Enhedslisten vil omlægge 508.000 hektar til natur, græs og energi

Mai Villadsen: Det med at få lavet aftaler, så vi kan opkøbe jord fra særligt de landmænd, der går på pension i de næste år. Foto: Enhedslisten

En femtedel af landbrugsarealet skal anvendes til skov, vild natur, græs- og energiafgrøder, foreslår Mai Villadsen.

LANDBRUG – Enhedslisten vil omlægge over en femtedel af det danske landbrugsareal til skov, vild natur, græsarealer og energiafgrøder.

Det foreslår partiets politiske ordfører, Mai Villadsen.

Arealet svarer til 508.000 hektar eller et område større end Fyn og Bornholm tilsammen. Landbrug udgør over 60 procent af Danmarks samlede areal.

– Vi ønsker at lave et nyt, grønt danmarkskort. Vi står jo ikke bare i en omfattende klimakrise. Vi står også i en stor naturkrise, siger Villadsen til nyhedsbureauet Ritzau.

Ifølge Enhedslistens politiske ordfører spiller landbruget en nøglerolle i den grønne omstilling.

»Det er meget vi foreslår at omlægge, men store kriser kræver også store handlinger. Og der er et kæmpe rum for muligheder netop nu. For en stor generation af landmænd er på vej på pension – og store udenlandske kapitalfonde står på spring for at opkøbe jorden. Det er et skrækscenarie, advarer Mai Villadsen.

»Regeringen foreslog for få dage siden at investere milliarder i at udvide motorvejene. Lad os i stedet bruge milliarder på at give en grøn gave til fremtidige generationer, ved at opkøbe jord til natur og klimaformål. Og lad os omlægge landbrugsstøtten, så alle de landmænd som bidrager til den grønne omstilling får en økonomisk håndsrækning. For selvfølgelig skal vi fortsat være et landbrugsland i fremtiden – men vi skal være det mest bæredygtige i verden«, skriver Mai Villadsen på facebook.

Landmændene går på pension

I første omgang vil Enhedslisten fokusere på lavbundsjorder, der udgør omkring 170.000 hektar. Over 100.000 hektar skal være taget ud af drift i 2025, og i 2030 skal det gælde omkring 135.000.

Lavbundsjorde indeholder gamle planterester, som har dannet et højt indhold af kulstof i jorden. Når arealerne drænes for at dyrkes, sker der en udledning af CO2.

– Hvis ikke vi får sat turbo på udtagningen af landbrugsjorder, er det næsten umuligt at nå målsætningen om at reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030, siger Mai Villadsen til TV2.

Derfor haster det med at få lavet aftaler, så vi kan opkøbe jord fra særligt de landmænd, der går på pension i de næste år, understreger hun.