Den næste pandemi kan være dansk

Kjeld Hansen er journalist og forfatter til en lang række bøger om landbrug, natur og miljø. Foto: Gustav Bech

Hvordan kan vi fremtiden producere svinekød og lørdagskyllinger uden at sætte selve livet på spil, kunne opgaven lyde for fødevareminister Mogens Jensen. Minkproduktionen kan vi med fordel helt udfase, da den kørte med et drønende underskud allerede før pandemien, skriver Kjeld Hansen.

K O M M E N T A R
Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter

LANDBRUG – I disse dage har de fleste af os nok at gøre med at komme helskindet igennem covid-19-krisen, så hvem har overskud til at tænke på tiden efter krisen? Well, det burde vi forvente, at de folkevalgte politikere har. Men i stedet er de i fuld gang med at finansiere den næste pandemi.

Det gælder i hvert fald fødevareminister Mogens Jensen (S).

Politikere vælger vi bl.a. til at udvise den rettidige omhu, der f.eks. kan forebygge nye pandemier. Så netop nu, hvor covid-19-krisen er ved at klinge af, burde vi med stor styrke kunne forvente, at de debatterer, fokuserer og forebygger de næste pandemier. Men gør de det?

Siden 2003 har verden fået sars, mers og nu covid-19, men det er kun optakten. Fremtidens globale viruspandemier kan komme fra Danmark. Det skyldes vores ekstremt store husdyrindustri. Videnskabeligt er sammenhængen mellem fabrikslandbrug og risikoen for pandemier for længst dokumenteret.

Den helt aktuelle påvisning af covid-19 i hollandske mink er det første alvorlige eksempel i et EU-land, og der vil komme flere. Så det står skræmmende klart, at Danmark kan være rugekassen for den næste globale pandemi, fordi vi er det land i verden, hvor der er flest produktionsdyr i forhold til antallet af indbyggere. Og netop den ratio mellem dyr og mennesker er afgørende.

I Danmark huser landbrugets husdyrfabrikker en stående svinebestand på 12,6 mio. dyr, og danske landmænd producerer årligt 120 mio. slagtekyllinger. Når den næste pandemi rammer, vil de 5,8 mio. danskere være ilde stedt, hvis arnestedet er en dansk husdyrfabrik. Med 217 inficerede svin for hver 100 danskere har du næppe en chance.

Følelsesmæssigt er spørgsmålet, om vi overhovedet kan forestille os den næste pandemi. Hvad nu, hvis den næste virus ikke skåner børn? Dødsraten for børn smittet med H5N1 – også kaldet fugleinfluenza – var på 50 procent. Forestil dig, at halvdelen af din familie og vennekreds pludselig døde. Hvor meget ville du ikke være parat til at ofre for at afværge et sådant rædselsscenario?

Disse skræmmende fakta er velkendte, og fødevareminister Mogens Jensen kan ikke hævde, at de overrasker ham. Alligevel står han parat med milliontilskud til endnu flere og endnu større husdyrfabrikker, selv om netop denne kød- og pelsindustri skaber et gigantisk reservoir for de smittefarlige virusser.

86 millioner til nye svinestalde

I begyndelsen af maj agter Mogens Jensen at søsætte en ny støtteordning med 86 mio. kr. til nye svinestalde. I forvejen er der allerede planlagt støtte for 170 mio. kr. til flere kvæg- og svinestalde, men landbrugslobbyisterne kræver, at årsproduktionen af 32 mio. svin i Danmark får endnu et nøk i vejret mod drømmescenariet på 50 mio. om året.

Og landets minkproducenter har ironisk nok allerede lagt billet ind på støttepakken med covid-19-millionerne.

Må man sagtmodigt opfordre til, at regeringen pålægger Mogens Jensen at droppe alle udvidelser af husdyrfabrikker. I stedet bør han og regeringen tildele samtlige millioner – og gerne en stor håndfuld flere – til forskning og forsvarsværker mod de næste pandemier. Hvordan producerer vi svinekød og lørdagskyllinger i fremtiden uden at sætte selve livet på spil, kunne opgaven lyde. Minkproduktionen kan vi med fordel helt udfase, da den kørte med et drønende underskud allerede før pandemien.

Vil regeringen ikke levere denne livsvigtige indsats, kan man kun opfordre en ansvarlig opposition til at finde det nødvendige flertal. Det vil være rettidig omhu, og den kan redde danske liv i fremtiden.