeren det indtryk, at man nærmest hjælper klimaet ved at spise Danish Crowns grise. 

Intet kunne være mere forkert, for kød er en af de mest klimabelastende fødevarer.
Men fortællingen om den klimavenlige gris ligger helt i tråd med landbrugets gennemgående fortælling om, at hvis vi reducerer Danmarks animalske produktion, vil den blive overtaget af andre lande, der producerer mindre klimaeffektivt, og det vil skade det globale klima. Det argument fremføres også flittigt af regeringen. 

Klimaaftrykket fra dansk svinekød

Men beregninger fra De Økonomiske Vismænd viser, at kun en del af en reduceret dansk kødproduktion vil blive overtaget af andre lande. Derfor vil en reduktion ikke blot gavne det nationale danske klimaregnskab, men også det globale.

Desuden viser en rapport fra den anerkendte grønne tænketank World Resources Institute om forskellige landes kødproduktion, at klimaaftrykket fra dansk svinekød ligger på linje med en række andre landes.

Det er selvfølgelig flot, at klimaaftrykket fra et kilo dansk svinekød hører til blandt de laveste i verden. Men når man lægger alle kiloene sammen, står landbruget for over 30 procent af Danmarks udledninger af klimagasser, og det er det, der er det egentlige problem.

Intensiv industri-produktion

Når Danmark ligger i den bedre ende af dette kilo-regnskab, skyldes det, at dansk landbrug har udviklet en uhyre intensiv og industrialiseret produktion, hvor de 33 millioner svin, som vi årligt producerer, gennem avlsarbejde, effektiv fodring og benhårde levevilkår, presses til at yde langt mere, end de er skabt til.

Cirka 15 millioner smågrise køres hvert år til opfedning i lande som Italien, Polen og Tyskland. Hvert eneste døgn året rundt køres over 40.000 smågrise ud af landet på lastbiler med 600-700 dyr.

Cirka 18 millioner svin slagtes i Danmark. De opfedes i enorme industristalde, hvor de fodres med proteinfoder og vokser med cirka 1000 gram i døgnet (fra 30 til 110 kilo på 80 dage). De lever på beton- eller tremmegulve, og et konventionelt slagtesvin på 100 kilo har 0,65 kvadratmeter at boltre sig på. Op mod en tredjedel af dem udvikler mavesår, fordi de ikke får det strukturfoder, de er bygget til.

Også de cirka en million danske søer presses uhyggeligt hårdt. Soen insemineres normalt under en uge efter, at hendes grise tages fra, og føder i gennemsnit 2,2 gange om året. Vildsvinet får normalt et kuld om året.

Knap hver femte so gennemfører ikke det planlagte produktionsliv, men aflives eller findes død i stalden inden slagtning. Dansk sodødelighed er høj i forhold til en række andre lande.

Cirka halvdelen af søerne udvikler mavesår, og mange søer dør af leverdrejninger, eller fordi pattegrise sidder fast og rådner i livmoderen. 

Hver fjerde gris dør

Før soen farer, spærres hun inde i en smal boks, hvor hun knap kan bevæge sig og primært ligger på siden. Søerne er fremavlet til at føde op til 30 pattegrise, selvom de kun har 14 patter. 

Af samme grund er næsten en fjerdedel af alle konventionelle pattegrise enten dødfødte eller dør inden for de første uger. Det er væsentligt flere end i en række andre lande. Hvert eneste døgn smides cirka 24.000 døde pattegrise ud. Cirka 9 millioner om året. Branchen har i årevis lovet at nedbringe antallet. Det er ikke sket.

De overlevende pattegrise fjernes fra soen efter 3-4 uger. I naturen sker det efter 16 uger. Smågrisenes maver er ikke klar til fast foder, og mange får mavepine og diaré. Kuren er antibiotika og medicinsk zink, der stabiliserer maverne nok til, at de fleste overlever.

Selv om systematisk halekupering er forbudt i EU, får 97% af konventionelle smågrise halerne klippet af – uden bedøvelse. Det sker for at undgå, at grisene på grund af stress, kedsomhed og mangel på plads bider i hinandens haler. I lande som Sverige og Schweiz klippes grisenes haler ikke af.

»Klimakontrollerede grise« fra Danish Crown

Det er produktionsmetoder som disse, der gemmer sig bag Danish Crowns nye »klimakontrollerede grise«. Ifølge Danish Crown kan klimabevidste danskere med god samvittighed vælge dette kød fra køledisken. Bon appetit, siger jeg bare!

Greenpeace er ikke imod, at vi har en økologisk kød- og mejeriproduktion fra dyr, der kan være udenfor og leve gode liv. Og vores kritik er ikke rettet mod den enkelte hårdtarbejdende landmand. Men vi gør op med myten om, at Danmark skal fortsætte den kolossale animalske produktion, fordi den er klimaeffektiv. I stedet skal politikerne nu finde modet til en faktisk reduktion af landbrugets klimabelastning ved markant at nedbringe antallet af landbrugsdyr.