CO2-afgift er den billigste måde at skære i udledningen af drivhusgas

»We want a hot date - not a hot planet« og »Our future matters«- Klimatosserne på gaden i Aarhus med kreative og farverige slogans. Foto: Gustav Bech

En ensartet CO2-afgift er den billigste måde at skære i udledningen af drivhusgaser, konkluderer ny rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd.

KLIMA – Den samfundsøkonomisk billigste måde at nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 inden 2030 er at pålægge en ensartet afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2e.

Det konkluderer de såkaldte miljøøkonomiske vismænd i en ny rapport. Den slår samtidig fast, at jo længere tid, der går inden afgiftssatsen meldes ud, jo dyrere bliver det i den sidste ende.

»En ensartet drivhusgasafgift er den samfundsøkonomsk billigste måde at nå 2030-målet. En drivhusgasafgift giver forbrugere og virksomheder tilskyndelse til at gennemføre de billigste reduktioner først, og dermed bliver de samfundsøkonomiske omkostninger lavest mulige«, siger Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand.

I 2030 skal Danmarks nettoudledning af drivhusgasser være reduceret med 70 pct, fremgår det af klimaloven, som sidste år blev vedtaget af et flertal i Folketinget.

Forslaget om en ensartet CO2-afgift på klimaforurening er hidtil blevet afvist af regeringen, fordi det vil gå for hårdt ud over blandt andet landbruget, som efterhånden tegner sig for op mod en tredjedel af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser.

Ros fra de grønne organisationer

Hos Rådet for Grøn Omstilling er der roser til de miljøøkonomiske vismænd.

»Vi glæder os over den stærke støtte til en høj generel CO2-afgift fra vismændene, samtidig med at de – i lighed med Klimarådet – peger på at det meget omtalte problem med konkurrenceudsatte virksomheder kan løses,« siger Christian Ege, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, som repræsenterer Forbrugerrådet i Det Miljøøkonomiske Råd. 

Også i Danmarks Naturfredningsforening er direktør Lars Midtiby glad for, at Det Miljøøkonomiske Råd nu slår utvetydigt fast, at der er behov for en CO2-afgift.

»Jeg er først og fremmest rigtig glad for, at rådet nu kommer med en klokkeklar anbefaling om at indføre en bred CO2-afgift. For den grønne omstilling bliver simpelthen for dyr for samfundet, hvis man ser bort fra det billigste klimaværktøj. Desværre ser vi jo også, at man fra politisk side længe har skudt spørgsmålet til hjørne og lagt det ud til ekspertgrupper i stedet for at komme med en konkret udmelding«, siger Lars Midtiby.

Regeringen må allerede nu melde ud, at der kommer en høj afgift på udledning af CO2, mener Danmarks Naturfredningsforening.

»Den grønne omstilling er en kæmpe opgave, og det må være udgangspunktet, at man forsøger at gennemføre den så billigt og omkostningseffektivt som muligt. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening også gennem længere tid presset på for en afgift som et af de vigtigste politiske redskaber,« siger Lars Midtiby.

Danmarks Naturfredningsforening sidder med i Det Miljøøkonomiske Råd, som repræsenteres af formandskabet. Ifølge den nye rapport vil afgiften vil koste et »velfærdstab« på knap 4 mia. kr. i 2030, og det anslås at oksekød og mejeriprodukter vil stige med omkring 10 procent. Benzin og diesel vil stige med ca. 20 procent.  

Landbrugets udledninger er slet ikke beskattet

Allerede i dag beskattes brugen af fossile brændsler ligesom der er støtte til vedvarende energi. Men afgifts- og støttesatser varierer på tværs af brancher, anvendelser og tekno-logier, og der er langt igen, før man kan tale om en ensartet beskatning af udledninger fra fossile brændsler. Hertil kommer, at en række udledninger slet ikke er beskattet. Det gælder fx landbrugets udledninger af metan og lattergas.

En ensartet beskatning af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler og industrielle processer er et vigtigt skridt i retning af en ensartet beskatning af alle udledninger. Da områderne i forvejen beskattes, bør en harmonisering af disse afgifter ud fra CO2-indholdet være en administrativ overkommelig opgave, anfører Det Miljøøkonomiske Råd i rapporten.

Rådet peger også på, at det er afgørende, at virksomhederne så hurtigt som muligt får klarhed om rammerne for klimapolitikken frem mod 2030. Det vil mindske usikkerheden for virksomhederne om hvilke mål og instrumenter, der vil blive taget i brug de kommende år. Det vil også gøre virksomhederne mer villige til at foretage grønne investeringer og mindske risikoen for fejlinvesteringer.

»Et første skridt bør være sikre en harmonisering af de nuværende afgifter, så der sikres en ensartet beskatning af industrielle processer og energi. Det må være en overkommelig opgave, hvor løsningen næsten kun kan gå for langsomt«, siger miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen.

»Vanskeligheder med at fastlægge en drivhusgasafgift på andre områder bør ikke forsinke annoncering af en ensartet CO2-afgift for energi og industri. Ved troværdigt og hurtigt at annoncere en afgiftsti på CO2-udledninger, som vurderes at være tilstrækkelig høj til at nå 2030-målet, vil usikkerheden om fremtidens klimapolitiske tiltag blive reduceret, og virksomhederne vil med større sikkerhed kunne foretage de grønne investeringer, som er nødvendige og hensigtsmæssige,« vurderer Lars Gårn Hansen.

Bør være en meget let beslutning

Såfremt alle sektorer medvirker til målopnåelsen via en høj CO2-afgift, vil det medføre et meget begrænset velfærdstab på 0,15% af BNP, anslår rapporten.

»Det er meget positivt, at den solide økonomiske analyse, som vismændene her lægger frem, giver en så begrænset omkostning for opnåelse af 2030-målet. Det er så billigt, at en CO2-afgift burde være en meget let beslutning for politikerne,« siger Christian Ege fra Rådet for Grøn Omstilling.