25 pct. af EU-støtten skal sikre mere økologi og grønt landbrug

EU-landene skal i fremtiden kanalisere 25 procent af landbrugsstøtten via såkaldte eco-scemes. Formålet er at belønne landmændene for at omstille til økologiske og andre miljøvenlige driftsformer. Pressefoto: DLG

Enighed om ny landbrugsreform i EU. 25 procent af EU-støtten skal fordeles via eco-scemes og belønne landbrug, der omstiller til økologiske og andre miljøvenlige driftsformer. Også små landbrug og unge landmænd skal tilgodeses.

EUs landmænd står til at miste en stor bid af den direkte landbrugsstøtte, der gives uden modkrav. Det gælder blandt andet hektar-støtten.

I stedet skal en fjerdedel af landbrugsstøtten fremover være være bundet op på grønne forpligtelser i de såkaldte »eco-scemes«.

Men en omfordeling af landbrugsstøtten, så mindst 25 procent af landbrugsstøtten fremover tildeles landbrug, der opfylder en række grønne betingelser, vil EU sikre, at de europæiske landbrug kommer i gang med en reel grøn omstilling til gavn for klima, natur og miljø.

Landbrugsstøtten udgør næsten en tredjedel af EUs samlede budget.

Ny kurs for europæisk landbrug

Aftalen er næsten tre år forsinket, men ifølge EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, markerer den et reelt retningsskifte for den europæiske landbrugspolitik.

»I de kommende år vil vi beskytte vådområder, afsætte mere landbrugsjord til natur og biodiversitet, booste det økologiske landbrug og åbne op for nye indtægtsmuligheder for landmænd via carbon-farming«, siger Frans Timmermanns.

Janusz Wojciechowski, EUs landbrugskommissær, lovede en mere retfærdig fordeling af støtten til gavn for især de små og mellemstore familiebrug samt unge landmænd.

Eco-scemes bliver obligatoriske

Landbrugspolitikken skal være mere fleksibel, så de enkelte lande får større beføjelser til at udforme deres selvstændige landbrugspolitik, blot den er i tråd med den overordnede aftale.

Men et nyt element i landbrugspolitik bliver de såkaldte eco-scemes, som omvendt bliver obligatoriske for de enkelte medlemslande.

Det betyder, at de enkelte medlemslande efter to år skal kanalisere 25 procent af landbrugsstøtten via disse eco-scemes. Formålet er at belønne landmændene for at omstille til økologiske og andre miljøvenlige driftsformer, blandt andet agroøkologi, bedre sædskifter, integreret skadedyrsbekæmpelse samt forbedring af dyrevelfærden.

EU vil afsætte i alt 48 milliarder euro – eller godt 350 milliarder kroner til disse eco-scemes.

Lunken modtagelse

Trods de nye grønne elementer fik planen en lunken modtagelse af grønne organisationer, da den blev offentliggjort fredag.

Den grønne gruppe i EU-Parlamentet meddelte, at den ville stemme imod og opfordrede liberale og venstreorienterede grupper til at gør det samme, blandt andet fordi aftalen ikke indeholder tilstrækkelige garantier for, at de 25 procent af støtten vil blive brugt på en reel grøn omstilling.

Det Europæiske Miljøbureau, som er Europas største sammenslutning af miljøgrupper, skønner, at vil omkring tre fjerdedele af EU-støtten på 2.000 milliarder kroner trods reformen stadig vil gå til store og intensive bedrifter.

Upræcise krav

Rikke Lundsgaard, der er landbrugsrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, er bekymret over, at de grønne krav er for upræcise og ukonkrete og dermed vil kunne fortolkes alt for bredt af de enkelte landes regeringer.

»Det betyder, at de fleste vil kunne slippe afsted med at gøre det, de altid har gjort«, siger Rikke Lundsgaard til DR Nyheder.

Også Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, tvivler på reformens grønne elementer.

»Vi er bekymrede for, at det går eco-schemes, som det gik grønningselementerne. Masser af gode intentioner, men ingen praktisk effekt, når først medlemslandene omsætter det til støtteordninger«, siger Sybille Kyed.

»Vi skal have rettet op på de markedsfejl, som følger med det nuværende støttesystem, og som er stærkt medvirkende til, at landbruget bredt set ikke er bæredygtigt i dag. Det handler om at få den sande pris frem på varerne. Vores konkrete bud har vi fremlagt med vores model »Pris på bæredygtighed«, hvor støtten følger landbrugets klima og naturresultater.

Landbrug & Fødevarer: Mindre støtte og flere krav

Modsat økologerne og de grønne organisationer frygter formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, at aftalen kommer til at koste dyrt for de store landbrug.

»Man fjerner jo en fjerdedel af landbrugsstøtten og pålægger os samtidig yderligere krav. Så der pålægger den danske regering et kæmpe ansvar at sikre en model, så alle landmænd kan få disse penge tilbage igen for at investere dem i en grøn fremtid« siger Søren Søndergaard til DR.

Aftalen om den kommende landbrugsreform blev vedtaget natten til fredag og skal aftales endeligt på plads i den kommende uge.

EU anvender næsten en tredjedel af unionens budget til landbrugsstøtte – ca. 54 mia. euro årligt. Men størstedelen går til de store industri-landbrug. grønne organisationer frygter, at denne EU-reform blot vil betyde en ny omgang greenwashing af EU´s landbrugspolitik og fastholde business as usual. Billedet er fra en Greenpeace-aktion ved EU-Parlamentet i Bruxelles. Foto: Greenpeace