Bøf, bil og bolig belaster klimaet mest

Det er ikke længere kun ris og nudelsuppe, de unge kinesiske familier lever af. Her det en ung velstående familie, der besøger fastfood-kæden Kentucky Fried Chicken i Chongqin, hvor menuen står på burgere, pomfritter og cola. Foto: Gustav Bech

Du belaster klimaet mindre ved at spare på kødet. Husdyrproduktionen tegner sig på globalt plan for 18 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser.

Bøffen, bilen og boligen er tre af de helt store klimasyndere, og hvis man vil følge klimaminister Connie Hedegaards venlige henstilling om hver især at spare et ton CO2 til gavn for klimaet, vil det for de fleste af os være en smal sag.

Har du en forkærlighed for potente firehjulstrækkere, dyre flyrejser eller store røde bøffer, er der højst sandsynligt endnu større besparelser at hente, hvis du skruer lidt ned for dit forbrug eller blot ændrer på balancen.

Husdyrproduktionen alene tegner sig for 18 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser, og det er faktisk mere end hele transportsektoren tilsammen, skriver FN’s fødevareorganisation, FAO, i en diger rapport.

– Der er god fornuft i at skære ned på vores kødforbrug. Jeg har før sagt, at man burde blive vegetar, og det er faktisk rigtigt. Både af hensyn til vores sundhed, men også af hensyn til udledningen af drivhusgasser, siger forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Foulum.

Kødforbruget stiger
Men foreløbig er der intet, der tyder på, at klimaforandringer vil give vegetarerne vind i sejlene.

Kødforbruget vokser verden over i takt med stigende velstand. Verdens befolkning spiser i dag tre gange så meget kød som i 1980, og om 40 år vil kødproduktionen være fordoblet i forhold til nu, forudser FAO.

– En skræmmende udvikling, lyder det fra Jørgen E. Olesen.

– For det betyder jo, at vi skal fordoble foderproduktionen og dermed får endnu højere udledning af lattergas og den kraftige drivhusgas metan, som har en drivhuseffekt, der er 22 gange stærkere end CO2.

Vi spiser tre gange så meget kød
I de rige lande spiser vi tre gange så meget kød som i de fattige lande, men efterspørgslen stiger også markant i f.eks. Kina og Indien, trukket af en stærk økonomisk vækst, som har givet unge middelklasse-familier flere penge mellem hænderne til forbrug.

Helt på linie med Jørgen E. Olesen anbefaler Greenpeace, at vi skærer ned på vores kødforbrug.

– Ved at droppe kødet et par gange om ugen og i stedet spise en vegetarret, får det en virkning. Produktionen af 250 gram oksekød har faktisk en klimaeffekt, der svarer til at køre 20 km i bil, siger Dan Belusa, Greenpeace.

FAKTA: Cool farming

I rapporten Cool Farming giver Greenpeace en række bud på, hvordan landbrugets klimapåvirkning kan mindskes. Greenpeace foreslår bl.a., at man reducerer overforbruget af handelsgødning, især i Asien, og mindsker forbruget af kød, især i de rige lande.

Kød koster korn

Så mange kilo korn går der til et producere et kilo animalsk produkt:

  • Lam: 21,0
  • Kødkvæg: 13,0
  • Æg: 10,0
  • Svin: 5,9
  • Kalkun: 3,8
  • Slagtekylling: 2,3
  • Mælk: 0,7

Kilde: Greenpeace (og US Department of Agriculture, 2001)

Kød belaster klimaet

Udledning af drivhusgasser per kilo (omregnet i CO2-ækvivalenter):

  • Får/lammekød: 17,4
  • Oksekød: 13,0
  • Svinekød: 6,4
  • Kyllingekød: 4,6
  • Mælk: 1,3
  • Brødhvede: 0,8
  • Kartofler: 0,2

Kilde: Cool farming, Greenpeace