Landbrugets sprøjtegifte mod svamp i korn og raps forurener grundvandet

Sprøjtegiftene anvendes af landbruget mod svampesygdomme i korn og raps. De anvendes desuden som bejdsemidler. Foto: Pixabay

Grundvandet forurenes fortsat med rester fra sprøjtegifte, der anvendes mod svampesygdomme i korn og raps. De er mistænkt for at være hormonforstyrrende og DN kræver et forbud.

SPRØJTEGIFT – Forskere har på forsøgsmarker testet 32 forskellige stoffer for at undersøge i hvilken grad, de siver ned mod grundvandet, når de sprøjtes på markerne.

Igen i år er nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra svampemidler med azoler fundet i grundvandet og overstiger i enkelte målinger den såkaldte kravværdi. Også ukrudtsmidlet propyzamid er fundet over den tilladte grænse i enkelte målinger, viser resultaterne, som er beskrevet i en ny rapport fra GEUS.

– Det danske drikkevand er helt unikt. Det skal vi passe på, også til kommende generationer. Derfor bliver jeg selvfølgelig bekymret over, at der igen er fundet 1,2,4-triazol i årets VAP-rapport, og Miljøstyrelsen er sat i gang med at finde ud af, hvor det kommer fra, siger Lea Wermelin.

– Giftrester bliver fundet alt for hyppigt i det danske grundvand. Gifte som er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker. Det er en fuldstændig uholdbar situation, og derfor bør miljøministeren indføre et straksforbud, mener Maria Gjerding, som er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

– Det er ikke nyt, at undersøgelser viser, at vores grundvand er forurenet. Desværre. Vi har haft denne viden i årevis, og alligevel tøver Ministeren med at gøre noget. Det er ikke godt nok. Vi er nødt til at forbyde disse azoler, så også kommende generationer kan få rent drikkevand, siger hun.

Men ifølge miljøministeren er det Miljøstyrelsens faglige vurdering, at fundene i den nye VAP-rapport ikke giver et tilstrækkeligt grundlag til at indføre et forbud mod de testede sprøjtemidler.

Det er ifølge EU-reglerne kun muligt at indføre et forbud mod et stof, når der er vist en uacceptabel risiko, hvilket kræver, at kravværdien må forventes at blive overskredet som årsgennemsnit.

De såkaldte azoler indgår i sprøjtegifte, der anvendes i landbruget mod svampesygdomme i korn og raps på marker. Sprøjtegiften anvendes også som bejdsemiddel. Det betyder, at giften nedfældes direkte i jorden, hvorfra giftrester udvasket i stadig større koncentrationer og stadig hyppigere.

Eftersyn af svampemidler med azoler

På baggrund af tidligere fund af stoffet 1,2,4-triazol i VAP, har Lea Wermelin i foråret bedt Miljøstyrelsen om at kigge nærmere på reglerne for brug af svampemidler med azoler, som kan være en kilde til udvaskning af 1,2,4-triazol.

I den forbindelse er Miljøstyrelsen i gang med at lave nye modelberegninger for stofferne i både sprøjtemidler og bejdsemidler. Modelberegningerne er en måde at undersøge i hvilken grad, sprøjtemidler siver ned mod grundvandet.

– Miljøstyrelsens arbejde skal bruges til at sætte en stopper for, at 1,2,4-triazol ender i grundvandet, og jeg er klar til at indføre restriktioner, når arbejdet er afsluttet, og vi har et fagligt grundlag til at træffe en beslutning ud fra, siger Lea Wermelin.

Resultater fra testmarker

GEUS overvåger nedsivningen af pesticider til grundvandet på fem-seks test-marker. Ifølge den nye rapport fra testmarkerne er der fundet 1,2,4 triazol i 434 ud af 719 grundvandsprøver. Det svarer til 60,4 procent af prøverne. I 23 af prøverne var grænseværdien overskredet, hvilket svarer til 3,2 procent.

I det helt unge grundvand, drænvandet der strømmer ud til vandløbene, er 1,2,4-triazol fundet i 197 vandprøver ud at 227 analyserede og i 59 vandprøver over grænseværdien, svarende til 86,8 procent og 26 procent over grænseværdien.

Bindes og ophobes i rodzonen

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening viser resultaterne, at nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol udvaskes, også når sprøjtegiftene ikke har været brugt i flere år. Det betyder, at svampegiften bindes og ophobes i rodzonen i stigende omfang for hver sprøjtning. Ophobning af svampegiftene i rodzonen medfører, at der vil udvaskes stadig større koncentrationer for hver gang, der udsprøjtes gift.

Azolmidler er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker. Tidligere har forsøg fra SDU med azolmidler vist, hvordan drægtige hunrotter eksponeret for svampemidlerne bl.a. viste tegn på forsterskader og unger med misdannede kønsorganer. Stofferne udvaskes også til vandløb, hvor de kan have skadelige effekter for naturen og dyrelivet.

– Behovet for et indgreb bliver ikke mindre af, at der samtidig er problemer med, at svampegiftene skaber resistens, så svampeinfektioner hos mennesker i nogle tilfælde ikke længere kan behandles. Både miljø- og sundhedsmyndighederne bør veje hensynet til drikkevandet og folkesundheden højere end hensynet til økonomiske interesser i landbruget, siger Maria Gjerding.

Tal fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik fra 2020 viser, at salget af et svampemiddel, tebuconazol, er steget fra 45 tons i 2015 til 81 tons i 2017, hvorefter det faldt i 2018 pga. tørken samme år.

Ud over rester af svampegifte har forskerne fundet fundet propyzamid i høje koncentrationer i grundvandet på nogle af testmarkerne. Dette stof anvendes som sprøjtegift i raps og andre frøafgrøder. Stoffer er fundet i 17 grundvandsprøver og i 4 over grænseværdien svarende til 29, 8 og 7 procent. I drænvandet blev stoffet fundet i 63,6 procent og 27,3 procent var over grænseværdien.


FAKTA

  • Den nye rapport fra Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand – den såkaldte VAP-rapport – er resultater af forskeres test af godkendte sprøjtemidler.
     
  • Helt konkret sprøjtes en række marker, der dyrkes konventionelt med udvalgte godkendte sprøjtemidler. Herefter undersøges det i hvilken grad sprøjtemidlerne og deres nedbrydningsprodukter siver ned grundvandet under markerne. Markerne ligger fordelt ud over hele landet.
     
  • Der er blevet testet for 32 stoffer og der er blevet fundet to stoffer over den tilladte grænse. Det er nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, som bl.a. stammer fra svampemidler med azoler, og ukrudtsmidlet propyzamid
     
  • Det er ifølge EU-reglerne kun muligt at indføre et forbud mod et stof, når der er vist en uacceptabel risiko, hvilket kræver at kravværdien må forventes at blive overskredet som årsgennemsnit. Det er altså nødvendigt at se på det samlede billede. Derfor kan enkelte målinger ifølge Miljøstyrelsen godt være over kravværdien uden, at det giver mulighed for at indføre restriktioner eller forbud.
     
  • Miljøstyrelsen er ved at lave yderligere undersøgelse af nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol og for at øge viden om udvaskningen af ukrudtsmidlet propyzamid, er der startet en yderligere test af propyzamid i VAP.
     
  • 1,2,4-triazol har siden 2018 været på boringskontrollens obligatoriske liste. GEUS har senest for 3. kvartal 2020 opgjort, at 1,2,4-triazol er påvist i boringskontrollen med fund i 12 ud af 1.365 undersøgte indvindingsboringer (0,9 %) og der er ingen overskridelser af kravværdien for drikkevand.
    Kilde: Miljøministeriet