Økologer har succes med at udfase soja til malkekøer

Soja er en eftertragtet og relativ billig proteinkilde til malkekøer, svin og fjerkræ, men er samtidig er med til at trække landbrugets samlede klimaregnskab i et stort rødt minus. Foto: Thise Mejeri

Ingen nedgang i mælkeydelsen, når økologer udskifter klimaskadelig soja med danskproducerede hestebønner og lupin. Nu er der sat endelig deadline på udfasning hos de økologiske mejerier, Thise Mejeri, Naturmælk og Øllingegård.

ØKOLOGI – De økologiske mælkeproducenter, der leverer til mælk Thise Mejeri, Naturmælk og Øllingegård er i fuld gang med at udfase soja, som er en eftertragtet og relativ billig proteinkilde til malkekøer, svin og fjerkræ, men soja er samtidig med til at trække landbrugets samlede klimaregnskab i et stort rødt minus.

Derfor er mange økologiske landmænd i færd med helt eller delvist at udfase soja, og tilsyneladende volder det ikke de store problemer at udskifte den problematiske afgrøde med andre dansk producerede proteinafgrøder som hestebønner, ærter og lupin.

Det viser erfaringer fra økologiske mælkeproducenter.

Hos Thise Mejeri på Salling er direktør Poul Pedersen fuld af fortrøstning.

– Jeg synes, det faglige grundlag tegner godt. Hvis vi skal gøre landbruget mere bæredygtigt og klimavenligt, er det et oplagt sted at starte. Økologi er at holde hus med ressourcerne, påpeger Poul Pedersen.

– Vores andelshavere tog hul på debatten i foråret 2020, og vores mål er, at vi senest i 2023 at kan droppe soja som fodermiddel. Det er bestemt udfordrende, men den klimabelastning, der sker, når man rydder regnskoven for at dyrke soja til vores husdyr, er helt uhyggelig stor, siger han.

Blot et par uger senere har Thise Mejeri besluttet at fremrykke deadline til 1. oktober næste år, hvorefter det er helt slut med at fodre med importeret soja til køer, kalve og ungdyr.

Mælkeydelsen uændret

32 af Thise Mejeris 75 andelshavere har i løbet af 2021 deltaget i fire staldskoler for at udveksle og samle erfaringer om, hvordan man på den bedste måde kan erstatte soja med dansk produceret protein.

Tovholder på projektet er Erik Andersen, chefkonsulent for kvæg i ØkologiRådgivning Danmark.

Han har ingen betænkeligheder og er ikke nervøs for produktionsresultaterne ved at droppe soja i foderet.

– Vi har samlet en masse erfaringer. Af de 32, der deltog i staldskolerne, har 10-12 slet ikke anvendt soja i foderet det seneste halve år, og andre har skåret ned på andelen af soja til køerne. I stedet har de fodret med hestebønner og lupin, og det er gået godt og har ikke givet negative udslag i mælkeydelsen, fortæller han.

Erik Andersen henviser til en statistik han har lavet blandt deltagerne i staldskolerne.

Han har tjekket mælkeydelsen det seneste år før projektet og igen for nylig, efter at landmændene havde fodret uden soja tre fjerdedele af året.

Nervøsitet og usikkerhed

– Nogle besætninger er gået lidt op i ydelse, og nogle er gået lidt ned. Men sammenlagt har køerne ikke givet mindre mælk. Så udfasning af soja kan i praksis foregå uden, at det påvirker mælkeydelsen negativt, understreger Erik Andersen.

Anne Berg Olsen, der er landbrugsfaglig medarbejder på Thise Mejeri, bekræfter resultaterne.

– Det er klart, der har været en vis nervøsitet og usikkerhed ved omstillingen, men rent fagligt oplever landmændene det ikke længere som et problem at skulle undvære importeret soja.

Det er først og fremmest hestebønner, som er kommet til ære og værdighed som proteinkilde, men også lupin indgår i foderplanen hos enkelte.

Ifølge Erik Andersen tegner hestebønnerne sig for to tredjedele af det samlede proteinfoder hos de Thise-landmænd, som helt eller delvist har udfaset soja, mens lupinerne udgør den sidste tredjedel.

Rettidig omhu og klimaansvar

Hos to af Danmarks mindre økologiske mejerier, Øllingegård på Sjælland og Naturmælk i Sønderjylland har bestyrelse og andelshavere også besluttet at udfase den klimaskadelige brug af soja til malkekøerne i løbet af 2022, fortæller Nelly Frees Riggelsen, salg- og marketingchef hos Naturmælk.

– Al brug af soja skal være udfaset i løbet af næste år og senest 31. december. Sojadyrkningen beslaglægger store arealer og er med til at rydde skovene i Sydamerika, og vi betragter det som udtryk for rettidig omhu og ansvarlighed i forhold til biodiversitet og klimabelastning at vi nu siger stop for soja, siger hun.

– Landbruget har en stor opgave med at reducere klimabelastningen, og det er os selv, der skal løse den, siger Nelly Frees Riggelsen.

Næsten 30 pct. råprotein

Hos Rasmus og Jesper Lehmann ved Broager i Sønderjylland har de gode erfaringer med at udfase soja.

– Vi har fodret med hestebønner siden sommeren 2016, og vi har ikke købt soja eller en eneste kraftfoderpille siden da. I de foregående år har vi købt hestebønner, men i år ser det ud til, at vi i samarbejde med en nabo kan dyrke nok til at være selvforsynende, fortæller Jesper Lehman.

Han er landbrugsforsker og har en phd i agroøkologi. Sammen med sin bror Rasmus overtog han forældrenes gård i 2020, og de to brødre driver gården i et I/S-fællesskab. Rasmus er den daglige leder, og Jesper, der bor på nabogården, er medejer.

I år dyrkede de to brødre hestebønner på 10,9 ha med sorten Apollo, som gav 5,7 t per ha med et indhold på 29,4% råprotein.

Besætningen tæller 110 årskøer med en årsydelse på 9.300 kg EKM samt opdræt.

– Ydelsen er gradvist steget med cirka 20% henover de seneste to-tre år. Det er ikke hestebønnernes fortjeneste, men de har på den anden side heller ikke forhindret det, siger Jesper Lehman, som derfor konkluderer, at udfasningen af soja har været vellykket og ikke har nogen betydning for køernes mælkeydelse.

FAKTA: Soja-import vejer tungt

Soja tegner sig alene for halvdelen af klimabelastningen fra foderimporten, selv om den i mængde kun udgør 13%, viser tal fra Økologisk Landsforening. Ifølge klimaregnskaber fra økologiske og konventionelle landmænd er foderimporten en væsentlig post.

Økologiske mælkeproducenter dyrker typisk en større del af foderet selv, og foderimporten bliver tilsvarende lavere. Økologerne importerer heller ikke kunstgødning. Samlet set udgør importeret foder og gødning 38 pct. af klimabelastningen på de konventionelle bedrifter i analysen og 27 pct. på de økologiske.

FAKTA: Soja-import svarende til Sjælland og Falster

Hvert år importer Danmark soja fra et samlet areal, der svarer til Sjælland og Falster.

En stor del henter vi i Argentina og Brasilien, hvor regnskoven fældes og brændes af for at skaffe ny, jomfruelig jord til soja, der indgår i de fleste danske foderblandinger til både malkekøer, svin og fjerkræ.

Brasilien, Argentina og USA er verdens største producenter af soja, og værdien af den samlede handel beløber sig til 620 mia. kr.

FAKTA: Kvæg og svin står for 90 procent

Næsten 90% af udledningen af drivhusgasser fra landbruget skyldes kvæg, svin og andre husdyr.

Når man regner produktionen af foderafgrøder med, står den animalske produktion af mælk og kød for næsten 90 procent af landbrugets samlede udledninger af drivhusgasser, fremgår det af Klimarådets rapport om landbrugsproduktionens klimabelastning.

Dyrene lægger også beslag på en stor del af det dyrkede areal, som anvendes til produktion af foderafgrøder (ca. 31 procent af de samlede udledninger).