Økologiske dyrkningsmetoder belaster klima og miljø mindre per areal end såkaldt konventionel dyrkning med kemiske sprøjtegifte og kunstgødning. Men når man måler ud fra mængden af det færdige produkt, er påvirkningen stort set den samme, fordi udbyttet per arealenhed er mindre, når man dyrker økologisk. Det viser en litteraturgennemgang, foretaget af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
LANDBRUG – Agroindustrien og den økologisk orienterede del af landbruget og forskermiljøet har i årtier diskuteret økologiens eventuelle fortrin i forhold til det såkaldte konventionelle landbrug, hvor kunstgødning, syntetiske sprøjtegifte, monokultur og store husdyrfabrikker for længst har gjort landbruget til en industri.
Nogle af de utallige stridspunkter gælder påvirkningen af klima, natur og miljø.
Nu har forskerne på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet gennemgået litteraturen om udledning og udvaskning fra henholdsvis økologisk og konventionel planteproduktion for at se, hvordan de to adskiller sig fra hinanden, og hvorvidt det kan bruges til at udvikle strategier til at mindske udledningen af N2O og kvælstofudvaskningen.
»Ideen var at undersøge, hvordan de to produktionssystemer adskiller sig fra hinanden, og hvordan det påvirker kvælstoftab. Vi har valgt at fokusere på klimagassen lattergas og nitratudvaskning«, forklarer professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi.
Organisk materiale påvirker også lattergas
En af de store forskelle på økologisk og konventionel planteproduktion er, at man i de økologiske systemer typisk tilfører kvælstof på organisk form, når man gøder. Det kan for eksempel være planterester eller grøngødning, der nedpløjes forud for den næste afgrøde.
»Når økologer bruger organisk kvælstof som gødning på deres marker, betyder det, at det mineralske kvælstof i jorden ikke udviser helt så store udsving, som det for eksempel gør ved gødskning ved konventionelle landbrug«, fortæller Jørgen E. Olesen.
Traditionelt set regner man med, at udledningen af lattergas fra marken er afhængig at, hvor meget kvælstof marken får tilført. Ifølge IPCC (FN’s klimapanel) antages det, at 1% af det kvælstof, der tilføjes jorden i form af gødning, gylle eller grøngødning, vil blive udledt som N2O. Og med et lavere kvælstofinput i økologiske systemer end konventionelle, vil man ud fra IPCCs udregning også få en lavere udledning af lattergas.
»Men sådan ser det ikke ud til at hænge sammen«, siger Jørgen E. Olesen.
»Vi kan se, at der også kan være store mængder lattergas fra økologiske marker. Og det kan ikke kun være knyttet til mængden af tilført kvælstof, men snarere til de processer i jorden, som betinger udledning af lattergas. De betingelser er afhængige af, hvor stor aktiviteten af mikroorganismerne i jorden er, samt hvor stort et iltforbrug der er i jorden fra nedbrydning af det organiske materiale«, forklarer han.
Lattergas dannes under iltfrie forhold i jorden, og de iltfrie forhold kan dels opstå, når jorden er meget våd, eller når mikroorganismerne forbruger ilt. Sidstnævnte sker lettere, når man tilføjer meget organisk materiale, som det ofte er tilfældet i økologisk planteproduktion.
Jo mere organisk kvælstof, der tilføjes jo mere har mikroorganismerne at omsætte, og jo mere de omsætter jo mere ilt bruger de, og det skaber en højere udledning af lattergas, som forskerne også fandt i deres gennemgang af litteraturen.
»Den fordel vi kunne forvente i de økologiske systemer, fordi der ikke bliver tilført så meget kvælstof, den bliver spist op at den store mængde organisk materiale og kulstof, som bliver tilbageført til jorden«, forklarer Jørgen E. Olesen.
Udvaskning afhængig af andet end kvælstof
Gennemgangen af litteraturen viste, at det er sparsomt, hvad der findes af målinger af kvælstofudvaskning i økologiske og konventionelle produktionssystemer. De data, der findes viser dog ikke systematiske forskelle i kvælstofudvaskning mellem de to produktionssystemer.
»Det er i virkeligheden nok fordi, at kvælstofudvaskningen i højere grad er afhængig af, hvordan afgrøderne og efterafgrøderne i særdeleshed bliver håndteret i systemerne, end af mængden af tilført kvælstofgødning«, forklarer Jørgen E. Olesen.
Det betyder ikke så meget for udvaskning af kvælstof, om der er tale om en økologisk planteproduktion eller en konventionel, for betingelserne for dannelse af nitrat om efteråret er ikke forskellige for de to systemer, så længe der overgødes i det konventionelle. Det handler om at dyrke afgrøder og efterafgrøder på den rigtige måde og i mindst ligeså høj grad at bearbejde jorden korrekt og på de rigtige tidspunkter.
»Det er i virkeligheden andre forhold, der spiller ind i forhold til, hvor stor udvaskningen bliver. Efterafgrøder reducerer udvaskningen af kvælstof, men vi ser også, at de kan være med til at øge lattergasudledningen i nogle situationer. Derfor er det vigtigt, at efterafgrøderne håndteres og dyrkes korrekt«, forklarer Jørgen E. Olesen.
Forskernes gennemgang af litteraturen viser ikke store forskelle på miljø- og klimapåvirkningen af henholdsvis økologisk og konventionel planteproduktion, men den viser også, at de begge vil kunne mindske deres påvirkning ved hjælp af målrettede dyrkningsstrategier, oplyser Institut for Agroøkologi.
