EU på vej med forbud mod kunstgræsbaner af mikroplast

Kunstgræsbaner er fyldt med gummigranulat af gamle bildæk og skaber ifølge eksperter massive miljø- og sundhedsproblemer. Foto: Colourbox

Kunstgræsbaner er fyldt med granulat af gamle bildæk og skaber massive miljø- og sundhedsproblemer. Men forleden kom vi et stort skridt nærmere et EU-forbud mod de små sorte gummikugler på boldbanerne.

MILJØ – Kunstgræsbaner er fyldt med granulat af gamle bildæk og skaber ifølge eksperter massive miljø- og sundhedsproblemer. Men måske er det snart slut med de små sorte gummikugler på banerne. I denne uge rykkede et decideret forbud et stort skridt nærmere.

Det skete, da EU’s kemikalieagentur blev bakket op af deres ekspertudvalg i restriktionsforslaget mod bevidst tilsat mikroplastik. De sidste forhandlinger i EU skal dog falde på plads, før forbuddet kan blive en realitet, fortæller Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier i Rådet for Grøn Omstilling.

En god nyhed

»Det er virkelig en god og måske lidt overraskende nyhed, vi får fra EU«, siger hun.

»Det er noget vi længe har arbejdet for. Det kan simpelthen ikke forsvares, at disse gummikugler i stor stil bliver spredt i miljøet. Og så har de desuden en sundhedsskadelig effekt, der nok ville få mange forældre til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sender deres børn hen på kunstgræsbanen,« siger Lone Mikkelsen.

Det er ECHA’s ekspertudvalg for risikovurdering, der netop har anbefalet et totalforbud mod tilsat mikroplastik på kunstgræsbaner. Herunder hører de små sorte gummikugler, som ifølge Lone Mikkelsen typisk er lavet af gamle ophuggede bildæk.

Restriktionsforslaget blev oprindeligt udviklet i forbindelse med EU’s plaststrategi, der sigter mod cirkulær plastøkonomi og bidrager til at nå 2030-målene for bæredygtig udvikling, de globale klimaforpligtelser og EU’s industripolitiske mål.

Gode alternativer på markedet

Et andet af kemikalieagenturets ekspertudvalg udtaler, at »mikroplastforurening er irreversibel, og en tidlig indsats for at reducere udledninger kan være gavnlig for samfundet«. Der er overvejende opbakning fra udvalgene til et forbud mod bevidst tilsat mikroplastik.

Processerne i EU er dog temmelig langstrakte, og det er ikke ligefrem noget, der begejstrer Lone Mikkelsen.

»Den knap så gode nyhed i denne sammenhæng er tidshorisonten. Der bliver foreslået en 6-årig overgangsperiode, hvorefter fyldstof af mikroplastik bliver forbudt. Det er lang tid«, mener hun.

Ifølge Lone Mikkelsen er der nemlig allerede gode alternativer på markedet, og flere af dem er ikke dyrere end de samme udgaver i mikroplast. Derfor er det «simpelthen en fejlagtig hensyntagen til baneejerne, som bliver på bekostning af miljøet og brugernes sundhed.«

I det videre EU-forløb skal forslaget i høring og siden stemmes igennem i EU-Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Og her har de danske politikere også en vigtig rolle, for at den endelige afgørelse falder rigtigt ud.