Nyt netværk vil undersøge muligheder for skovgrise

I skoven kan træernes rødder fange mere af næringsstofferne fra grisene, så udledningen af kvælstof og fosfor falder, og der bindes mere kulstof. Foto: Helena Wennström

Skovlandbrug er en mulig vej til mindre klimabelastende landbrugsproduktion. Forskere, udviklere og praktikere går derfor sammen i nyt netværk om at udvikle produktionssystemer med grise i skoven.

NETVÆRK FOR SKOVGRISE – Interessen stiger for skovlandbrug som et middel til at mindske landbrugets klimaaftryk. Derfor støtter Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram GUDP et nyt netværk, der vil afdække, hvordan vi i Danmark kan opnå gevinster for både grisene, naturen og landmændene.

I netværket deltager forskere, økologer og producenter af frilandsgrise, så de sammen kan blive klogere på potentialer og barrierer for skovlandbrug med grise. Flere af deltagerne er også med i andre tiltag for at sikre videndeling og synergi.

Netværket vil afholde møder og workshops, der er åbent for alle med de rette kompetencer eller bare med interesse for emnet.

Vil indsamle viden

Der er brug for at dele viden, da skovlandbrug ikke er særligt udbredt i Danmark, og kun få har arbejdet med skovlandbrug.

Det er projektleder Simme Eriksen fra Center for Frilandsdyr, der står for netværket:

»Vi har sammensat et godt hold, der indsamler viden om praktiske og lovgivningsmæssige barrierer for at bane vejen for et gennemarbejdet koncept til gavn for dyr, producenter, natur og klima«, siger han ifølge GUDP.

Netværket ønsker at kombinere produktion af grise med skovlandbrug, fordi det kan give flere fordele at producere på en mere miljømæssig bæredygtig måde.

I skoven kan træernes rødder fange mere af næringsstofferne fra grisene, så udledningen af kvælstof og fosfor falder, og der bindes mere kulstof.

»Vi håber og forventer, at skovlandbrug med griseproduktion vil lagre kulstof svarende til mere end 10 ton CO2 pr. hektar. Der er et stort potentiale, hvis flere griseproducenter ønsker at integrere skovlandbrug. Hvert år producerer vi i Danmark over 200.000 økologiske frilandsgrise og omkring 100.000 konventionelle frilandsgrise«, forklarer Simme Eriksen.

Vildsvin og tamsvin holder ofte til i skovbryn

Samtidig vil netværket undersøge, om skovlandbrug kan øge biodiversitet og give et mere varieret miljø for fx fugle og insekter.

Netværket har også fokus på at forbedre dyrevelfærd gennem griseproduktion i skovlandbrug. Grisen stammer fra vildsvinet og er oprindeligt et skovdyr.

Simme Eriksen »forventer klart«, at dyrenes velfærd vil stige med det rigtige setup.

Når vildsvin og tamsvin bliver sluppet løs, vælger de oftest selv at holde til i skovbryn, så de kan samle føde på de åbne arealer og få skygge imellem træerne, fortæller han.

Netværket vil undersøge, hvordan et skovlandbrug virker bedst. For eksempel hvor mange træer skal der være i forhold til antallet af grise, hvilke træsorter og hvordan skal træerne være placeret? Fungerer det bedst med træerne imellem grisene eller udenom?