EU vil droppe kravet om, at fire procent af landbrugsjorden skal lægges brak til gavn for fugle, flora og fauna. Det vil gå ud over lærker, viber og agerhøns. Ornitologerne kalder det et voldsomt tilbageslag for naturen og et grønnere landbrug.
***
Sidste forårs spirende optimisme på vegne af den hårdt trængte natur i agerlandet er blevet vendt til dyb pessimisme blandt de grønne organisationer, der vejrede morgenluft, da EU i foråret 2023 besluttede at kræve fire procent af landbrugsjorden braklagt som betingelse for at give landbrugsstøtte.
EU-kommissionen har foreslået at droppe kravet om brak i en ny landbrugspakke, der er lagt frem i kølvandet af de mange demonstrationer, som landmænd i særligt Frankrig og Tyskland har lavet de senere måneder.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife kalder forslaget en bombe under bestræbelserne på at skabe et grønnere og mere bæredygtigt landbrug med større biodiversitet.
»Det er uhyrligt, bagstræberisk og tåkrummende pinagtigt, at man nu vil opgive kravet om braklægning af sølle fire procent af det dyrkede areal til gavn for insekter, fugle, flora og fauna«, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
En hån mod EU´s skatteydere
»Kommissionens bombe under de grønne bestræbelser kommer paradoksalt nok samtidig med offentliggørelsen af de vellykkede resultater af et samarbejde mellem ni bornholmske landmænd og lokale kræfter i DOF, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund og Landbrug & Fødevarer om fremme af agerlandets fugle som sanglærke, vibe og agerhøne«, siger han.
»I DOF har vi lavet en guide, der i praksis viser, hvordan man kan etablere fire procent brak til størst mulig gavn for fugle og naturindhold. Denne guide bygger langt hen ad vejen på kravet om brak for at få del i EU’s landbrugsstøtteordninger, men nu er mulighederne med et snuptag revet væk. Vi kan kun på det kraftigste opfordre til, at den danske regering og de danske EU-parlamentarikere i den kommende proces arbejder på at fastholde kravet om fire procent brak som et minimum for at opretholde EU’s landbrugsstøtte«, siger Egon Østergaard.
Egon Østergaard kalder det en hån mod EU’s skatteydere, at EU-kommissionen har valgt at gennemtrumfe tilbagerulningen af de grønne hensigter i brakordningen uden offentlige demokratiske høringer.
»EU’s landbrugsstøtte stammer fra skatteydernes lommer. De skatteydere, der troede, at deres penge gik til en grønnere omstilling af landbrugsproduktionen, må føle sig snydt. De må nu se, at EU lægger op til en fortsat intensivering af landbrugsdriften og dermed et øget tab af natur. Det er virkelig uhyrligt«, siger Egon Østergaard.
Landbrugsstyrelsen opgjorde i 2023 det samlede mulige brakareal til 99.400 hektar. Det svarer cirka til størrelsen af Bornholm og Mors i Limfjorden lagt sammen. Og det skete ifølge Københavns Universitet (KU) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der laver en årlig oversigt over landbrugets økonomi, vel at mærke uden negative konsekvenser for erhvervet.
