Danmark har reduceret sin udledning af drivhusgasser betydeligt, men det skyldes i høj grad lavere økonomisk vækst end i de øvrige lande og i mindre grad grøn omstilling af økonomien. Det viser en ny analyse fra Klimarådet, som har sammenlignet den danske klimaindsats med indsatsen i ti andre rige lande.
OMSTILLING – Klimarådet peger i en ny rapport på en række problemer, som skal løses, hvis de klimapolitiske mål skal indfries samtidig med, at omkostningerne til omstillingen skal holdes nede.
Danmark skal frem mod 2050 omstilles til et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser, og Klimarådet har i sin første rapport Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk klimapolitik set nærmere på, hvor vi står i forhold til at nå målet om et lavemissionssamfund, og hvad der er de største udfordringer i de kommende år for den
grønne omstilling i Danmark.
– Danmark kan godt blive uafhængig af fossile brændsler med de teknologier, der er til rådighed, men det kræver, at vi tænker os om, hvis det skal gøres uden store omkostninger for samfundet, siger Klimarådets formand Peter Birch Sørensen.
Klimarådets rapport indeholder analyser og anbefalinger, der skal sikre en balanceret omstilling i løbet af de næste 35 år.
Omstillingen skal ske i højere tempo
Omstillingen til et samfund med meget lave udledninger kræver både en markant udbygning med vedvarende energikilder og en omfattende elektrificering af samfundet.
Klimarådets analyser viser, at det er nødvendigt med et højere tempo i udbygningen for at nå målet i 2050, men det er vigtigt, at udbygningen og elektrificeringen sker parallelt, hvis omstillingen skal ske på en måde, så vi får udnyttet den vedvarende energi effektivt.
Biomasse får en vigtig rolle i fremtidens energisystem, men Klimarådet finder det voksende forbrug af biomasse til produktion af energi problematisk, da udviklingen afspejler en stor skævhed i afgiftssystemet. Denne udvikling fremmer ikke den elektrificering, der er nødvendig
for at skabe et omkostningseffektivt og sammenhængende energisystem.
Udbygningen med vedvarende energi medvirker samtidig til, at de decentrale kraftvarmeværker står over for store økonomiske udfordringer de kommende år.
Fjernvarmeproduktionen kan allerede i dag med samfundsøkonomisk fordel ske ved hjælp af varmepumper, og behovet for elproduktion på kraftvarmeværker vil falde markant i takt med omstillingen til el produceret med vedvarende energi.
Fremover kan de eksisterende kraftvarmeværker fungere som backup-kapacitet til elproduktion, men der vil være behov for at gentænke, om det på længere sigt vil være mere hensigtsmæssigt at investere i andre typer produktionsanlæg.
Troværdige målsætninger
Klimarådet har analyseret omkostningerne ved opfyldelse af målsætningen om 40 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Analysen viser, at der kan være en samfundsøkonomisk gevinst ved at fastholde 40-procentsmålsætningen.
Selvom det ikke er afgørende for muligheden for at opfylde det langsigtede klimapolitiske mål for 2050, om reduktionen i 2020 bliver 37 procent eller 40 procent, kan en opfyldelse af 40-procentsmålsætningen styrke den politiske troværdighed om det langsigtede klimamål
for 2050.
Det kan styrke tilliden blandt de investorer, der skal foretage de langsigtede investeringer, der er nødvendige for, at målet kan nås.
Regeringen har argumenteret for ‘grøn realisme’ og vil derfor nøjes med at reducere udledningen af drivhusgasser med 37 procent. Men det argument holder ikke, lyder det fra Det Økologiske Råd.
– Klimarådets rapport modbeviser klart regeringens påstand om, at det ikke kan lade sig gøre at nå 40 procent klimagasreduktion i 2020 uden tab af arbejdspladser, siger Christian Ege, sekretariatsleder rådet.
To modeller
Klimarådet opstiller i rapporten to forskellige modeller for at nå de 40 procent. Den ene giver en samfundsøkonomisk gevinst på 1,1 milliarder kroner, når man medregner ‘sideeffekter’.
De væsentligste sideefffekter er, at virkemidlerne over for landbruget også gavner vandmiljøet og samtidig sænker luftforureningen med ammoniak.
Denne pakke benytter primært virkemidler fra den tidligere regerings virkemiddelkatalog samt to nye tiltag til fremme af varmepumper.
I den anden model, ser Klimarådet på, hvad det koster at friholde den økonomisk trængte landbrugssektor. Det gør det hele dyrere, og de samfundsøkonomiske omkostninger løber i dette regnestykke op i 150 millioner kroner årligt.
Begge pakker giver en gevinst for beskæftigelsen på kortere sigt – på 1.000 årlige job for den første og 3.000 årlige job for den anden pakke. Virkningen forventes at udligne sig på længere sigt.
Regeringen er på forkert kurs
Christian Poll, der er Alternativets klima- og miljøordfører, mener, at det er på tide, at regeringen begynder at lytte til sine egne klimarådgivere.
– Nu har vi sort på hvidt, at Danmark ikke længere er frontløber i omstillingen. Samtidig rykker resten af verden. Dermed er det i mine øjne noget svært for klimaministeren at tage til COP21 med oprejst pande, siger Christian Poll.
– Hvis regeringen ikke lytter nu – til egne rådgivere – vil det i min optik være udtryk for total argumentresistens. Jorden kalder, og vi håber regeringen vil høre den.
Men foreløbig er der dog ikke noget, der tyder på, at regeringen har i sinde at ændre kurs. Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt fastholder, at regeringen ønsker ‘grøn realisme’. Han frygter, at højere ambitioner på klimaområdet vil gå ud over landbrugets konkurrenceevne.
– Klimarådets forslag til at nå 40 procent-målet i 2020 viser, at uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer det til at koste statskassen ca. 900 millioner kroner om året at nå 40 procent-målet i 2020. De penge foreslår Klimarådet i deres eksempel at finde ved at hæve bundskatten, ligesom Klimarådet blandt andet foreslår en kraftig udbygning af vind og dermed stigende PSO-afgift samt tiltag, der forværrer landbrugets i forvejen udfordrede konkurrenceevne, siger Lilleholt.
– Regeringen vil have grøn realisme i klima- og energipolitikken, så vi fastholder en ambitiøs men realistisk grøn omstilling med større fokus på at bringe omkostningerne ned – ikke op, siger ministeren.
