Ny bundrekord til Danmark for beskyttelse af naturen

Forurening fra landbrug, industri og intensiv skovdrift presser naturen i EU-landene, og Danmark skaber bunden. Foto: Søren Wium-Andersen

Forurening fra landbrug og industri og intensiv skovdrift fortsætter med at presse naturen i EU. Og Danmark ligger helt i bund, lyder konkluderer ny EU-rapport.

NATUR – Hver sjette år indsamler EU data fra medlemslandende på, hvordan de lever op til EU naturbeskyttelsesdirektiver. Det er den største kortlægning af naturens tilstand i Europa med over bidrag fra over 220.000 mennesker på tværs af EU.

Rapporten konkluderer, at det på trods af medlemsstaternes forpligtelse til at bremse naturens tilbagegang, fortsat går tilbage på de fleste parameter.

Siden sidste rapport er antallet af fuglearter i ugunstig bevaringsstatus øget. 81% af naturtyperne er i moderat eller stærk ugunstig bevaringsstatus – en fortsat tilbagegang i forhold til sidste periode og medlemslandene har fejlet i at realisere EU’s hidtidige biodiversitetsstrategi.

Hos Aarhus Universitet, som har udarbejdet det danske bidrag til rapporten, forklarer seniorforsker Rasmus Ejrnæs, at rapporten sætter en tyk streg under, at EU’s bestræbelser på at bremse naturens tilbagegang har fejlet.

– Formålet med EU’s naturbeskyttelsesdirektiver har jo netop været, at sikre en reel fremgang for naturen. Nu har vi haft direktivet i 28 år og overvåget og rapporteret fra naturen i snart 20 år. Og vi har ikke kunne se nogen fremgang. Tværtimod er der en fortsat tilbagegang for biodiversiteten, siger han i en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

Når man sammenligner medlemsstaterne stikker Danmark negativt ud på stort set samtlige parameter. Og det er der en årsag til, forklarer Ejrnæs:

– Danmark er et intensivt udnyttet landbrugsland. Vi har ikke bjerge, klipper og store sammenhængende vådområder. Det eneste naturaktiv vi reelt har i Danmark er den lange – men smalle kyststrækning, siger han.

– Når den danske natur er i så dårlig tilstand, er det fordi vi ikke har sikret noget grundlag for, at der findes de nødvendige levesteder for mere sårbare dyre- og plantearter. Vi har ikke grundlag for en artdiversitet i Danmark – fordi vi insisterer på at udnytte hver en kvadratmeter af det her land til menneskelig hensyn og produktion. Vi ligger, som vi har redt.

Ifølge Rasmus Ejrnæs er Danmark er ikke det eneste land i verden som har problemer med at afsætte plads til naturen. Også andre lande har udfordringer med at skovbrug, intensiv kødproduktion eller kystsikring trænger sig ind på de beskyttede områder.

– Men Danmark er i særklasse alligevel, fordi vi slet ikke har nogle strengt beskyttede naturområder – ja vi har faktisk ingen dansk lovgivning for sådan nogle områder. Det er en af de væsentligste grunde til at Danmark præsterer ringere på naturbeskyttelse end nabolande som Tyskland og Sverige.

DN: Politikerne må komme i arbejdstøjet

For Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, understreger rapporten behovet for, at det politiske flertal kommer i gang med at realisere deres valgløfter om mere vild natur.

– Rapporten viser jo ganske tydeligt, at naturkrisen bliver dybere og dybere, og at Danmark i særdeleshed halter voldsomt efter. Det er svært ikke at blive pinlig berørt over, at et så rigt land som Dannmark er europæisk bundskraber når det handler om naturbeskyttelse, siger hun og fortsætter:

Rapporten konkluderer, at truslen mod naturen handler om flere ting fra forurening til intensiv skov- og landbrugsdrift. Men ifølge præsidenten er den vigtigste løsning på naturkrisen at reservere et større areal til den vilde natur:

– Hvis vi ikke helhjertet disponerer mere plads til den vilde natur, får vi aldrig vendt naturens krise. Og det første vigtige skridt er, at regeringen og de tre støttepartier leverer på valgkampens naturløfter om mere urørt skov og 15 vilde naturnationalparker, siger hun.

I de igangværende finanslovsforhandlinger er regeringen blevet mødt af hård kritik for at skyde forhandlingerne om natur- og biodiversitetspakke til 2021, og at de samtidig har afsat for få midler til naturen.

Det har fået de tre støttepartier og Venstre til at kræve, at igangsætter forhandlinger og hæver beløbet til at realisere valgløfterne om 75.000 hektar urørt skov, og 15 vilde naturnationalparker. Forhandlinger som netop nu foregår mellem regeringen og dens støttepartier.