Miljøgiften PCB, som blev forbudt i 1970erne, er fundet i mere end 8.000 meters dybe i Stillehavet. »Tankevækkende at finde menneskeskabte giftstoffer i et af verdens mest øde og mest utilgængelige miljøer«, siger ekspeditionsleder Ronnie N. Glud fra Syddansk Universitet.
Miljøgiften PCB har været forbudt i de fleste lande siden 1970’erne, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke længere findes. Nu melder dybhavsforskere, at de har fundet PCB på bunden af Atacama-graven i Stillehavet, oplyser Syddansk Universitet.
Under deres ekspedition til dybhavsgraven hentede forskerholdet sedimentkerner op, og på fem forskellige lokationer i dybhavsgraven analyserede de for forekomster af PCB. Alle undersøgte prøver af overflade-sedimentet indeholdt PCB.
Spækhuggere svækkede af PBC
PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, som dækker over 209 forskellige stoffer. De farlige stoffer blev introduceret i 1930erne og har især været anvendt i byggematerialer og tekniske komponenter, men er i dag forbudt i de fleste lande og klassificeret som en svært nedbrydelig miljøgift. PCB kan være kræftfremkaldende og skade forplantningsevnen.
Selvom verdensproduktionen af PCB faldt drastisk i 1970erne, udgør stofferne stadig en miljøfare, og i 2018 viste et studie eksempelvis, at halvdelen af verdens spækhugger-populationer var svækkede af PCB.
Ifølge Syddansk Universitet har et andet studie vist, at ådselsædende tanglopper i dybhavet indeholder store mængder PCB.
Spor af menneskelig aktivitet
»Det er tankevækkende, at vi finder spor af menneskelig aktivitet på bunden af en dybhavsgrav; et sted, som de fleste nok opfatter som fjernt og isoleret fra vores samfund«, siger professor Ronnie N. Glud, der som leder af Danish Center for Hadal Research har deltaget i mere end 10 ekspeditioner til dybhavsgrave rundt om i verden.
Ekspeditionerne har dels bidraget til at aflive myten om, at dybhavsgrave er upåvirkede af, hvad der foregår på overfladen og dels givet os en indsigt i, at der findes et overraskende rigt, aktivt og varieret liv på de største havdybder.
Undersøgelserne har også vist, at dybhavsgravene akkumulerer store mængder af organisk materiale og dermed bidrager til oceanernes evne til at opsuge kulstof, der er blevet frigivet til atmosfæren via fossil afbrænding.
Kviksølv akkumuleres
Men det er altså ikke kun organisk materiale der akkumulerer i dybhavsgravene, som også kaldes hadale grave. I 2021 kunne forskningscentret fortælle, at også kviksølv akkumuleres i dybhavsgravenes sedimenter, og i 2022 kom samme melding om black carbon, som er partikler, der især dannes ved afbrænding af blandt andet fossile brændstoffer.
PCB-koncentrationen i prøverne fra Atacama-graven er ikke, hvad Ronnie N. Glud vil kalde for alarmerende høj. Der findes meget højere koncentrationer i fx Østersøen, Nordsøen eller Tokyo-bugten. For eksempel er der målt 300-1500 gange højere koncentrationer i Østersøen.
»Det er steder med masser af menneskelig aktivitet, så det vil man forvente. Atacama-prøverne viser slet ikke så høje koncentrationer, men set i lyset af, at de er hentet op fra bunden af en dybhavsgrav, er de relativt høje, og umiddelbart ville man jo slet ikke forvente, at der er miljøgifte sådan et sted«, siger han.
Omsættes af mikroorganismer
PCB-stoffer er hydrofobe. Det vil sige, at de ikke er særligt godt vandopløselige. I stedet bindes de til organisk materiale, som de synker til bunds med.
»Atacama-graven ligger i et område med relativt høj produktion af plankton i overfladevandet. Når planktonet dør, synker det ned til havdybets bund«, forklarer studiets anden hovedforfatter, Anna Sobek.
Endvidere transporteres store mængder materiale ned langs de relativt stejle skrænter og deponeres i de dybeste områder.
En del af det organiske materiale, der når helt ned til bunden af Atacama-graven, omsættes med tiden af mikroorganismer, og PCB-stofferne kan derfor ophobe sig i sedimentet.
PCB er svært nedbrydelige stoffer, som omlejres over lang tidsskala, og derfor kan man finde stigende koncentrationer i visse svært tilgængelige områder som de hadale grave, selvom stoffet stort set blev forbudt over hele verden i 1970erne.
Måske højere koncentrationer om nogle år
»I modsætning til kystnære egne, hvor PCB-koncentrationer typisk er højere i dybere sedimentlag, der blev aflejret for 50 år siden, er PCB-koncentrationerne i de hadale sedimenter størst i de øvre sedimentlag, hvilket indikerer, at PCB først nu er nået ned til de dybere grave, og at koncentrationerne ikke er peaket endnu: Måske kommer vi til at se højere koncentrationer om nogle år«, siger Ronnie N. Glud.
Dybhavsgravene er hjem for mange forskellige mikroorganismer og dyr, der har tilpasset sig de ekstreme livsbetingelser. Måske der også findes organismer, der kan omsætte de forurenende stoffer, der aflejres dernede. Det er noget af det, som Danish Center for Hadal Research er i gang med at undersøge, og til det formål råder centret over et solidt lager af nedfrosne sedimentprøver, hentet hjem fra ekspeditioner til en lang række dybhavsgrave i 2021 og 2022.
»Vi er interesseret i at finde ud af, om der også findes PCB i andre dybhavsgrave, eller om det er helt særligt for Atacama-graven. Vi skal også til at undersøge, hvad det er for nogle bakterier, der lever dernede og hvilken funktion, de har«, siger Ronnie N. Glud.
Dybhavsgravene befinder sig i havets hadale zone: den del, der ligger på 6-11 km dybde. Der findes omkring 27 dybhavsgrave. De kaldes også hadale grave og er opkaldt efter den græske gud, Hades, der herskede i underverdenen.
Læs den videnskabelige artikel om studiet:
Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, er ledet af professor Anna Sobek fra Department of Environmental Science, Stockholms Universitet og professor Ronnie N. Glud, leder af Danish Center for Hadal Research på SDU. Den videnskabelige artikel kan læses her.
