Jeg vidste, at det her ville blive et SVINEVALG. Men jeg havde aldrig drømt om, at vi kunne flytte så meget på så kort tid, skriver Zenia Stampe, syv dage før folketingsvalget 24. marts.
***
KOMMENTAR
Af Zenia Stampe
Folketingsmedlem for Radikale Venstre
I dag er det præcis en måned siden, jeg stod i Folketingssalen og sagde, at vi har brug for et grundlæggende opgør med den industrielle svineproduktion og kaldte til svinevalg.
Moderaternes landbrugsordfører røg helt op i det røde felt, rullede med øjnene og kaldte det grænseoverskridende, at jeg kritiserede »et stolt erhverv«. Og Socialdemokratiets dyrevelfærdsordfører gik bagefter i Altinget og revsede mig for valgflæsk, udskamning og useriøsitet.
Det sidste undrede mig faktisk, for jeg havde allerede på det tidspunkt fået mange positive tilkendegivelser fra socialdemokratiske ministre og ordførere. Så da Altinget spurgte, om jeg ikke var ved at isolere mit parti med så ekstreme holdninger, så fortalte jeg, at det overhovedet ikke var min opfattelse, og at jeg faktisk havde store forventninger til, hvad vi kunne gøre sammen med Socialdemokratiet efter et valg.
Vi andre kan løbe i forvejen
Vi nåede ikke engang på den anden side af valget. I går stemplede Socialdemokratiet – med Mette Frederiksen i spidsen – ind i kampen for grisene. Og ja, selvfølgelig kan man bebrejde dem, at de først meldte sig på banen i ellevte time og i virkeligheden bare kommer halsende efter deres vælgere. Deres udspil er heller ikke konkret eller ambitiøst nok.
Men det er jo sådan, det er med store partier. Vi andre kan løbe i forvejen, og når vi så har vist, at græsset er grønnere og grisene lykkeligere på den anden side, så følger de store langsomt med. Og når de først er sat i bevægelse, så skal vi sørge for, at de kommer hele vejen.
For danskerne forventer et reelt opgør med grisenes uværdige liv:
Det er ikke nok, at flere grise får krølle på halen. Alle grise skal have krølle på halen.
Det er ikke nok at udfase den langvarige fiksering af søer. Søer skal slet ikke fikseres.
Det er ikke nok at stoppe svinetransporterne. Det skaber ikke i sig selv bedre griseliv i Danmark.
Der er en uge til valget, men jeg føler allerede, at vi har vundet svinevalget.
Nej tak til Løkkes grisefirpart
Derfor er mit blik nu stift rettet mod svineforhandlingerne. For der må ikke ske det, der så ofte er sket: at det hele ender i udvalg eller symbolske småjusteringer.
Så nej tak til Løkkes grisefirpart, hvor svineproducenterne og slagterierne (igen) får lov til selv at bestemme over fremtidens svineproduktion.
Men ja tak til Socialdemokratiets bevægelse. Det er en god og lovende begyndelse.
Men danskerne forventer mere. Grisene fortjener bedre. Og jeg kommer til at følge denne sag helt til dørs.
(Og tak til alle jer, der har været med til at løfte denne sag sammen med mig. Organisationerne. Partierne. Meningsdannerne. Almindelige borgere. Og ikke mindst mit eget lille team af frivillige, der har sørget for at male hele Sjælland lyserødt, så ingen kan være i tvivl om, at det her er et svinevalg. Jeg har aldrig oplevet noget så stort i politik. Nu skal grisene også mærke det.)
